Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
FK Krasnodar smadrede i marts Spartak Moskva 4-0, og nu 2,70...?
- Chance (1-X-2)
- 38-28-34%
- Betvalue
- 1102,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,63
- Rigtig/forkert
DERFOR SKAL DU SPILLE DEN
- Hjemmebane-fordelen. FK Krasnodar fuldstændigt udstillede Spartak Moskva tilbage i marts med en klar og fortjent 4-0-sejr.
- Spartak Moskva har ganske vist lagt fra land med to sejre, men spillet har ikke været nært så overbevisende, som resultaterne kunne tyde på.
- Især har Spartak Moskva været heldige (dygtige?) i forsvaret. Målmand Artem Rebrov har flere gange måttet redde kastanjerne ud af ilden.
- Trupnyt taler en smule til fordel for FK Krasnodar, der kun er uden én stamspiller. Modsat mangler Spartak Moskva fire folk fra ideal-11’eren.
- Bet365 og Unibet’s 1-tals-odds 2,70 er højere end Asian-markedets tilsvarende betaling for FK Krasnodar på AH -0,5 (hvor Pinnacle topper med 2,63).
DET SKAL DU HOLDE ØJE MED
- To mand, der har præsteret fantastisk i sæson-starten: Spartak Moskvas målmand Artem Rebrov og tilbagevendte Artem Dzjuba, der har scoret fire gange.
- Objektivt bedømt må Spartak Moskvas spillertrup vurderes en smule stærkere end FK Krasnodars.
- FK Krasnodar har været solid i sæson-starten med to uafgjorte på udebane, men holdet har ikke sprudlet på samme niveau som i sidste sæson.
- FK Krasnodar er med i Europa League-kvalifikationen, hvor de spillede for en uge siden. Torsdag i næste uge skal de til Spanien for at møde Sociedad.
- Spartak Moskva har underpræsteret meget længe. Måske sæson-starten giver holdet vinger?
Spil-form: Det kunne lugte af mål i denne her, hvilket altid gør uafgjort-chancen mindre, så selvom jeg har overvejet en mere forsigtig linie på FK Krasnodar (f.eks. Draw-No-Bet / FK Krasnodar på Asian Handicap 0, hvilket ér en gangbar alternativ spil-form), er jeg her i min officielle BetXpert-anbefaling endt med det rene 1-tal på hjemmesejr. FK Krasnodar er et hold, der er kendt for at spille kompromisløst angrebs-fodbold, hvilket ikke er sædvane i Rusland, og selvom deres sæson-start har været en smule sløv, så skal det nok komme. Spartak Moskva har scoret seks mål i sæsonens to første kampe, men også tilladt et hav af chancer imod sig (som imidlertid ikke er blevet udnyttet, da målmand Artem Rebrov har stået forrygende). Bet365 og Unibet’s odds 2,70 for 1-tallet og FK Krasnodar-sejr, synes jeg, lyder af meget, og man bemærker da også, at det er højere end betalingen på Asian-markedet, hvor bedste pris for FK Krasnodar på Asian Handicap -0,5 er Pinnacle’s 2,63.
Bedste betaling for 1-tallet på sejr til FK Krasnodar: Odds 2,70 hos Bet365 og Unibet.
Alternativ spil-form: FK Krasnodar på Asian Handicap 0 (1,93 SBObet, 1,90 Bet365).
(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)
2,70 for hjemmesejr...? – og 4-0 sidste sæson...: Jeg synes, oddset er meget interessant på hjemmesejr til FK Krasnodar over højtflyvende Spartak Moskva, 2,70 lyder nemlig af meget i mine ører.
Min vurdering (for & imod): Hjemmebane-fordelen er stor i Rusland, og FK Krasnodar, der sidste sæson snuppede Ruslands yderste Europa League-billet på bekostning af netop Spartak Moskva, smadrede hjemme på Stadion Kuban’, som FK Krasnodar deler med Premier League-bysbørnene Kuban Krasnodar, tilbage i marts da også Spartak med 4-0.
FK Krasnodar er kometen i russisk fodbold i disse år, men objektivt bedømt må man indrømme, at de budget- og trup-mæssigt stadigt står en smule tilbage for en traditions-klub som Spartak Moskva. Det udlignes (og efter min mening mere end det) imidlertid af hjemmmebane-fordelen samt også en smule af trupnyt.
Mens FK Krasnodar til denne kamp må undvære én stamspiller, så er Spartak Moskva svækket af, at fire folk fra deres ideal-opstilling er ude. Med det sagt, er det dog vigtigt at notere sig, at Spartak Moskva har hentet maksimum-point i sæson-startens to første spillerunder, hvor tilbagevendte Artem Dzjuba har nettet hele fire gange. Det er intet mindre end imponerende, men lige så meget ros bør der falde til målmand Atem Rebrov, der har stået fantastisk og adskillige gange reddet kastanjerne ud af ilden for Spartak.
Man skal passe på med ikke at overvurdere Spartak Moskvas teamnews-svækkelser, men der bør dog være idømt en mindre fordel til FK Krasnodar på dette punkt.
Konklusion: Personligt tager jeg ikke den store notam af, at FK Krasnodar kun har to point af deres to første liga-kampe, og at Spartak Moskva har max. Begge hold har spillet begge de to første spillerunder på udebane, og Spartak har ikke været helt så imponerende, som resultaterne (/cifrene) viser. Efter min vurdering må FK Krasnodars hjemmebane-fordel ikke undervurderes her, og det er den, der gør, at jeg spotter værdi i punt på 1-tallet – Spartak Moskvas gode sæson-start til trods.
Situation - FK Krasnodar: Det kan godt være, at Spartak Moskva er det ”store” hold af disse to, men intet er som regel, som det plejer at være. Sidste sæson, og russerne er nu som alle andre europæiske ligaer, der er fornuft i, gået væk fra at spille efter kalenderåret og i stedet køre turneringen sensommer til forsommer, snuppede FK Krasnodar den yderste russiske Europa League-billet ved på femte-pladsen i Premier League (tidligere Visjaja-ligaen) at distancere Spartak Moskva. De to klubber sluttede på samme point-antal og samme antal sejre, hvorefter indbyrdes kampe var afgørende, og her vandt FK Krasnodar 4-0 hjemme (hvilket altid er rart for tilliden til dette væddemål) og nøjedes med at tabe 2-3 i Moskva.
Form & seneste resultater - FK Krasnodar: I denne sæson, som i skrivende stund blot har to og en halv spillerunde på bagen (FK Krasnodar og Spartak Moskva har begge spillet to kampe), har FK Krasnodar lagt fra lang med to uafgjorte. Holdet har også været med i Europa League-kvalifikationen, så FK Krasnodar har seks betydende kampe under bæltet efter sommerpausen.
FK Krasnodars resultater (i kronologisk rækkefølge): 4-0 ude over Sillamae Kalev (EL-kval.), 5-0 hjemme over Sillamae Kalev (EL-kval.), 5-1 ude over Diosgyör (EL-kval.), 0-0 ude med Lokomotiv Moskva, 3-0 hjemme over Diosgyör (EL-kval.), og i seneste weekend 1-1 ude mod Ural Jekaterinburg.
Man bemærker, at FK Krasnodars to uafgjorte begge er hentet på udebane, og ”fremmed græs” i Rusland er aldrig nemt, så utilfreds med sæson-starten er holdet næppe.
FK Krasnodars program er dog ved at blive sammenpresset. Indtil nu har holdet i de europæiske kampe kunnet rotere flittigt, da der med Sillamae Kalev og Diosgyör på programmet aldrig var reel fare, men i den kommende tid begynder kamp-programmet at blive sammenpresset. Søndag spiller FK Krasnodar ude mod FK Rostov, og torsdag i den kommende uge skal FK Krasnodar i Europa Leagues playoff-runde en tur til Spanien for at møde Sociedad (dette bliver i parentes bemærket efter min ydmyge mening en meget mere åben og tæt affære, end de fleste nok regner med).
Situation - Spartak Moskva: Spartak Moskva har de seneste sæsoner underpræsteret, måske ikke så vildt i forhold til spillerstaben, men bestemt i forhold til traditionerne og de altid høje forventninger til den populære hovedstads-klub. Men denne sæson bliver det måske endeligt til noget for Spartak, for holdet har lagt resultats-mæssigt forrygende fra land i Premier League med to sejre og det endda i to udekampe.
Form & seneste resultater - Spartak Moskva: Spartak Moskva startede efteråret med en 4-0-sejr på udebane over Rubin Kazan, og det lyder jo rigtigt godt, men uden at sige, at de tre point på nogen måde var ufortjente, så afspejlede cifrene ikke opgøret på retfærdig vis. Faktisk var der tale om en relativ tæt affære rent spille- og chance-mæssigt, men i modsætning til Rubin Kazan-angriberne, så formåede Spartaks folk at udnytte mulighederne, og det er jo vigtigt i fodbold. I anden spillerunde i den forgangne weekend var Spartak så på udebane mod bysbørnene Dinamo Moskva og hentede her en 2-1-sejr. I dén kamp var resultatet måske også en smule misvisende. Spartak tillod Dinamo Moskva megen bold-besiddelse og en lang række chancer, men havde i buret en fantastisk spillende Artem Rebrov. Og når man så har en så effektiv en skarpretter som Artem Dzjuba i front, så betyder det mindre, at man kommer bagud. Artem Dzjuba har været den helt store spiller i sæson-starten, idet han i de to første kampe allerede har nettet fire gange for Spartak Moskva.
Søndag er Spartak på udebane i et prestige-ombrust lokal-derby mod de russiske mestre CSKA Moskva. Spartak Moskva spiller i den første del af efteråret udelukkende udekampe, da deres stadion er under ombygning.
Trupnyt - FK Krasnodar: Mens FK Krasnodar, der trænes af hviderusseren Oleg Kononov, har imponeret i Europa (dog mod ret overkommelig modstand), så har de ikke været flyvende på den hjemlige scene i sæson-starten. To uafgjorte på udebane kan der dog ikke for alvor klages over.
Til opgøret mod Spartak Moskva er to spillere ude med skadet, de to midtbanespillere Pavel Mamajev og Ruslan Adzjindzjal. Af dem er Pavel Mamajev at betragte som stamspiller, mens fraværet af Ruslan Adzjindzjal bør være uden den store betydning.
FK Krasnodar stiller således bortset fra Pavel Mamajev op i stærkeste.
Der har vanen tro hos de russiske klubber været en del tansfer-aktivitet, og det også hos FK Krasnodar. Ind af spillere interessante for start-11’eren er kommet målmand Andrij Dikan, hentet hos dagens modstander Spartak Moskva, samt midtbanemanden Odil Akhmedov, hentet i Anzji Mathatjkala.
Ydermere bør jeg vel nævne to andre internationalt velanskrevne navne, som er kommet til FK Krasnodar i sommerens transfer-vindue, midtbanemanden Marat Izmajlov på en låne-aftale med FC Porto og angriberen Vladimir Bistrov, hentet i Zenit St. Petersborg. Jeg tvivler dog på, at de bliver del af FK Krasnodars ideal-opstilling, hvilket mere end antyder, hvor stærk spillertruppen er.
FK Krasnodar har dog også måttet notere sig afgang fra to spillere af betydning, målmanden Aleksandr Filtsov, der er skiftet til Rubin Kazan, og den vigtige landsholds-midtbanemand Roman Sjirokov, der vendte retur til Zenit St. Petersborg, efter hans låne-aftale med FK Krasnodar udløb, for derefter at blive solgt fra Zenit til Spartak Moskva, som FK Krasnodar nu møder.
