18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

FC Porto - Nacional: (AH: -1,5) 2

2,03Pinnacle
Spiltip af Torben N. Sørensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Første spillerunde i mellemgruppe-spillet i den portugisiske Liga Cup, Taca da Liga. Den portugisiske Liga Cup er ikke noget, storklubberne giver mange potter p.. for, og ofte har de, skruer man tiden tilbage til de seneste sæsoner, valgt at stille med rene reserve-hold. Dét, regner jeg nu ikke med, bliver tilfældet her i dette møde, hvor stor-favoritten FC Porto tager imod Nacional Madeira, men én ting tør jeg godt bide spids på – FC Portos motivation er langt fra den samme, som havde det været en liga-kamp. Til gengæld er oddsene ca. de samme, som når de to klubber møder hinanden i Liga Sargres, og så er alt sådan set sagt.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
44-0-56%
Betvalue
3113,7%
Spilbar ned til odds
1,79
Rigtig/forkert
Læs Pinnacle-anmeldelse
Betting tip

Spil-form: Oplagt Nacional Madeira på Asian Handicap – det er vigtigt at få en ét-måls-sejr til FC Porto dækket ind. Andet er der sådan set ikke at sige... bortset fra måske én ting. Måske nogle muligvis vil finde det attraktivt at gå efter et højere odds på Porto-sejr på præcist ét mål? Næppe nogen dårlig idé i og med, at det sandsynligvis også indeholder værdi. Men det mener jeg imidlertid også uafgjort og Nacional-sejr gør, så hvorfor ikke dække hele værdi-spektret af med Asian Handicap-indskud på Nacional Madeira +1,5, kan man spørge? Generelt kan man i øvrigt også stille et andet godt spørgsmål, nemlig – er jeg helt væk i procent-vurderingerne i disse kampe? Tjae, måske, jeg kan ikke udelukke det, men det synes at forekomme mig lettere latterligt, hvis jeg ikke giver de procenter, som jeg vurderer rigtigst. Det er op til BetXpert-brugerne at forholde sig (kig evt. mine stats her på sitet... :-( / :-)

 

Procenter for 1X2:

1: 70 %

X: 21 %

2: 9 %

 

Procenter for 1X2 på H 0-1:

1: 44 %

X: 26 %

2: 30 %

Falder næppe i alles smag...: Jeg er i dag søndag og i morgen mandag ude med i alt fire bets på kampe i den portugisiske Liga Cup, Taca da Liga, og det kan godt være, at de ikke falder i alles smag (det gør spil imod store favoritter sjældent), og nogle vil måske endda sige, at de er lige lovligt ”tynde”, hvad angår begrundelser (samt manglende oplysninger om teamnews, sandsynlige holdopstillinger, etc. ... men hey, jeg har fra diverse sider fået skudt i skoene, at mine analyser er ”for lange”, såe det...).

Et gennemgående tema: Sagen er, at i alle fire væddemål er begrundelsen, den klare hoved-begrundelse i hvert fald, at statistisk, når vi taler om de portugisiske pokal-turneringer, dvs. den ”rigtige”, Taca de Portugal, og ikke mindst i den mindre ”Taca da Liga”, så betaler handicap-spil imod storholdene sig.

Det gør de i hvert fald ifølge min personlige statistik.

Lad mig starte med begyndelsen.

Et tilbagekig - og!: For fire sæsoner siden kiggede jeg grundigt på de portugisiske pokal-kampe, fordi jeg havde på fornemmelsen, at storklubberne, typisk FC Porto, Benfica og Sporting Lissabon, under-præsterede. Dvs. godt nok klarede de sig måske hæderligt og vandt, men min tese var, at der gennemsnitligt ville vise sig værdi i spil imod storklubberne på Asian Handicap-linier, hvor de skulle dække minimum et måls handicap.

Og lang historie kort – det har faktisk vist sig at holde stik!

Et spinkelt grundlag, indrømmet - men alligevel...: Nogle procenter fra mit personlige regnskab om de portugisiske pokal-kampe: Ud af i alt 26 satte Asian Handicap-spil, viser ROI (return over investment – tilbagebetalings-procent, om man vil) 120 procent (1X2-spillene viser faktisk endnu bedre ROI, men fluktueringerne er her betydeligt større, så money management-wise er der meget, som taler til fordel for Asian Handicaps).

Det er ikke et ringe udbytte, ikke for mig i hvert fald, men man kan indvende visse ting imod den slags. Primært, at 26 satte spil naturligvis er alt for spinkelt et grundlag at konkludere på (altså, at den ér der, størrelsen jeg er derimod med på, at man kan debattere).

Omvendt så føler jeg mig faktisk på ganske sikker grund med den postulerede værdi.

De store "gider" ikke rigtigt: Primær-argumentet er, at for de store klubber, som typisk gør sig i Europa, så betyder pokal-turneringerne, især ikke den lille  Taca da Liga, ikke alverden. Bevares, de vil alt andet lige da gerne videre – hvem vil tabe med vilje? – men skulle det kikse, så er skaden trods alt begrænset, og kan man komme videre uden at anstrenge sig alt for meget, ja, så vil det være det bedste. Det leder bl.a. frem til, at sejre med typisk ét mål (1-0 eller 2-1) er meget typiske i pokal-opgør, hvor de store i Portugal møder mindre klubber, som de på papiret burde være overlegne. Og er Asian Handicap-linien typisk -1,5, ja så er det klart, hvilken vej, man bør orientere sig.

Den portugisiske Liga Sargres har holdt en ultrakort jule- og nytårs-pause og starter op for anden sæson-halvdel allerede i næste weekend (hvor der bl.a. venter et interessant møde i Sporting Lissabon-Braga).

Et firkløver stadig med i EL: Fire portugisiske klubber er stadig med i Europa, nemlig Braga, Benfica, FC Porto og Sporting Lissabon, og selvom der for alle fires vedkommende blot er tale om den lille Europa League (Braga og Benfica sluttede treer i deres Champions League-gruppespil i efteråret), så er der absolut nul procent tvivl om, at de europæiske kampe har meget større prioritet for dem, end den portugisiske Liga Cup har det. Der er ganske vist halvanden måned til, at Europa League starter op igen med sekstendedelsfinalerne, men programmet og sæsonen kan blive både tæt og lang, især hvis det bliver til relativ succes for portugiserne i Europa League (Braga møder i sekstendedelsfinalen Lech Poznan, Benfica møder VfB Stuttgart, FC Porto møder FC Sevilla, mens Sporting Lissabon er oppe imod Glasgow Rangers).

Stillingen i Liga Sargres: Top-prioritet har selvfølgelig Æresdivisionen, Liga Sargres, hvor det ligner, at FC Porto er i færd med at revanchere sig oven på en dårlig sidste sæson. FC Porto har lagt sig i spids af rækken med 38 point for de i efteråret 2010 14 afviklede spillerunder, nærmeste forfølger er Benfica med 30 point, og derefter kommer Sporting Lissabon med 25 point, Uniao Leiria med 24, Guimaraes med 22, Nacional Madeira med 21, mens Braga lidt skuffende oven på en rigtig god sidste sæson, hvor de sluttede toer lige efter Benfica, ligger på syvende-pladsen med 20 point.

Lidt om Liga Cup’en, Taca da Liga.

Uretfærdig Taca da Liga: Systemet er, at på nuværende stade spiller 16 klubber i fire grupper á fire hold. Klubberne møder kun hinanden én gang i gruppespillet, hvilket giver en noget skæv fordeling, da nogle klubber således får to hjemmekampe og kun én udekamp, mens det for andre bliver til kun én optræden foran egne fans og to opgør på fremmed græs.

Ikke noget særligt retfærdigt system, og da kun førstepladsen giver billet videre frem, bliver det meget vanskeligt for de klubber, som kun har én hjemmekamp i gruppespillet.

