Tabt
Tips & Spilforslag
FC Midtjylland - Esbjerg: 1
Spiltip af Jakob Tøstesen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 50-24-26%
- Betvalue
- 3112,5%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
Ovenpå en halvskidt periode uden sejre i fire kamp kom FCM flot igen i sidste rundes kamp og besejrede et lettere kriseramt Brøndby-hold. Sejren var på alle måder fortjent – midtjyderne kæmpede forbilledligt og Erik Rasmussen viste atter stort mod ved at satse på de unge folk. Seneste skud på stammen er angriberen Akeem Agbetu som da også greb chancen imod Brøndby og scorede det første mål i 2-0 sejren.
Overordnet set skal man dog ikke være al for positiv overfor holdets præstationer i ligaen. Ser man på holdets sejre har der været fire inklusiv den imod Brøndby. De tre øvrige er faldet imod AGF(2) og SønderjyskE(1). Derudover har holdet haft en række skuffende pointdelinger imod rækkens mere bløde hold, hvor man strengt taget burde kunne forvente 3 midtjyske point. Dog er det værd at bemærke, at holdet trods alt kun har tabt to kampe i foråret, hvilket må siges at være tilfredsstillende.
Erik Rasmussen må fortsat undvære Simon Poulsen(m – fast), Ola Tidman(k – fast) og Kwadwo Poku(a/m – reserve). Derudover er Kristian Bak Nielsen(f – fast) og Dennis Sørensen begge ude med karantæne.
Efter Esbjergs pokaltriumf over Brøndby er det der efter efterårssæsonen lignede en elendig sæson for Esbjerg ved at ændre sig til en stor succes. Holdet ligger pt. på femtepladsen og står i en pokalfinale imod Randers FC – en kamp der bør vindes. Absolut det optimale udbytte hvis man ser på klubbens situation i vinterpausen. Derfor har klubbens nye træner også grund til at være tilfreds. Som nævnt i en tidligere analyse har Niki Zimling gået så vidt til at lancere en lille kritik af Ove Pedersen til fordel for Troels Bech. En signalværdi hvis betydning man bestemt ikke må undervurdere.
Noget som i høj grad har karakteriseret Esbjergs forår og som jeg mener bringer en stor forudsigelsesværdi til dette væddemål er holdets store styrke hjemme, men omvendt også store svaghed ude. Holdet har vundet alle sine hjemmekampe i ligaen, men omvendt også tabt samtlige udekampe. En noget særpræget statistik som fortæller os en del om holdets indstilling hjemme kontra ude. Mere om dette senere.
Troels Bech må fortsat undvære den langtidsskadede Nicolai Høgh(f - ?). Derudover er Lars Christian Nielsen(f -fast) ude med karantæen og Michael Murcy er tvivlsom. Til gengæld kan han glæde sig over det succesfulde comeback Lars Winde gjorde i torsdagens pokalopgør i mod Brøndby.
Mit grundlæggende argument for 1-tallet er ganske klart. Jeg mener, at hjemmeholdet vil være langt mere motiveret end gæsterne. Som jeg ser det er der primært tre årsager til dette 1. hjemmebanefordelen 2. efterdønningerne fra pokalkampen 3. holdenes sammensætning. Jeg vil uddybe disse faktorer i det følgende.
Som FC Midtjyllands seneste hjemmekamp imod Brøndby viste, er holdet endnu ikke gået på sommerferie. Holdet var supertændt og kæmpede forbilledligt. Ingen tvivl om, at noget af den ekstraordinære gejst stammede fra det faktum, at det netop var en af de to store man mødte. En anden faktor som man bestemt ikke må undervurdere i denne sammenhæng er hjemmebanefordelen. Denne bliver ofte temmelig determinerende for kampens udfald når vi når langt frem i sæsonen og holdene ikke har det store at spille for. Argumentet forstærkes blot af esbjergensernes elendige præstationer på udebane i dette forår, hvor det er blevet til lutter nederlag. Dette kan vi i høj grad forklare ved, at holdet ikke går på banen med samme indstilling som det gør på Esbjerg Stadion.
Efterdønningerne fra pokalkampen kan tjene som en forlængelse af ovenstående argument. For det første er det klart, at ligaen nu har minimal betydning for Troels Bech og co.. Det er pokalfinalen der skal vindes, hvilket vil medføre en pokal og adgang til europæisk fodbold, hvilket vil være en stor, stor triumf for klubben. Udover en nedprioritering af ligaen må vi også se på den psykologiske faktor. Erfaringen har ofte vist, at danske hold, og især dem med en smal trup(og det har Esbjerg), har vanskeligt ved at levere to gange om ugen. Personligt nægter jeg at tro, at spillerne mærker nogen fysisk træthed – derfor må det være en mental træthed der spiller ind. Og det vil der også være for esbjergenserne i denne kamp, idet holdet har haft et program der har indeholdt både ligafodbold og pokalfodbold. Og kombinere med den faktor at esbjergenserne intet har at spille for er det fair at sige, at det er tvivlsomt hvor sjæl esbjergenserne bringer i denne kamp.
Den sidste faktor jeg fokusere på er holdenes sammensætning. Midtjyderne har en ret flydende trup, dvs. at Erik Rasmussen bestemt ikke er bange for at lave rokeringer og give nye spillere chancen. Derfor er det klart, at de mere usikre mandater på holdet har et incitament til at kæmpe for sagen – også selvom der ikke står noget på spil i ligaen. Omvendt er esbjergensernes startformation fast. Der er reelt set ingen spillere med større fare for, at blive slået af holdet. Dette skaber naturligvis ikke incitament til at kæmpe selvom det kun er æren der står på spil.
Jeg mener, at disse argumenter danner grundlag for et spil – og endda et godt et af slagsen. Nordicbet tilbyder odds 2,25 og vi slår til.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar