FC København - Helsingborg: (AH: -0,5) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 55-29-16%
- Betvalue
- 043,8%
- Spilbar ned til odds
- 4,44
- Rigtig/forkert
Semifinale (ved uafgjort: forlænget spilletid og evt straffespark). Parken, København.
FCK er dobbelt forsvarende RL-titelholder, nok Nordens stærkeste klubhold og har fordel af hjemmebane. Men københavnerne må undvære 3 meget markante nøglespillere i Grønkjær, Albäck og Linderoth. Helsingborg tabte 3-0 i Odense i den indledende gruppe, men har ellers klaret sig fint på udebane. I kvartfinalen blev det sågar 2-1 over stærke Vålerenga - selv om svenskerne fik en mand udvist ved stillingen 1-0 til hjemmeholdet! Til denne kamp kan man stille stærkeste hold, bortset fra den karantæneramte højrekantsmand Stefanidis.
Alt i alt bør Helsingborg have ok chancer for at få mindst uafgjort. FCK er stadig favorit og vel også sandsynlig vinder - men så højt et odds kan jeg ikke lade ligge.
Spillet: 0,5 mål i Helsingborgs favør er lig med X2.
At bookmakeren er SÅ gavmild (Pinnacle ligger da også noget højere end det øvrige marked – Centrebet har 2,5 for samme spil; med en betvalue på 112% stadig et flot bet, men mere normalt) må skyldes at FCK er forsvarende RL-mester, at den danske liga starter om få dage, hvorimod Allsvenskan ligger stille til april, samt at man betragter Parken som noget nær uindtagelig. Tjah. At SAS Ligaen starter meget snart er ikke nødvendigvis en fordel for danskeren. Og FCK tabte faktisk 2 ud af 3 hjemmekampe i RL-gruppespillet. Endelig synes Pinnacle ikke at være opmærksom på det københavnske mandefald...
Odds (onsdag kl. 23:25)
1: 1,6 Scandic
X: 3,8 Betway, Centrebet, Stan James
2: 7,25 Betsson, Betway, Centrebet
Asian. 2-tal +1: 2,02 Ladbrokes, Bet365
Asian. 2-tal. +0,5: 2,74 Pinnacle
FCK fører som bekendt den hjemlige Superliga - som går i gang med forårsssæsonen på lørdag (for FCKs vedkommende på søndag hvor turen går til Esbjerg). Hjemmebanestastikken siger 7-2-1 (18-8). I ligaen.
I Royal Leagues gruppe 2 havnede københavnerne på tredjepladsen efter Lillestrøm og Brøndby, men foran Hammarby. En svingende omgang, der dog mundede ud i 2 sejre, 3-1 på Brøndby Stadion og 4-0 hjemme over Hammarby, hvormed playoff-kvalifikationen var sikret. Svenskerne slog man også på den anden side af sundet, men BIF tabte man til i Parken, med 0-1. Samme cifre blev det mod Lillestrøm, begge gange. Så den royale hjemmestat siger 1-0-2 (4-2).
I kvartfinalen vandt FCK 2-1 ude over de svenske mestre fra Elfsborg (på kunstgræs) efter en temmelig uoverbevisende indsats.
De 2 foregående sæsoners RL-titler tyder på at FCK tager turneringen nogenlunde alvorligt. Men på søndag venter en ligakamp, og mon ikke den har førsteprioritet? Dermed ikke være sagt at man ikke ønsker at vinde denne kamp, men det vil næppe være en katastrofe, hvis det kikser.
Trupnyt
Mangler: Linderoth (midtbane - fast), Allbäck (angreb - fast), Grønkjær (fløj - fast), Coe (reserve), Bergdølmo (venstreback - marginal)
Lars Jacobsen vender tilbage efter en mindre lyskeskade.
Uden den meget dominerende midtbanegeneral Linderoth, den lunhurtige oplægsstjerne Grønkjær og den bomstærke centreforward Allbäck ser FCK-holdet helt menneskeligt ud... Meget markante svækkelser. Man har stadig Silberbauer, og forsvaret under ledelse af Christiansen og Gravgaard ser stadig frygtindgydende ud - men der er et stykke op til allerbedste FCK-niveau.
Trup:
1. Jesper Christiansen
2. Lars Jacobsen
3. Niclas Jensen
4. Hjalte Nørregaard
5. Brede Hangeland
7. Ailton Almeida
8. Michael Silberbauer
9. Fredrik Berglund
13. Atiba Hutchinson
14. Michael Gravgaard
16. Dan Thomassen
17. Oscar Wendt
20. Razak Pimpong
21. Thomas Villadsen
22. Morten Bertolt
23. William Kvist
24. Jeppe Brandrup
29. Lasse Qvist
Helsingborgs IF blev nr 4 i sidste års Allsvenskan. Den nye sæson går først i gang i april, så holdet er nok et stykke fra topformen.
Det afholdt dog ikke svenskerne fra at yde en imponerende indsats i kvartfinalen, hvor det blev 2-1 på udebane over Vålerenga - selv om nordmændene kom foran 1-0 og svenskerne derefter blev reduceret til 10 mand. Flot fightet, må man sige...
I gruppespillet havnede man på tredjepladsen efter OB og Brann (dog à point med nordmændene) - og foran Rosenborg. På udebane blev det 2-2 mod Brann og 0-0 mod Rosenborg. I den sidste runde tabte man så 3-0 til OB, men det rokkede ikke ved playoff-kvalifikationen.
Helsingborg er klar over sin rolle som underhund, men udtrykker stor lyst til at overraske - og gentage fighten fra Norge.
Trupnyt
Mangler: Stefanidis (højrekant - fast)
Ud over ex-BIFeren Stefanidis, der har karantæne efter sin udvisning i Norge, skulle alle mand være klar.
Forventet opstilling:
Daniel Andersson – Erik Wahlstedt, Marcus Nilsson, Fredrik Björck , Franco Miranda – Andreas Dahl, McDonald Mariga, Andreas Jakobsson, Fredrik Svanbäck – Olivier Karekezi, Gustaf Andersson.
Udskiftere: Oscar Berglund (mv), Mattias Unkuri, Oskar Rönningberg, Adama Tamboura, Imad Khalili, Andreas Landgren, Fredrik Olsson
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar