18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Finland - Rusland: 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
30-20-50%
Betvalue
3111%
Spilbar ned til odds
3,33
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Dagens anden semifinale fra Torino, hvor de russiske fartdjævle er gjort til storfavorit mod ubesejrede Finland.

Finland har til almindelig overraskelse for de fleste iagttagere været OL-turneringens mest stabile hold med sejre i samtlige 6 spillede kampe.  På forhånd var Suomi nemlig ikke tilregnet de store muligheder for at nå langt, selv om man pr. tradition ved at et finsk hold altid kan komme langt på ren fight og holdånd. Denne gang havde finnerne dog en del spillerudfald pga. skader, men kernen på det finske hold har vist sig stærk nok, og support-rollerne længere nede i kæderne er problemfrit blevet dækket ind.

Finlands topsspillere er Saku Koivu, Teemu Selanne, Jere Lehtinen og Olli Jokinen. Alle store profiler i deres NHL-klubber, og sandelig også på et finsk mandskab, der i øvrigt er velsammenspillet og har fungeret upåklageligt. Der arbejdes stenhårdt i alle skift, man lukker godt af bagude, og fremad banen spiller finnerne med et godt tempo og en fin sans for at kommer effektivt ind i modstandernes zone.
At holdets backs Teppo Numminen, Petteri Nummelin, Sami Salo, Kimmo Timonen og Aki Berg har gjort det så flot, er nok det mest overraskende, og i mål har Antero Niitymäki på glimrende vis erstattet Miikka Kiprusoff.

Overordnet set er Finland et fysisk stærkt mandskab, defensivt påpasseligt og med deres fire topforwards som uundværlig scoringsmaskine vil de altid være svære at besejre. Lidt ridser i lakken kom der mod USA, og finnerne var faktisk en anelse heldige med at hive sejren hjem mod amerikanerne. Suomi blev imidlertid reddet af et par powerplay scoringer fra Jokinen, og fik kørt sejren i hus på rutine samt aldrig svigtende arbejdsmoral.

Nu venter så semifinalen mod de russiske hurtigskøjtere, og trods resultatmæssigt rent bord indtil nu må Finland finde sig i at være ganske kras outsider til at nå OL-finalen. Det vil dog være tåbeligt at undervurdere et finsk mandskab der har vist høj klasse, og på en god dag vil finnernes topkæder ganske givet kunne volde russernes defensiv store problemer. Særligt på powerplay, hvor Koivu og co. har været rigtig stærke.

En bekymring er det at backen Sami Salo er stærkt tvivlsom. Salo har været velspillende, men ok, Finland har en del backs af nogenlunde samme styrke, og Tony Lydman kan sagtens dække bagude, om end han ikke har de samme fremadrettede kvaliteter som Salo.

Rusland bragte sig for alvor i position som favoritter til guldet efter kvartfinalesejren mod Canada. Ikke så meget fordi man vandt mod et canadisk mandskab der aldrig fandt sammen ved dette OL, men mere fordi russerne demonstrerede at de er i besiddelse af andet end speed. Russerne sloges for hver puck, og viste en arbejdsiver og defensiv smartness som man ofte har savnet hos de altid talentfulde russiske mandskaber.

I tilgift har Evgeni Nabokov fået vist hvorfor han, trods en små-skidt NHL-sæson, netop har fået tilbudt og underskrevet en ny 4-årig kontrakt med San Jose Sharks til over 20 mio.$. Nabokov har været blændende ved dette OL, hvilket er ganske væsentligt når Rusland ikke umiddelbart råder over nogen vildt imponerende defensiv.
Den gjorde det dog fint mod Canada, hvor der blev lukket godt ned for de tunge canadiske forwards, og det dannede fundamentet for de mange hurtige kontrastød som holdet er eksperter i.

Offensiven kan man skrive længe og meget om. Kort sagt er der bare at konstatere, at ingen andre hold råder over så spændende angrebsspillere, som evner at mase fremad med så nærmest latterlig høj fart. De fleste andre hold må finde sig i at ligne statuetter når Alexander Ovechkin, Pavel Datsyuk, Alexei Kovalev, Ilya Kovalchuk osv. blæser derudaf.  Hvilken speed, hvilken finesse og hvilken spilkultur…ja, det er bare at se på og nyde. Man er måske nok lidt for afhængig af Ovechkin, og Kovalchuk har endnu ikke vist målfarlighed i mere end små glimt.

Sejren over Canada var en triumf for russerne, og største fare inden semifinalen mod de mere upåagtede finner er uden tvivl hvorvidt holdet formår at få armene ned igen. Ret beset ligner Finland nemlig en mindst ligeså svær modstander, og det er under alle omstændigheder ikke et hold russerne kan tillade sig at tage en off-day imod.

Desværre for Rusland er Evgeni Malkin blevet spærret efter at han sparkede ud efter Vincent Lecavalier i kvartfinalen. Den slags er no-no, så helt i orden at den iltre og lynhurtige Malkin er ude, og det er lidt af en streg i regningen, da han har været en vigtig del af den lynhurtige russiske offensiv. Russerne vil selvfølgelig rokere rundt for at kompensere, men erstatte Malkin kan de ikke uden videre.

Konklusion: Finland kommer til at spille ud fra en stram defensiv, og holdet skal nok lige finde tilbage til koncepterne efter sejren over USA, hvor man som sagt ikke var uheldige med at vinde. Det går ikke an at spille for løst mod russerne, og jeg tror man trækker sig ganske langt tilbage og satser på at intimidere russerne med hårde tacklinger. Det er et erfarent finsk mandskab, og de råder over en del defensive specialister som godt ved hvordan man genere modstanderne lige på grænsen af det tilladelige. Selvfølgelig en balanceakt, da man risikerer at løbe ind i for mange udvisninger.

Umiddelbart ligner det dog Finlands bedste chance for at vinde. Fartmæssigt kan de ikke hænge på, og det bliver interessant, hvordan det lidt tunge finske forsvar kommer til at klare sig. Canada vovede ikke at trække deres backs ret langt med frem, og finnerne står i samme situation, hvor puck-tab i den russiske zone simpelthen vil betyde ren oversprintning fra Ovechkin og Co. Derfor vil finnerne formentlig agere på samme vis som Canada. Canadierne havde ikke succes med den stil, men de holdt trods alt længe stand, og i modsætning til Canada har Finland jo været væsentligt bedre til at score mål.

Om det så rækker mod Rusland må afgøres på banen. Russerne har så megen kvalitet, at de må regnes som favorit, men chanceløse er Finland slet ikke. Der skal storspil af Niitymäki og en fantastisk finsk sisu til for at overleve den russiske speed, men tabet af Malkin kan blive mærkbart for russerne, og mere end 50% vinderchance vil jeg ikke give russerne. Dertil er kvaliteten mellem de to mandskaber for lige, og Finland har jo altså vundet samtlige kampe.

Bookierne har sat odds på Rusland ret lavt, og jeg er mere til et højt odds på underdog Finland. 3,70 hos Betsafe synes for højt på overraskelsen, så den snupper jeg.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Parma Calcio 1913 - Lazio
13 dec 18:00
Betvalue
2106%
1,66Bet365
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.