18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

FC København - Rosenborg: 1

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Gruppe G. Parken, København.

Slaget Om Norden.

Sådan kaldes opgøret bombastisk. Men den mangeårige CL-deltager Rosenborg er et godt stykke fra tidligere tiders kvaliteter.

Især lige nu, en måned efter Tippeligaen lukkede ned for i år (i øvrigt med en elendig sæsonafslutning for Rosenborg). Siden har det norske hold lidt to pinlige nederlag i UEFA Cup-gruppen og står nu med meget små chancer for playoff-kvalifikation.

FCK der senest tabte til AaB, er heller ikke på toppen, men spiller dog SAS-bold løbende og virker klart mere skarp end Rosenborg. I øvrigt også i UEFA Cuppen hvor det ganske vist blev til en elendig indsats hjemme mod Saint-Etienne, men siden en flot fight og point i Valencia.

Nu står begge hold i en situation hvor en sejr er nødvendig (i hvert fald for Rosenborg; FCK kan MÅSKE bruge uafgjort til noget - men er i givet fald afhængig af andre resultater).

Nordmændene mangler to stamspillere, Stadsgaard og Sapara. FCK har alle mand klar – bortset fra angriber Ailton samt de langtidsskadede Grønkjær og Larsson.

Rosenborg slog Brøndby ud i kvalifikationen til gruppespillet (bl.a. med sejr på Brøndby Stadion), men det er to måneder siden. Nu står de formsvage nordmænd i Parken uden at have scoret i deres tre første gruppekampe. Så selv om Rosenborg har en snu træner i Hamrén og klassespillere som Steffen Iversen, bør FCK vinde Slaget Om Norden.

Også selv om træner Solbakken af en eller anden grund ofte insisterer på at svække holdet ved ikke at stille med Sionko fra start.

Der ser ud til at være værdi (omend ikke overvældende meget) i spil på hjemmesejren.
Chance (1-X-2)
60-23-17%
Betvalue
1105%
Spilbar ned til odds
1,67
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

FC København vil vældigt gerne overtage Rosenborgs gamle status som Nordens bedste klub. Men det kniber med at sætte sig igennem for alvor, trods store ambitioner og et stort budget. Efter to danske mesterskabet i træk i 04/05 og 05/06, blev det i sidste sæson kun til en tredjeplads, hele 11 point efter AaB.

I denne sæson ligger FCK også på tredjepladsen, men dog kun to point efter Brøndby og eet efter OB. Havde københavnerne vundet sidste weekends udekamp over AaB, ville de i dag have indtaget førstepladsen.

Men det til en fortjent 3-1-sejr til de forsvarende mestre – der i øvrigt allerede er kvalificeret til UEFA Cuppens sekstendedelsfinale via tredjepladsen i Champions League-gruppespillet. Nej, FCK er bestemt ikke den eneste danske eller nordiske klub der kan gøre sig bemærket.

Forud for AaB-kampen havde FCK dog spillet spillet 10 ligakampe i træk uden tab - og fået 3 sejre på stribe. På hjemmebane siger statistikken 7-1-0, 16-3.

I UEFA Cuppens gruppespil har FCK 1 point efter 2 kampe. Man indledte med en pinligt dårlig indsats og hjemmebanenederlag (1-3) mod ellers kriseramte St. Etienne. Men derefter (6. nov.) blev det til et flot (om end en smule heldigt) point via 1-1 på Mestalla mod stærke Valencia.

I sidste uges runde stod FCK over. Klubben mangler, ud over Rosenborg-opgøret, en udekamp mod Club Brügge d. 17. december. Hér kan danskerne – forudsat at det bliver til sejr over Rosenborg – nøjes med uafgjort (medmindre belgierne vinder i aften mod Valencia).

Trupnyt for FCK
Trup:
1. Jesper Christiansen
2. Zdenek Pospech
3. Niclas Jensen
4. Hjalte Nørregaard
5. Ulrik Laursen
6. Rasmus Würtz
8. William Kvist
9. Morten Nordstrand
11. Cesar Santin
13. Atiba Hutchinson
15. Mikael Antonsson
16. Thomas Kristensen
17. Oscar Wendt
18. José Junior
24. Libor Sionko
25. Mathias Zanka Jørgensen
30. Jacob Albrechtsen
41. Nathan Coe

Mangler: Grønkjær; kant – fast når klar – men været skadet længe), Larsson (midterforsvar; fast når klar, men skadet siden 31. august), Ailton (angreb; mest reserve – men startede dog inde mod AaB)

Træner Solbakken foretager ind i mellem nogle mærkelige dispositioner, såsom at sætte den fremragende højrekant Libor Sionko på bænken fra start (kan muligvis skyldes kontraktforhandlings-problemer). Det er sket mange gange i denne sæson – også i weekendens kamp mod AaB.

I mine øjne er det galimatias at ville køre med fx William Kvist (har haft pladsen i de seneste kampe) i stedet for Sionko.

Hvad gør Solbakken mon i denne kamp – kører med stærkeste hold eller ej?

Og hvad er stærkeste hold i forsvaret? Laursen er sikker når klar (han manglede i øvrigt i Valencia), men hvem er den bedste makker – den ret rutinerede svensker Antonsson eller det purunge talent Mathias "Zanka" Jørgensen der (pga skader) har fået meget spilletid i denne sæson?

Antonsson har haft pladsen i de seneste ligakampe. Men det gik ikke alt for godt for FCK-forsvaret, især i hovedspillet, mod AaB. Hvad gør Solbakken mod Rosenborg?

I angrebet er Ailton startet inde i de seneste ligakampe, også mod AaB - men han er blevet skadet. Men i Nordstrand/Santin har FCK en farlig duo.

Bud på opstilling
Nordstrand - Santin
Hutchinson – Nørregaard – Kristensen – Kvist/Sionko
Wendt – Laursen – Antonsson/Zanka - Posbech
Christensen


Trondheim-klubben Rosenborg var suveræn i Norge – og i Norden – op gennem halvfemserne og også et godt stykke ind i det nye årtusinde, med masser af mesterskaber og ditto Champions League-deltagelser. Men så blev fortryllelsen brudt.

I 2005 flirtede klubben med nedrykning fra den bedste række (blev dog nr 7), og siden har trondheimerne været mere eller mindre som alle andre dødelige.

Dog ikke uden at vise tænder. I 2006 var Rosenborg tilbage som norsk mester, og i 2007 slog klubben Valencia to gange i Champions League-gruppespillet (dog uden at gå videre).

Men der ikke den samme år-ind-år-ud-stabilitet over det længere, ikke den samme klasse.

Det er i øvrigt værd at bemærke at sejrene over Valencia kom mens 2007-sæsonen stadig var i gang. Da den norske liga lukkede for vinteren, gik det også vintervejen for Rosenborgs europæiske resultater, bl.a. med et 0-4-hjemmenederlag mod Chelsea.

I 2007 blev Rosenborg i øvrigt kun nr 5 i den norske række – og samme placering blev det til i år (udebane: 4-4-5, 15-20). Her sluttede klubben rigtigt skidt af – efter landskamppausen i oktober. Derefter blev det 1-1 hjemme mod Strømsgodset, 2-4-tab ude til Lillestrøm og 1-3-tab hjemme til Bodø/Glimt.

Sidste norske sæsonrunde var d. 2. november.

UEFA Cup: D. 6. november tog Rosenborg den dårlige sæsonafslutningsform med sig til Saint-Etienne og tabte 3-0 (til et hold der var særdeles kriseramt i den franske liga). Faktisk havde Rosenborg det meste af spillet (og Saint-Etienne relativt få chancer) og havde på den led fortjent bedre - men når man taber 0-3 til et kriseramt hold, er det ikke kun uheld. 

Derefter lå klubben stille – til sidste uges UEFA Cup-runde hvor Valencia fik hævn for førnævnte CL-nederlag ved at vinde hele 4-0 på Lerkendal.

Og dermed står Rosenborg efter tre gruppekampe med kun eet point – for 0-0 hjemme mod Club Brügge i første runde d. 23. oktober.

Det betyder at man SKAL sejre over FCK for at have en chance for at kvalificere sig til sekstendedelsfinalen. Men pga den elendige målscore (pt 0-7) vil selv en sejr kun være nok hvis Club Brügge taber til Valencia i dag (sandsynligt) og hvis belgierne og FCK spiller uafgjort i sidste spillerunde.

Rosenborg kvalificerede sig ellers til gruppespillet i fin stil ved at slå Brøndby både ude og hjemme, i september/oktober.

Trupnyt for Rosenborg
Mangler: Stadsgaard (midterforsvar; fast), Sapara (offensiv midtbane; fast)

Rosenborg må ligesom mod Valencia undvære danske Stadsgaard i forsvaret samt den dygtige oplægger Sapara i offensiven.

Man har dog stadig et ganske godt hold, med diverse rutinerede landsholdsspillere. Fx Steffen Iversen, Roar Strand og Mikael Dorsin (svensk). Og træneren er Erik Hamrén - der førte AaB til det danske mesterskab i sidste sæson.

Mod Valencia stillede man således op:

Konan Ya – Iversen - Pelu
Strand – Tettey – Skjelbred
Dorsin – Lago - Demidov - Lustig
Jarstein

Altså med en 4-3-3. Spørgsmålet er om man holder fast i den (gik jo ikke supergodt) eller, selv om man SKAL vinde, går over i en 4-4-2?

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.