18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

FC København - Göteborg

Infokamp

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Læs -anmeldelse
Betting tip
Så har vi balladen! I mine øjne det hidtil største og mest betydningsfulde opgør i Royal Leagues gruppe 2. Med hhv. 2-0 og 3-0 har disse to hold ekspederet gruppens vel største favorit, Brøndby ud og står nu overfor den afgørende kamp i gruppen. Vinderen tager førstepladsen, ved uafgjort snupper Gøteborg æren. Ærgerligt for svenskerne at de ikke evnede at slå Tromsø i sidste runde, så havde det hele mere eller mindre været afgjort, men godt for os tv-seere som gerne vil se en ordentlig fodboldkamp. Begge hold er dog sikre på videre avancement til mellemrunden.

Inden vi går til det holdspecifikke, kan vi lige ridse op hvordan det hele kommer til at foregå. FCK spiller altid offensivt hjemme og vil måske give den lidt ekstra nu man kan øjne gruppesejren. Gøteborg vil spille afventende i håb om et kontramål eller to, men primært vil jeg tro de spiller defensivt med henblik på at få den uafgjorte med hjem. Det skal ikke ses som om, jeg er af den holdning, at Gøteborg frygter FCK, for det gør de uden tvivl ikke. Men de er tilstrækkeligt professionelle til ikke at tro at de kan spille fuldt ud offensivt i Parken. De vil i perioder skrue tempoet lidt op og forsøge at slå til, men FCK vil i størstedelen af kampen have overtaget.

Nu til det vigtige! FCK har selvtilliden i behold. Man slog BIF på Brøndby stadion, spillet fungerede og Michael Silberbauer fik formentligt sit store gennembrud i klubben efter et lidt skuffende efterår. Forsvaret stod meget stabilt, og Brøndby blev reelt holdt fra fadet set over hele kampen. Dette skal dog ses i lyset af at Elmander og Kahlenberg ikke var med, og Skoubo udgik i første halveg: Brøndbys offensiv var overhovedet ikke i nærheden af stærkeste opstilling, så jeg vil ikke sige at FCKs forsvarsproblemer er ovre.
I forhold til Brøndby kampen har man fået Linderoth, Røll, Saarinen og Todi tilbage på træningsbanerne, men spørgsmålet er hvor mange af disse der får lov at hoppe ind på holdet på torsdag. Undertegnede ville foretrække at bruge den samme trup, men det kan nemt forestilles, at Linderoth er tilbage i startopstillingen, og at Saarinen igen bliver kastet i ilden. Røll og Todi kommer formentligt med på bænken.

IFK Gøteborg har set over hele turneringen været det bedste hold i gruppen, og besidder fortjent førstepladsen. Som nævnt i tema-artiklen om Royal League her på siden, har der været en masse afgange i truppen, som gjorde at man frygtede for holdet som helhed. Mod Brøndby fik man vist, at dette på nuværende tidspunkt ikke er noget problem. På sigt kan det komme tilbage og ramme IFK i nakken da truppen ikke er så bred, men den nye træner har i øjeblikket fået styr på truppen. Selakovic og Ijeh danner en livsfarlig frontduo, som vil skabe mere panik i FCK-forsvaret end Brøndby gjorde i weekenden. Jeg forventer også at vi vil se Håkon Mild i en fremtrædende rolle til dette opgør, som vi så det mod Brøndby.
Forsvaret fungerede rigtigt godt mod Brøndby, på trods af de ændringer der er belyst i tema-artiklen. Man har et meget ungt forsvar, som man kan forvente af og til laver nogle fejl. Helt naturligt med et forsvar med knap så meget rutine og som endnu ikke er helt sammenspillet.

Jeg forventer, at vi vil se et opgør der ville være en rigtig europæisk turnering værdig (så fik jeg lige det ud mellem sidebenene). Begge hold er godt rustet, og har selvtilliden i top. Man er topmotiveret til opgøret, og kan spille mere eller mindre uden nerver, da man er sikker på videre deltagelse. Næste gruppespil er to grupper som er dannet ud fra lodtrækning, og umiddelbart kan jeg ikke se nogen fordel i at vinde gruppen. En sejr tæller dog stadig for 250.000 kr, og det er også en slags penge, selv for FCK.
På trods af, at IFK slog Brøndby overbevisende 3-0, så vægter jeg stadig FCK som favorit til at vinde dette opgør. Efter at have kigget på kampen og opstillet en chancevurdering på 45-30-25, kan jeg ikke retfærdiggøre et spil på kampen. Jeg vælger at holde mig fra den, og anbefaler andre at gøre det samme.
Der kan selvfølgelig ske noget over de næste par dage der kan få mig på andre tanker, som det var tilfældet med BIF-FCK, og hvis dette er tilfældet lader jeg høre fra mig i forummet.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.