Til benefice for storklubberne: Systemet er kreeret grundet pres fra de store klubber. Dybest set gider Porto, Benfica og Sporting ikke disse Taca da Liga-kampe, men i og med at de otte øverst-placerede i sidste sæsons Liga Sargres er automatisk kvalificeret til gruppespillet, så ”risikerer” de kun maksimalt fem kampe (tre gruppespils-kampe plus evt. semifinale og finale), hvilket de trods alt mener at kunne leve med. For tre år siden var der tale om, at storklubberne ville boykotte turneringen, hvis ikke de fik det, som de ville have det.

Og det hele bliver ikke mere retfærdigt af, at de fire bedst-placerede klubber i sidste sæsons Liga Sargres (Benfica, Braga, Porto og Sporting) i gruppespillet er sikret at have to hjemmekampe. Der er med andre ord tale om en total favorisering af de store.

Og således udpræget dominans...: Bl.a. derfor er det da heller ikke overraskende, at Taca da Liga er blevet domineret af storklubberne.

Finalerne de seneste par år har således været Benfica-FC Porto (i 2010) og Sporting Lissabon-Benfica (i 2009), men her er det væsentligt at notere sig, at jeg i disse ”imod-storklubberne-væddemål” jo ikke generelt advokerer for, at de ikke vinder, blot at de ikke dækker Asian Handicappet, hvilket er en væsentlig detalje.

Stats fra de seneste to Taca da Liga-sæsoner: Lidt statistik fra storklubbernes Liga Cup-kampe de seneste to sæsoner, jeg har her valgt at fokusere på de traditionelle storhold FC Porto, Benfica og Sporting Lissabon, og har set bort fra kampe, hvor de har mødt hinanden.

Der viser sig følgende resultater:

2009/2010, semifinale:

FC Porto – Academica Coimbra, 1-0

2009/2010, gruppespil:

Benfica – Nacional Madeira, 1-0

Sporting Lissabon – Braga, 2-1

FC Porto – Leixoes, 1-0

Academica Coimbra – FC Porto, 0-0

Guimaraes – Benfica, 1-1

Uniao Leiria – Sporting Lissabon, 1-2

Rio Ave – Benfica, 0-1

Trofense – Sporting Lissabon, 0-1

Estoril – FC Porto, 0-2

2008/2009, semifinale:

Benfica – Guimaraes, 2-1

2008/2009, gruppespil:

Sporting Lissabon – Maritimo Funchal, 3-0

Guimaraes – Benfica, 0-2

FC Porto – Vitoria Setubal, 2-1

Nacional Madeira – FC Porto, 2-1

Benfica – Olhanense, 4-1

Rio Ave – Sporting Lissabon, 0-1

Benfica – Belenenses, 1-0

FC Porto – Academica Coimbra, 1-0

Sporting Lissabon – Pacos Ferreira, 5-1

Stats-konklusion: Analyserer vi lidt på dem, så ser man, at Asian Handicap-spil på underhundene i Taca da Liga-sæsonen 2008/2009 ikke var nogen super-idé, idet, havde man gjort konsekvent indskud, dog ville balancere omtrentligt rundt, endda med et minimalt overskud. Men i 2009/10... – yes!, der ville man have fået noget, der ligner ca. seks vundne bets, kun ét tabt og omkring tre ”push” (indskuddet tilbage), altså massivt overskud.

En odds-overvejelse...: Om hvorvidt det vil gentage sig i denne sæson, er selvfølgelig et åbent spørgsmål, men det slår mig, at oddsene på disse kampe ikke varierer det store, havde der været tale om de samme matchninger i Liga Sargres. Og her ville det være en ganske anden sag, for her stiller storklubberne naturligvis med fuld motivation, og resultaterne bliver ofte derefter.

Men så længe bookierne ikke justerer i højere grad for forskellen mellem storklubbernes seriøsitet i liga- og pokal-kampe, samt naturligvis så længe tendensen med pokal-værdi i underhundene forsætter, lige så længe har jeg tænkt med at vedblive med at gøre disse indskud.

