Floyd Mayweather - Oscar de la Hoya: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 67-4-29%
- Betvalue
- 1102,7%
- Spilbar ned til odds
- 1,49
- Rigtig/forkert
Super event. Dette handler ikke så meget om hvem der vinder verdensmesterskabet i letmellemvægt hos WBC - det er mere en event end en boksekamp. Det er kampen imellem verdens pund-for-pund vel bedste bokser i øjeblikket (Mayweather) og den evigt unge de la Hoya. MGM Grand Hotel & Casino, Las Vegas.
Mayweather er en rigtig rigtig god bokser. Han mener selv han er en af verdens bedste boksere til alle tider. Det er måske lidt store ord, men blot det at han overhovedet kan få den tanke siger en del om ham. Floyd er ubesejret og har en imponerende samling af verdensmesterskaber i forskellige divisioner. Oscar er en mere feteret bokser og er uden tvivl mere populær. Dette er kampen imellem en ung super-dygtig bokser og en lidt ældre super-dygtig bokser. Jeg tror på at den unge bokser vinder på et lidt større teknisk talent. Hvis vi ser en de la Hoya i absolut topform bliver det en lige kamp, som jeg dog stadigvæk tror Maywaether stjæler snævert. Hvis forretningsmanden Oscar de la Hoya dukker op, så ser vi en kamp hvor Mayweather vinder klart, men sandsynligvis over 12 runder.
Hvor jeg sidste gang sagde at Calzaghe skulle brække begge arme og et ben før det var en lige kamp, så er denne kamp ganske anderledes. Der er simpelthen tale om mange ubekendte. Kan Mayweather være med i denne vægtklasse eller er han simpelthen for lille? Er Oscar kommet for at vinde, eller for at blive endnu rigere end han i forvejen er ved at matche sig selv med hans største navn? Hvordan er politikken omkring kampen - da Oscar står bag begge, er det ikke helt klart hvem der "skal vinde". På den ene side vil Oscar jo sikkert gerne have en sejr til samlingen, men på den anden side er han i færd med at opbygge Mayweather til vor tids største bokser. Manny Pacqaio, Taylor og vinderen af Winky-Hopkins vil true p4p pladsen fra Mayweather hvis han taber denne kamp. Hans karriere ligger ikke i ruiner hvis han taber, men det er ikke noget den stolte Mayweather gør frivilligt.
Jeg tror mest på Mayweather og det hænger blandt andet sammen med at han er yngre og ingen er i tvivl om at han er helt på toppen og sin ydeevne. Han har stort set vundet alle sine kampe yderst overbevisende. Oscar har derimod flere tvivlsomme sejre og han har utvivlsomt brugt megen tid på at køre sin forretning (Goldenboy Promotion) i de senere år. Desuden skal man jo huske at Oscar altså heller ikke har flere end blot 7 kampe i letmellemvægt og at han selv har taget turen op igennem divisionerne ganske som Floyd. Faktisk er begges letteste kampvægt superfjervægt, hvor Oscar besejrede vores egen Jimmy bredahl om WBO titlen. Oscar er naturligt større end Floyd, men ikke helt så meget som man måske kunne få indtryk af.
Floyd Mayweather
Las Vegas, USA
Højde: 5'8"
Højrefodsbokser
Rekordliste: 37-0, 24 KO
Oscar de la Hoya har haft en fabelagtig karriere, men har vist svaghedstegn i de seneste kampe. Mange observatører mener at han tabte relativt klart til Sturm i sin tredieseneste kamp. Alligevel fik Oscar kontroversielt sejren. Hvis man går med på at Sturm reelt vandt, så har Oscar reelt kun vundet en kamp siden Maj 2003 hvor han vandt over Campos. Siden tabte han til Hopkins og Mosley. I sin første kamp i næsten 2 år vandt han over Mayorga. det skete for ca. et år siden og nu er han klar igen. Mayorga var dog ingen modstander man kan sammenligne med Mayweather.
Oscar de la Hoya
Los Angeles, USA
Højde: 5'10"
Højrefodsbokser
Rekordliste: 38-4, 30 KO
Jeg mener at Floyd må have gode muligheder for at vinde denne kamp. Han er hurtigere og de la Hoya vil få det svært. Hvis det bliver et slagsmål har Oscar en chance, men hvis Floyd ellers bokser fornuftigt så bør han kunne vinde nok omgange til at vinde kampen. Jeg regner med at Mayweather vinder i en kamp der let kan blive tæt. Jeg forventer at kampen går over alle 12 runder. selvom begge har stoppet de fleste modstandere, så mener jeg sandsynligheden er størst for at denne går tiden ud.
Kan man få over 1.50 for at kampen går tiden ud er det også værd at overveje.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar