Fiorentina - Slavia Prag: Under 2,5
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 46-54%
- Betvalue
- 1102,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
Fiorentina har købt dyrest ind af samtlige klubber i Italien til denne sæson, og Firenze-klubben ligner da også et mandskab, der mener det alvorligt i toppen af Serie A. Et mesterskab bliver det næppe til, men Fiorentina ligner en klub i Top-5, hvor sæsonmålet bliver at undgå femtepladsen. I denne kamp kan det dog knibe med formen og sammenspillet, pga de mange nye spillere og fordi Serie A først starter om 2 1/2 uge. Tjekkerne er derimod allerede i gang med sæsonen. Det ligner derfor ikke en nem kamp for hjemmeholdet - der helst skal vinde uden at indkassere udebanemål.
Kraftig oprustning: Blandt de mange nyindkøb hæfter man sig primært ved den i Milan hentede Alberto Gilardino, som skal udgøre angrebet sammen med Adrian Mutu. Gilardino var en kæmpesucces i Parma, men levede aldrig helt op til forventningerne i Milan. Potentialet er imidlertid stort, og det er tænkeligt, at skiftet til Fiorentina vil gøre ham godt. Derudover har Fiorentina i sommerpausen hentet den vel nok bedste spiller hos sidste sæsons spanske succes-hold Almeria, midtbane-manden Felipe Melo, og yderligere noterer man sig folk som den talentfulde offensive peruvianske venstre back Juan Vargas (prediction: han bliver et hit!) hentet i Catania, den talentfulde Partizan Beograd-angriber Stefan Jovetic, samt den brasilianske angriber Jefferson hentet i Clube Parana. Fiorentina er dækket godt ind på angrebspladserne til den kommende sæson.
Dog ikke uden problemer/svækkelser...: Noget svagere ser det ud i forsvaret, hvor man har måttet sige farvel til den tjekkiske landsholdsanfører Tomas Ujfalusi, men dog hentet Torinos anfører Gianluca Comotto, som forventes at danne centerforsvar sammen med danske Per Krøldrup.
På midten af banen ser Fiorentina med nyindkøbte Melo ganske stærk ud (Martin Jørgensen skal formentlig primært bruges som indhopper), men til kampene mod Slavia Prag kan man forudse visse problemer. Sidste sæsons spilfordeler og store kreative kraft Fabio Liverani er væk, og hans 2007/08-makker på den centrale midtbane, Riccardo Montolivo, gør det i øjeblikket for det italienske OL-hold i Kina. Det betyder, at Fiorentina må stille med en ny konstellation på midten.
For fuldstændighedens skyld kan jeg nævne, at ud over de nævnte har Fiorentina i sommerpausen tilknyttet spillere som Marco Storari, Nicola Gudan, Sergio Almiron og Luciano Zauri, så der er ingen tvivl om, at hvis træner Cesare Prandelli formår at blande kortene rigtigt, så bliver Fiorentina et spændende hold at følge i den kommende sæson.
Form-forspring til Slavia Prag: Lige nu og her gælder det imidlertid kvalifikation til Champions League, som selvom Fiorentina fremstår som klar favorit mod de tjekkiske mestre Slavia Prag, så bliver det næppe nemt for dem. Et af argumenter er, at mens den italienske Serie A først starter om toenhalv uge, så er den tjekkiske Gambrinus-liga i gang, og det må give Slavia Prag et forspring på formen.
Drizdal og Smicer ude: Slavia Prags spil har ikke været særligt imponerende i sæsonstarten, hvor de indledte med hjemme at besejre Pribram 1-0, men sidste weekend måtte ned 1-2 ude mod Slovan Liberec. I kampen i Firenze må Slavia Prag-træner Karel Jarolim se bort fra den skadede forsvarer Frantisek Drizdal og den internationalt kendte offensive midtbane-mand Vladimir Smicer.
Ingen udebane-scoringer, tak...: Ikke de bedste forudsætninger for Slavia Prag, men alligevel er der grund til at tro, at de kan undgå en rundbarbering i Italien. Det primært, fordi Fiorentina ikke kan være i bedste form, fordi Fiorentina har mange nye folk at spille ind, og ikke mindst fordi det italienske mandskab selvfølgelig vil være fokuseret på at vinde hjemmekampen, men det helst uden at lukke mål ind.
Resultater à la 1-0 og 2-0 forekommer at være de mest sandsynlige, og skulle "under-spillet" endelig kikse, så bliver det formentlig til et resultat som 2-1. Alt i alt forkommer der at være værdi i spil på "under 2,5 mål".
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar