Fernando Gonzalez - Robby Ginepri: 1 (0-2)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 46-22-32%
- Betvalue
- 2109,5%
- Spilbar ned til odds
- 2,17
- Rigtig/forkert
OBS: Dette spil går på at Gonzalez vinder 3-0 i sæt.
Robby Ginepri står mod al forventning så langt som i fjerde runde af en grusturnering, og så oven i købet en Grand Slam. Det er første gang i år nogensinde han har vundet en kamp ved French Open, og nu venter den første store udfordring, nemlig grusspecialisten Fernando Gonzalez, som oven i købet fører 3-0 i indbyrdes opgør, og senest slog formstærke Wawrinka. Gonzalez vil være supermotiveret for at nå den kvartfinale der blev endestationen i 2003, og kan give ham revanche for det bitre nederlag i fem sæt dengang. Ginepri har ikke vist noget der berettiger ham til en kvartfinale, så mod en Gonzalez der står til Federer i næste runde og lige har været i en lang femsætter, er det tvivlsomt om chileneren vil lade nogle sæt gå til spilde.
Fernando Gonzalez har haft en fin grussæson efter at have startet året med at gå direkte ind til Australian Open. Han har vundet 2 turneringer, en på hjemmebane i Vina del Mar, og en op til disse franske mesterskaber i Munchen. Det var dog heller ikke de allerstørste spillere som var repræsenteret, men efter de ustabile resultater sidste år, var det godt for ham at få tanket noget selvtillid. Det høster han frugten af nu og vejen er åben til en kvartfinale, eneste forhindring er nu amerikanske Ginepri som han plejer at have styr på, selv på de underlag hvor Ginepri burde være stærkest. Grus er et underlag hvor det mentale aspekt spiller en stor rolle med de længere bagliniedueller, så Gonzalez har stor fordel af de tidligere opgør.
I år har han spillet stabilt, startende med en sikker sejr i første runde mod Cuevas, der blev fulgt op med kun et enkelt sæts afgivelse mod Andujar i anden runde. Sidste kamp var den helt store prøvelse mod favoritten Wawrinka som havde været rigtig godt spillende. Chileneren kom bagud 2-0, men vandt de sidste 3 sæt alle med 6-4. Det var et sort hul at komme op fra, og nu lever han i den grad igen. Med den høje udnyttelse af de relativt mange førsteserver ser det godt ud, kombineret med den form for genfødsel, han må føle efter at have været totalt afskrevet. Målet er nu en revanche for det nederlag han led i kvartfinalen mod Ferrero da han var længst, og den mest optimale optakt til det er selvfølgelig en 3-sætssejr.
Statistik: I år: 16-4, på grus: 12-1. Ranglisteplacering: 25 Raceplacering: 20 Fødselsår: 1980 Højde/vægt: 182/81 – Højrehåndet.
Turneringspræstationer i år (runde slået ud): 3. runde – sejr – 2. runde – 1. runde – kvartfinale – 2. runde – sejr – 3. runde. 3 turneringer på grus, resten på hard court.
Robby Ginepri er en "Roddick" på et lidt lavere niveau, forstået på den måde at han har sine forcer i at slå med stor power, bruge serven og have fart i grundspillet. At han også træner sammen med sin landsmand gør ikke sammenligningen mindre god. Ligesom Roddick er Ginepri naturligt ikke nogen form for grusspecialist, men i år har stabiliteten været der sammen med en gunstig lodtrækning, til at kunne klemme sig ind blandt de sidste 16. Det er imponerende og måske vil han hvis han kommer bagud med et sæt eller to, ubevidst begynde at slappe og trække stikket ud med begrundelsen om at han har fået meget mere end det han kom efter.
Han havde aldrig vundet en kamp ved Roland Garros før i år, men det kom i første runde mod landsmanden Young i fire sæt. Derefter var han underdog mod russiske Andreev, men var meget skarp på de afgørende bolde og skulle igen ud i fjerde sæt for at ordne paragrafferne. Så stod hjemmebanespilleren Serra på menuen, og der blev gjort en meget effektiv proces, med 3 gange 6-4. Nu venter så den første sydamerikaner på hans vej, og statistikken er som bekendt ikke med ham. Han må i stedet sætte sin lid til hans stabilitet og sørge for at minimere hans fejlprocent betragteligt, der indtil nu har været alt for høj. På det langsomme underlag har der også været store udslag i hans ellers mange vinder, der nu ligger på samme niveau som Gonzalez'. Serven bliver meget vigtig for ham, og får han gang i den kan der lure en overraskelse.
Statistik: I år: 12-7, på grus: 2-4. Ranglisteplacering: 88 Raceplacering: 50 Fødselsår: 1982 Højde/vægt: 182/79 – Højrehåndet.
Turneringspræstationer i år (runde slået ud): 2. runde – semifinale – semifinale – semifinale – 2. runde – 1. runde – 1. runde – 1. runde – kvartfinale. De sidste 4 turneringer på grus, resten på hard court.
Indbyrdes opgør: 3-0 Gonzalez.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar