18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

FC Nordsjælland - AGF

Infokamp

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Læs -anmeldelse
Betting tip

Grundet akut tidsnød, må denne kamp nøjes med en info-analyse, begrænset til informationer omkring de to hold, som det forholder sig her fredag eftermiddag, samt en opsummering af tankerne omkring opgøret.

FCN
Ved første øjekast ligger denne kamp lige til højrebenet for et FCN-hold, som kommer med en 4-2 sejr i bagagen. Ja de delte jo ud af dem i Aalborg. Men så sort-hvidt forholder det sig imidlertid ikke. For sejren i Aalborg viste ikke fænomenalt spil, og det er muligvis den letteste sejr et hold har hentet i det nordjyske i nyere tid. Spillet fra hjemmeholdet var helt i bund, og endnu et drop fra målmand Jimmy Nielsen lukkede katastrofen totalt. Jukka Santala scorede sit første SAS-liga mål sin første kamp fra start, idet Danny Olsen og Tommy Olsen var ude med sygdom. Influenzaen skulle have fortaget sig, så de nedlagte i Aalborg skulle være klar til kamp.
En af holdets bedste spillere, midtbanemand Anders Due, er ude af denne kamp med karantæne, og det svækker. Meget af det offensive spil kommer fra netop Due, og man kan derfor få lidt svært ved at skabe tilstrækkeligt mange chancer her.
Mht. skaderne må jeg gentage mig selv (for omtrent 14. gang): Kris Stadsgaard (regelmæssig back), Joseph Kamwendo (ny angriber), Stephan Petersen (fast midt i efteråret), samt det evigt skadede trekløver Anders Alding, Søren Krogh og Henrik Eggerts, alle regelmæssige midtbanespillere før skader. Senest er Allan Olesen (fast back) tvivlsom til kampen, også en svækkelse at måtte undvære ham.
En sidste ting man må tage med i sine beregninger omkring holdet er, at tålmodigheden ser ud til at være sluppet op omkring Johnny Petersen. Intet tyder på at han får forlænget sin kontrakt, og "kronprinsen" og assistent, Morten Wieghorst ser ud til at få en forfremmelse fra næste sæson. Han vil ikke være ved det, men minder mest af alt som en amatør-skuespiller når han i interviews forsøger at nedtone rygterne. Usikkerheden (eller rettere postyret) omkring trænerposten kan godt sætte sine spor på holdet, men det ville være ren spekulation at forsøge at fastsætte betydningen af det.

AGF
Den gæstende træner har også sine problemer. Han søgte jobbet som redningsmand og frelser i traditionsklubben AGF, gjorde det godt til jobsamtalen og fik pladsen. Han må være i choktilstand over at han pludseligt sidder i noget der ikke passer job-beskrivelsen, for det er svært at frelse en allerede sunken skude, og nu ser det ud til at man for at bevare sin ære og loyalitet må et smut ned i første division. Redning er utopi. Selv med en sejr her er chancerne så minimale, at kun de mest naive supportere og landsbytosser tror på det. Men træner og spillere er ansat til at udføre én ting: at vinde fodboldkampe. Selvom troen på overlevelse er væk, må man stadig på banen og spille chancen. Svært er det, men ej umuligt, at vinde en kamp oven på så stor en nedtur.
For første halvleg i 0-4 nederlaget mod FCK var faktisk godkendt, ja man kunne endda have været kommet foran. Men i anden halvleg smuttede troen og kræfterne, og så væltede læsset. 0-4 var sigende, men ej det reelle billede af kampen som helhed. Men det sætter sine spor i troen på holdet, og bookmakerne giver ikke AGF de store chancer her.
På skadesfronten må Tobias Grahn (fast offensiv spiller) igen undværes, hvilket også er tilfældet for Navid Dayani (regelmæssig forsvar) som også har karantæne. Peter Foldgast (reserve angriber) er tvivlsom til kampen, mens Cheikh Sarr ser ud til at blive klar. Sarr er faldt godt til på holdet og kæmpet sig til en startplads, efter skiftet fra Lyngby.
I angrebet ser frontduoen ud til at blive Peter Graulund og Christer George, mens Jens Gjesing vikarierer for Dayani i forhold til kampen mod FCK.

Konklusion:
Det ville være for nemt, og for dårligt betalt at spille hjemmesejren her efter min mening. FCN har endnu ikke leveret en overbevisende indsats (sådan for alvor) og med Anders Due ude, kan det godt blive svært at få det offensive til at flyde. Starter AGF lige så stærkt som mod FCK, så ser jeg en chance her. Såfremt de får scoret. Det er måske en noget firkantet betragtning at have, men jeg har en ide om at de enten kommer foran i første halvleg (og har en fair chance for at holde den) eller så får de en over hatten endnu en gang. Min umiddelbare chancevurdering lyder: 50-27-23, på trods af AGFs problemer. Og det ærgrer mig at Expekt har sænket odds 5,00 på 2-tallet her. Markedet ligger i odds 4,00 men Betsson holder stand med højeste odds på 4,75, som er spilbart i min bog. Men usikkerhederne er lige store nok i en kamp der er en varm kartoffel af rang, og tiden har ikke været til at få researchet det sidste. Så det bliver ved info her, men fik jeg vredet armen om for at komme med et bud på et spil, så skulle det være de slagne fra Århus.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.