 ... og på det lidt mindre seriøse/relevante plan... :-): Jeg kan i øvrigt slutte af med en lille side-historie, som ikke har det store at gøre med disse spil direkte, men den portugisiske pokal har faktisk min personlige rekord mht. til limit-slashing hos bookier (eller rettere, den deler den, idet jeg én gang tidligere har været ude for det samme på baggrund af kun én kamp). Sporting Lissabon spillede for tre sæsoner siden på hjemmebane mod 2.liga-holdet Fatima, og jeg var var pænt tungt ude på Fatima til at dække et højt mål-handicap. Derudover gav den engelske bookie Stan James uhyrlige odds på både X og 2-tal, og selvom jeg egentlig kun følte mig gearet til Asian Handicap-indskud på Fatima, så kunne jeg ikke lade odds 20,00 på Fatima-sejr hos Stan James stå... Fatima vandt 1-0, og vupti, så var jeg efter ét indskud limit-slashet til det ubrugelige:-)

Gælder for alle søndagens og mandagens Taca da Liga-forslag: Jeg har brugt alt i ovenstående som en slags indledning til alle mine fire Taca da Liga-forslag denne søndag og mandag, da den væsentlige bevæggrund for spillene er at hente deri.

Uanset skal vi dog have lidt om den specifikke kamp.

Sikkert mesterskab i vente: FC Porto har sat kurs mod et tilsyneladende temmeligt sikkert mesterskab. Sidste sæson var noget af en skuffelse for holdet fra portvins-byen, men i denne er der med en fantastisk statistik på 12-2-0 (7-0-0 hjemme) og 38 point af 42 mulige ingen slinger i valsen.

Suveræn i EL-gruppespillet: Udover en sikker førsteplads i Liga Sargres med otte point ned til næstplacerede Benfica har FC Porto været outstanding i Europa League-gruppespillet i efteråret, hvor de i gruppe med Besiktas, Rapid Wien og CSKA Sofia vandt fem kampe og kun satte en uafgjort til. Om halvanden måned står den så på to interessante sekstendedelsfinale-møder med FC Sevilla... og det er slet ikke usandsynligt, at den samlede vinder af dén dyst også bliver den senere Europa League-vinder...?  (blot et tidligt gæt, omend ikke nogen spille-anbefaling som sådan).

Typisk subtop-hold: Nacional Madeira har de seneste par sæsoner bidt sig fast i sub-toppen i den portugisiske liga, hvor mandskabet ganske vist ikke kommer i nærheden af Portugals to Champions League-kvalificerende pladser, men ofte er i stand til at byde ind på en Europa League-billet. Sådan kunne det også se ud til at gå denne sæson, hvor Nacional p.t. indtager sjette-pladsen med 22 point for 14 kampe. Statistikken for Nacional siger 6-3-5 med 2-2-3 på udebane.

Mens FC Porto i den kommende weekends Liga Sargres tager imod et andet Madeira-mandskab, Maritimo, møder Nacional på hjemmebane Beira Mar.

Sidstnævnte Beira Mar er sammen med Gil Vicente de to øvrige hold i denne Taca da Liga-gruppe A.

Indbyrdes statistik: Det kan være interessant at kigge lidt på FC Porto og Nacional Madeiras indbyrdes statistik, og den er skræmmende i Porto-favør, det især når de optræder hjemme på Estadio Los Dragones. Ud af de seneste 10 sæsoners liga-møder har Nacional Madeira godt nok vundet to storsejre i O’Porto, 3-0 i 2008 og 4-0 i 2005, men det er også blevet til otte nederlag. Men, dette er jo som bekendt ikke nogen liga-kamp, og statistikken ser, især med henblik på et Asian Handicap-væddemål, anderledes ud, når det drejer sig om pokal-kampe.

Indskud: Jeg har i alle mine fire forslag til denne Taca da Liga-spillerunde holdt mine indskuds-størrelser lidt nede. Der er trods alt ikke tale om ”gigant-væddemål” (jeg er ret usikker på procenterne, derom skal der ikke herske tvivl), blot ser statistikken favorabel ud. Jeg har fra egen rulle i alle fire underhunds-bets satset to af fem mulige units.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.