Senest mod Ural Jekaterinburg var Vladimir Bistrov en stor skuffelse i angrebet, og det forventes, han glider ud af start-11’eren til fordel for brasilianske Ari, der har gode minder fra møder med Spartak Moskva. Ari scorede således tre kasser i sidste sæsons hjemmekamp mod Spartak, som FK Krasnodar ved den lejlighed smadrede 4-0. Ind på holdet glider også den defensive midtbanespiller Odil Akhmedov, hvis oprydder-evner der kan blive god brug for mod Spartaks offensive midtbane-folk.
Kigger vi på opgøret rent taktisk, er FK Krasnodar kendt for at spille et meget flydende og direkte spil over fløjene, og det kan volde Spartak Moskva problemer, da deres wing-backs har det med ofte at efterlade rum bagude.
Trupnyt - Spartak Moskva: Det er ganske imponerende, at Spartak Moskva er startet med maksimum-point, da den schweiziske træner Murat Yakin har pænt omfattende skades-problemer at slås med i spillertruppen.
Lad os tage et blik på lazaret-listen: Ude er forsvareren Joao Carlos, de fem midtbanespillere Roman Sjirokov, Aras Özbiliz, Patrick Ebert, Romulo og José Manuel Jurado, samt de to angribere Jura Movsisjan og Aleksandr Kozlov.
Og det er ganske betydelige spillere, vi taler om her, således må Roman Sjirokov, Aras Özbiliz og Patrick Ebert på midtbanen, samt Jura Movsisjan i angrebet, karanteriseres som værende part af Spartaks ideal-11’er.
Også i Spartak Moskva har der været flittigt gang i svingdøren til denne sæson. Ind af væsentlige spillere er kommet forsvareren Juan Insaurralde, hvis låne-aftale med PAOK Saloniki er udløbet, de tre midtbanespillere Roman Sjirokov, der via Zenit St. Petersborg er kommet til fra FK Krasnodar, Kim Källström, der er kommet tilbage fra Arsenal, efter at hans låne-aftale der udløb, samt Jano Ananidze fra FK Rostov, hvis låneaftale i FK Rostov også er udløbet. Endeligt er ikke mindst den giftige angriber Artem Dzjuba også vendt tilbage fra FK Rostov, efter også hans låne-aftale er udløbet.
Slutteligt skal vi vel have med, at også midtbanemanden Dinijar Biljaletdinov er vendt tilbage fra Anzji Makhatjkala, efter hans låne-aftale er udløbet, men jeg tvivler på, at der bliver meget fast spilletid til ham.
Af spillere af betydning, der har forladt Spartak Moskva, finder vi målmand Andrij Dikan, der er skiftet til FK Krasnodar, og midtbanespilleren Rafael Carioca, der er vendt tilbage til Atletico Mineiro, efter hans låne-aftale med den brasilianske klub udløb.
Endvidere bør jeg vel nævne, at forsvareren Nicolas Pareja er skiftet til FC Sevilla, samt at de to angribere Lucas Barrios er lejet ud til henholdsvis Montpellier og Welliton skiftet til Eskhisehir. De tre afgange svækker dog næppe Spartak det store.
Holdene: Mit bud på de sandsynlige start-opstillinger:
FK Krasnodar (4-3-3): Andrij Dikan; Artur Jedrzejczyk, Andreas Granqvist, Ragnar Sigurdsson, Vitalij Kalesjin, Jurij Gazinskij, Mauricio Pereyra, Odil Akhmedov, Joaozinho Santos, Ari og Benvindo Wanderson.
Spartak Moskva (4-2-3-1): Artem Rebrov; Juan Insaurralde, Salvatore Bocchetti, Jevgenij Makejev, Sergej Parsjivljuk, Dmitrij Kombarov, Denis Glusjakov, Tino Costa, Kim Källström, Jano Ananidze og Artem Dzjuba.
Kilder: En god russisk kilde og SoccerInternational.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar