Floyd Mayweather - Miguel Cotto,: Draw no bet: 1 (Mayweather w/ omgang 7-12)
2,06Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 25-52-23%
- Betvalue
- 1103,5%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
Spilforklaring
Hvis Mayweather vinder på KO, TKO, TD el. disq i runderne 7-12 er spillet vundet. Hvis Mayweather vinder på point bliver spillet voidet. Ved alle andre udfald er spillet tabt.
Floyd Mayweather er stor favorit overalt på markedet. Nordicbet giver blot 1,10 på en amerikansk sejr, Bet365 og Sportingbet giver 1,12, Centrebet giver 1,13, Unibet giver 1,16, mens Ladbrokes giver 1,17. Det engelske marked ligger med samme spredning.
Alle ser en pointsejr som det mest sandsynlige udfald. Der er lidt større uenighed om sandsynligheden for en sejr før tid til Mayweather. Jeg ville blive meget overrasket, hvis han kunne stoppe Cotto tidligt, for Mayweather har ikke demonstreret decideret knockoutpower ved weltervægt eller letmellemvægt. Et eventuelt stoppage ville altså formentligt kræve en del akkumuleret afstraffelse. Dette mener jeg ikke er umuligt, så jeg prøver et spil på dette, hvor man får indskuddet tilbage, hvis Mayweather vinder efter fuld tid:
47,64 % placeres på sejr i runderne 7-12 til odds 4,33, mens
52,36 % placeres på point til odds 1,91.
Jeg vedlægger link til BetXpert.com's dnb-værktøj, hvis linierne skulle ændre sig:
http://www.betxpert.com/odds-tools/draw-no-bet
Floyd Mayweather
USA
35 år (24. februar 1977)
42-0, 26 KO
Ortodoks
Højde: 173 cm
Rækkevidde: 183 cm
Floyd ”Money” Mayweather er indehaver af WBC-bæltet i weltervægt og er rangeret som nummer to i divisionen og nummer to pound for pound hos The Ring. Han er tidligere mester i fire divisioner fra superfjervægt til letmellemvægt. Han har bl.a. slået Angel Manfredy, Diego Corrales, Jose Luis Castillo, Arturo Gatti, Zab Judah, Oscar de la Hoya, Ricky Hatton, Juan Manuel Marquez, Shane Mosley og Victor Ortiz.
Miguel Cotto
Puerto Rico
31år (29. oktober 1980)
37-2, 30 KO
Ortodoks
Højde: 170 cm.
Rækkevidde: 170 cm.
Miguel Angel Cotto er indehaver af WBA-titlen i letmellemvægt og er rangeret somnummer et i divisionen hos The Ring. Han er tidligere mester i både juniorweltervægt og weltervægt. Han har bl.a. besejret Kelson Pinto, Randall Bailey, Ricardo Torres, Paulie Malignaggi, Carlos Quintana, Zab Judah, Shane Mosley, Joshua Clottey, Yuri Foreman, Ricardo Mayorga og Antonio Margarito, mens nederlagene er kommet mod Manny Pacquiao og samme Margarito.
Matchup
Mayweathers genialitet i ringen giver ham en klar favoritværdighed hos bookmakerne, hvilket er med god grund. Det er som bekendt endnu ikke lykkedes nogle at besejre ham i de professionelle rækker. Flere eksperter ser nærmest overraskelsen som umulig. De vil højest gå med til at kalde dette for en god kamp for Mayweather til at holde sig varm, mens vi alle sammen venter på, at han og Pacquiao bliver enige om at mødes…
Vi ved endnu ikke, hvordan man slår Mayweather – det er et pirrende spørgsmål, som må have optaget enhver sand bokseelsker. Jeg vil mene, at man i første omgang bør have et stærkt jab, hvis man overhovedet vil have en chance. Man er nødt til at lukke afstanden, hvis man vil slå Mayweather, for på afstand der udbokser han alle. Jeg ved ikke, hvordan man skal komme tæt på ham, hvis det ikke er pga. et stærkt jab, for amerikanerens footwork gør ham nærmest umulig at fange langs rebene. De fleste af Mayweathers modstandere glemmer helt at jabbe i frygt for de lynhurtige counter shots han kan levere, men både De la Hoya og Castillo havde succes med det. Hvis man først får etableret jabbet, så kan man indtage midten og tvinge Mayweather til at danse rundt i ringen og bruge energi. Cotto har et glimrende jab, men dette er ikke nok i sig selv…
Når man først er kommet tæt på Mayweather, så skal man ikke være bange for at åbne op. Her kræver det enten, at man har blændende hand speed ligesom Mayweather, så man kan trade på lige fod ligesom Pacquiao formentligt ville kunne gøre, eller også skal mange have en solid kæbe, så man kan tåle at tage to træffere på vej ind, for at give en igen, ligesom Castillo gjorde. Jeg tror bestemt, at Cotto vil bokse sin chance. Han var nemlig også aggressiv tidligt, da han mødte Pacquiao. Spørgsmålet er snarere, hvad der sker, hvis han bliver ramt for ofte. Det ville ikke overraske mig, hvis kampen var relativt tæt i første halvdel, men som runderne går, forventer jeg, at Mayweather vil begynde at tage mere og mere over. Det er typisk her, at hans modstandere begynder at blive en smule trætte. Det betyder, at de enten bliver gun shy, hvorefter han dissekerer dem på mellemdistancen, som vi så mod Mosley, eller at de
overcomitter i deres angreb og efterlader åbninger til rene counter shots, som vi så mod Hatton og til dels også mod Ortiz.
Mayweather har ikke scoret en rigtig knockout i kampe på 147 lbs. eller mere siden Hatton. Det ville ikke være urimeligt at påstå, at hans slag ikke helt har den samme effekt som i de lavere vægtklasser. Hans knockoutrate var på næsten 70 %, da han rykkede op til weltervægt i 2005, men siden er den faldet til knap 62 %. Ortiz kunne godt håndtere Mayweathers power, selvom han blev tagget rent flere gange per runde, da de mødtes sidste år. Han er stor og stærk og har slet ikke været involveret i det samme antal krige som Cotto. Der var dog begyndende hævelser på hans øje allerede efter tre omgange, hvilket er meget svært at gardere sig mod.
Cotto har kæmpet igennem cuts flere gange i karrieren. Han er en af sportens største krigere med et enormt fighterhjerte, men han har samtidig været nede i mange kampe. Han var out-on-his-feet mod DeMarcus Corley, før han fik vendt kampen, han var nede flere gange mod Torres og han blev stoppet i begge sine nederlag mod Margarito og Cotto. Derudover har han været involveret i flere krige mod bl.a. Judah, Mosley og Clottey. Det er altså ikke helt umuligt, at hans punch resistance er blevet forværret med årene, selvom jeg virkelig ikke håber på det. Foruden Juan Manuel Marquez er Cotto nemlig min klare favorit fighter…
Alt i alt har jeg meget svært ved at se, hvordan Mayweather taber denne kamp. Jeg tror bestemt på en wide ointsejr, men hvis det bliver for ensidigt, så er det ikke umuligt, at han kan fremtvinge et stoppage. Han har ikke altid vist et dræberinstinkt, f.eks. burde han have taget Mosley ud. Jeg tror ikke, at han besidder poweren til at knockoute Cotto, men hvis han er i samme form som mod Mosley, så tror jeg samtidig ikke, at puertoricanerens hjørne vil tillade den samme mængde afstraffelse…
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar