18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Fiorentina - Inter

Infokamp

Artemio Franchi, Firenze
Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Pokalsemifinale, returkamp (Inter vandt 1-0 i første opgør), Firenze.

Ude af CL og med meget små chancer i Serie A, er pokalturneringen Fiorentinas sidste chance for at få et trofæ og en Europ-billet. Inter har derimod hænderne fulde med både CL og mesterskabskamp og har en vigtig kamp i både weekenden og næste midtuge.

Motivationen bør altså være på hjemmeholdets side. Og man kan da også nok forvente et turnover-præget Inter-mandskab.

Men et sådant kan også være særdeles farligt. Og Mourinho og hans spillere vil næppe lægge sig med vilje. Især ikke efter at Fiorentina i lørdags flot og drilagtigt stak en kæp i Inters Serie A-hjul.

Det handler selvfølgelig om ikke at bruge FOR meget energi på denne kamp, men hvis det skal være, kan Inter nok godt proppe en pokalfinale (12. maj) ind i det tætte program. .

Jeg kan derfor forestille mig at Inter vil køre samme taktik som i første semifinaleopgør: lade Fiorentina gøre det meste af arbejdet og så se om det ikke kan blive til et kontramål eller to. Og det kan det måske godt mod Fiorentina der har et par tvivlsomme folk (og jo stadig er uden Mutu og Gamberini).

Jeg tror selv jeg holder nallerne fra kampen. Men her følger en række informationer, så man selv kan dømme.
Læs -anmeldelse
Betting tip
ODDS & CV
Chancevurdering, 1X2: 38-29-33

Canbet har 2,64 for ettallet; kryber lige over valuebet-grænsen. Ditto med 1,88 (diverse bookmakere) for asian 0 (indsats tilbage ved uafgjort).

Over/Under 2,5 mål?
Jeg er lidt fristet af 1,83 (188bet, Canbet) for under, for jeg tror ikke det bliver en kamp som i lørdags hvor Mourinho storsatsede i anden halvleg. Inter vil nok spille henholdende, og Fiorentina vil nok passe på at der ikke åbnes for meget for kontraer.
Men før eller siden SKAL Fiorentina jo nok frem på banen, så mål kan der bestemt godt komme på bordet.

Chancevurdering, over/under 2,5: 46-54


FØRSTE SEMIFINALEKAMP
3, februar i Milano
Inter-Fiorentina 1-0

Et Inter-hold med 5 reserver på banen (Toldo, Materazzi, Santon, Muntari, Balotelli), men stadig med stjerner som Cambiasso og Milito, viste trods hjemmebane ikke ambitioner om at ville styre kampen. Det var Fiorentina der pressede og ville mest. Men alligevel endte det 1-0 til Inter, på et mål af dødensfarlige Milito...


SENESTE INDBYRDES KAMP
De to hold mødtes også i Firenze i lørdags, i Serie A.

Der var på forhånd spekulationer om at Fiorentina ville tabe med vilje, for til gengæld at få foræret pokalsejren. Men det viste sig at være noget vrøvl.

Ganske vist stillede Fiorentina - der ikke rigtigt kan nå noget i ligaen - op med 5-6 reserver på banen (blandt andet manglede topscorer Gilardino), mens Inter der kæmper for mesterskabet, stillede med stort set hele pibetøjet, men det blev bestemt ikke til en walk-over for Mourinho og co.

Inter havde bolden mest - 60% af tiden - men hjemmeholdet var oplagt (i drille-humør?) og farligt på kontraer. Og fik fortjent 2-2. Udlignende mål sat ind af Per Krøldrup, 7 minutter før tid (kort efter at Eto'o havde bragt Inter foran med 2-1).

Med til historien hører selvfølgelig at Inter 4 dage forinden havde været i CL-kamp i Moskva (hvor det blev til 1-0-sejr over CSKA og dermed kvalifikation til semifinalen).

Og faktisk kunne det være gået endnu værre for Inter i Firenze. Mange kalder Mourinho verdens bedste træner, men som jeg ser det, fumlede han i denne kamp, og det kunne have kostet.

Ved pausestillingen 1-0 til Fiorentina, skiftede Inter-manageren angriber/kantspiller Mario Balotelli ind for defensivspilleren Chivu. Hvormed Inter havde ikke færre end 4 angribere på banen (ud over Balotelli var det Milito, Eto'o og Pandev), plus den meget offensive Sneijder. Og det var overladt til Cambiasso at agere bølgebryder på midtbanen (Zanetti overtog nemlig Chivus venstrebackplads).

Balance? Nej, det var der bestemt ikke - nu fik Inter så rent faktisk scoret, endda to gange - men det var rent held at holdet ikke indkasserede et par mål på de naturligt følgende Fiorentina-kontraer i starten af halvlegen.

Opstillinger i lørdags:

Fiorentina: Frey; Comotto, Kroldrup, Natali, Pasqual (Felipe 50); Santana (De Silvestri 64), Montolivo, Bolatti, Gobbi; Jovetic, Keirrison (Gilardino 60)

Inter: Julio Cesar; Maicon, Lucio, Samuel, Chivu (Balotelli 46); Cambiasso (Quaresma 87), Zanetti; Sneijder; Eto'o, Pandev (Muntari 71); Milito


FORMEN
Forud for pointtabet i Firenze kørte det heller ikke ligefrem på skinner for Inter i Serie A: 10 kampe havde givet 3 sejre, 5 uafgjorte og 2 tab. Måske fordi der samtidig var gang i CL - og her vandt Inter 4 ud af 4 kampe mod Chelsea og CSKA Moskva.

Seneste 6 udekampe: 1-3-tab i Catania, 1-0 over Chelsea, 1-1 i Palermo, 1-2-tab hos Roma, 1-0 over CSKA og så 2-2 i Firenze.

Trods de ringe udsigter til at nå en Europa-plads, har Fiorentina ikke lagt sig ned i Serie A. Efter at være blevet slået ud af Bayern München i CL (forud for begge tyskerkampe tabte Fiorentina i Serie A; nok bl.a. pga Cl-fokus), har Firenze-klubben vundet 3, spillet 2 uafgjort og kun tabt 1 kamp.

Seneste 4 hjemmebanekampe: 1-2 mod Milan, 1-2 mod Fiorentina, 3-2 over Bayern, 3-0 over Genoa, 4-1 over Udinese og så 2-2 mod Inter.


FIORENTINA
Med en ottendeplads i Serie A og 8 point op til den CL-kvalificerende fjerdeplads (og kun 5 runder tilbage), har Firenze-klubben opgivet drømmen om at gentage denne sæsons CL-deltagelse.

En deltagelse der i øvrigt endte særdeles uheldigt i 1/8-finalen i marts hvor Fiorentina havde fortjent bedre end at blive elimineret på reglen om udebanemål mod Bayern München (1-2-nederlag ude og 3-2-sejr hjemme - ligesom Manchester United i kvartfinalen, i øvrigt...).

Med andre ord har Fiorentina ikke rigtigt andet tilbage end pokalen i denne sæson. Vel er der en lille mulighed for at nå op på den sjetteplads der giver en EL-billet (klubben er 5 point fra), men en pokalgevinst giver jo også en EL-billet.

Man kan altså nok godt regne med fuldt fokus fra Fiorentina i denne kamp.


INTER
Det kan man næppe fra Inter. De seneste fire sæsoners Scudetto-vindere fra Milano bejler også kraftigt til mesterskabet i år, men kampen i toppen er tæt. Faktisk har Roma med 68 point overhalet Inter der har 67, foran Milan med 64.

Og det betyder at den kommende weekends storkamp hjemme mod Juventus (storkamp pga den aura der altid omgærder en match mellem to store klubber, en decideret topkamp er det ikke; Juve er kun nr 6) er vældigt vigtig for Mourinhos tropper.

Og så har Inter endda en endnu vigtigere kamp i næste midtuge hvor det gælder indledende semifinaleopgør (hjemme) mod Barcelona.

Pokalforpligtelsen må alt andet lige betyde mindre i den sammenhæng. Det virker sandsynligt er at Inter vil køre turn-over mod Fiorentina, altså spare nogle stamfolk.

Problemet (for dem der pønser på spil imod Inter) er bare at selv et Interhold med nogle reserver og med mindre end fuldt fokus, stadig kan være forbasket farligt. Truppen er bred, og der er simpelthen så mange klassespillere.

Det kunne man se i første semifinalekamp. Inter havde flere reserver på holdet og var under pres, men vandt alligevel.


TRUPNYT

Fiorentina
Trup:

Mangler: Mutu (angreb; fast hvis klar - men været ude længe), Gamberini (midterforsvar; fast hvis klar - men været ude længe)
Tvivlsom: Vargas (venstre-midtbane; fast), Marchionni (midtbane; fast), Zanetti (midtbane; fast)

I forhold til lørdagens kamp rykker Felipe og De Silvestri nok ind på henholdsvis venstre- og højrebacken (i stedet for Pasqua og Comotto). På midtbanen regner man med at kunne stille med Zanetti og Marchionni der har døjet med noget skadesværk og ikke spillede lørdag (hvis Santana skal spille i stedet for Marchionni, er det dog næppe en svækkelse).

Desuden får topscorer Gilardino nok en startplads som centreforward - selv om hans afløser, Keirrison, nettede i lørdags.

Så er der venstresiden af midtbanen - hvor man håber at driblestærke (og særdeles indlægsstærke) Vargas bliver klar, og ellers bruger man nok, som i lørdags, Gobbi.

Bud på opstilling (jvf gazzetta.it)
Gilardino
Jovetic
Vargas (Gobbi) - Montolivio - Zanetti - Marchionni
Felipe - Krøldrup - Natali - De Silvestri
Frey

Dvs samme opstilling som i 3-2-sejren over Bayern. Sådan cirka idealopstillingen (bortset fra at langtidsskadede Gamberini og dopingdømte Mutu nok ville have en startplads hvis de var klar; begge har været ude længe).

Inter
Trup:
Målmænd: 12 Julio Cesar, 21 Paolo Orlandoni, 51 Vid Belec;
Forsvar: 2 Ivan Cordoba, 4 Javier Zanetti, 6 Lucio, 13 Maicon, 23 Marco Materazzi, 25 Walter Samuel, 26 Cristian Chivu;
Midtbane: 8 Thiago Motta, 10 Wesley Sneijder, 11 Sulley Muntari, 15 Rene Krhin, 17 Mariga, 19 Esteban Cambiasso;
Angreb: 9 Samuel Eto'o, 22 Diego Milito, 27 Goran Pandev, 45 Mario Balotelli, 89 Marko Arnautovic.

Mangler: Toldo (andenmålmand; førstekeeper i pokalen), Stankovic (midtbane; fast), Quaresma (kantspiller; reserve), Santon (reserve)

Midtbanemand Motta der stod over med en skade i lørdags, er tilbage i truppen. Der til gengæld stadig må undvære kollega Stankovic. Og så må Inter undvære Toldo (ex-Fiorentina) der normalt er mellem stængerne i Coppa Italia - og også stod i det første semifinaleopgør. Mon ikke det betyder at man så stiller med førstekeeper Julio Cesar; man vil trods alt nok ikke stille med Orlandoni eller Belec...

Reservefolk vil Mourinho nok til gengæld stille med andetsteds på banen. Men hvor mange, og hvor/hvem? Hulens svært at sige. Og kigger man på den frygtindgydende trup, fristes man til at sige: Det er temmelig ligegyldigt!

Men det er det selvfølgelig ikke. Der er således diverse farlige folk, men Milito er og bliver Inters bedste angriber. Får han mon en pause? Og hvad med kreatør Sneijder? Og den supersolide defensive spilfordeler Cambiasso? Og Lucio i forsvaret...

Der ER nogle nøglespillere - hvis fravær nok vil svække holdet. Men Mourinho vil næppe spare alle disse (i første semifinalekamp var de 4 alle med, sparet blev til gengæld Cesar, Eto'o, Stankovic, Samuel, Chivu...). Og uanset hvem han stiller med, er der tale om et godt og farligt hold.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.