18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

FC København - Brøndby: 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
48-27-25%
Betvalue
2108%
Spilbar ned til odds
2,08
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Battle of Copenhagen - første udgave 06/07
 
Så skal vi til det igen. Og denne gang bliver det ganske interessant. De seneste år har dækningen af disse storopgør været så intensivt, at den gennemsnitlige danske fodboldentiusiast er blevet mæt. Det har været en "evig" kamp de to store i mellem, men i år tyder det på at der er flere hold der vil blande sig i toppen. Endnu mere interessant bliver kampen her, når man ser tilbage på de seneste måneder. FCK har styrket truppen, mens man i Brøndby er trådt et skridt tilbage for at fremme udviklingen af egne unge talenter. FCK kvalificerede sig til Champions League, og bider nu skeer med de store drenge, mens Brøndby så sent som torsdag måtte se i øjnene at truppen ikke rækker til europæisk succes.
Skal man være lettere episk i sine vendinger, så vil jeg hævde at vi står på tærsklen til en ny æra i dansk fodbold. FCK er storfavoritter til at genvinde titlen, mens Brøndby ser ud til at få en hård modstand fra OB og AaB i kampen om medaljerne. FCK er favoritter til dette opgør, men hvor store favoritter kan man tillade sig at gøre dem?

FC København
I ugens løb spillede FCK sin anden Champions League kamp. Et besøg i det skotske resulterede i et 0-1 nederlag til Celtic, og selvom resultatet faktisk er hæderligt nok, står man tilbage med en skuffet fornemmelse. FCK spillede ikke sin chance fuldt ud, og kunne med en mere aggressiv indstilling have hentet sit andet point i gruppespillet.
I superligaen ligger man i øjeblikket på førstepladsen, senest med en sejr på 2-1 over FC Midtjylland - uden at imponere. Det har virket en smule som om, at FCK har haft lidt vanskeligt ved at motivere sig til at møde de "mindre" klubber i ligaen, og derfor ikke spiller op til sit bedste. Nyklassikeren mod Brøndby er dog af en helt anden karakter,  og det kan forventes, at begge hold leverer en stor indsats.
FCK har i denne sæson kunnet se sig fri for de store skadesproblemer, og i øjeblikket har man blot én vanlig starter ude med skade. Jesper Grønkjær (fast kant) er formentligt ude det meste af efterårssæsonen. Dog ikke en svækkelse af truppen, sammenlignet med de seneste kampe, da Grønkjær har været ude i en lille måneds tid. Det forventes at han erstattes af Martin Bergvold (reserve venstre kant), som tidligere har været flittigt brugt på pladsen.

Brøndby IF
Også Brøndby har været i aktion i det europæiske denne uge. Oven på 0-4 katastrofen i Frankfurt, rejste holdet sig på hjemmebanen. 2-2 blev resultatet. Brøndby kom hurtigt bagud, og så var sagen allerede afgjort - exit Europa. Dog viste holdet format og fight ved ikke at kollapse. Men det imponerer ikke, for havde man spillet dette opgør for et års tid siden, havde selv 2-2 været et ret så skuffende resultat. Faktisk vil jeg mene, at resultatet er lige i underkanten af, hvad Brøndby bør kunne levere i Uefa Cupen. Det eneste der trækker 2-2 op er, at man tabte 0-4 for to uger siden.
I ligaen Brøndby eneste ubesejrede hold tilbage. Fem sejre hjemme, og fire uafgjorte ude. Stabiliteten er til at tage at føle på. På hjemmebanen går man efter byttet, og på udebanen er man ofte indstillet på at forsvare sine point hjem. Senest på udebanen mod OB gik man efter sejren, men Brøndby kunne ikke holde fynboerne fra fadet efter at have været foran 2-0 tidligt i kampen.
Jeg er af den holdning, at Brøndby har fået rigtigt meget ud af de første ni spillede kampe. Holdet har mistet mange profiler, haft mange skader og hentet en lang række nye spillere - på den baggrund har holdet præsteret flot. Men spillemæssigt har de ikke imponeret denne skribent.
Til kampen her må man fortsat undvære flere profiler, men ingen ændringer i forhold til de seneste kampe. Dog har det været tydeligt, især i de europæiske kampe, at holdet har savnet midtbaneslideren Marcus Lantz, samt en etableret angriber.

Resultater og statistikker
For sæsonen hidtil, er der blot ét point der skiller disse to hold. Brøndby har hentet langt størstedelen af sine 19 point på hjemmebanen, hele 15 af slagsen. På udebane virker holdet knap så skræmmende, især jo længere de bevæger sig væk fra det sjællandske. Alt er ved det normale. Det samme kan siges at gælde om FCK, som er ligaens ubetinget stærkeste udehold. Det er svært at skelne kvalitet mellem en hjemme- og udekamp når det kommer til FCK, dog skal det nævnes at holdets eneste nederlag i denne sæson faldt netop på hjemmebanen.
Ser vi på de indbyrdes opgør i ligaen over de to seneste sæsoner, har Brøndby haft et overtag. I de seneste seks møder har Brøndby vundet tre, mens FCK blot har vundet én og to er endt uafgjort. Tælles øvrige turneringer med (Royal League og pokalturnering), så er fire af de seneste fem kampe i Parken endt uafgjort, mens FCK har vundet én.
En ting er statistik, noget andet er fakta. For helt ærligt, så er det slet ikke de to samme hold der mødes. Begge hold har siden skiftet træner, spillestil (i hvert fald BIF) og en hel del spillere.

Matchups i kampen

FCK forsvar vs Brøndby angreb
FCK har ligaens, vel nok, bedste bagkæde. Især centralt hersker Gravgaard og Hangeland luftrummet. Brøndbys angreb har savnet styrke i luftrummet siden Morten Skoubo forlod klubben, og største trussel er nu Per Nielsen som kun kommer med frem ved dødbolde. Brøndbys angreb består mest til dels af midtbanespillere som søger frem og udfordrer. Martin Ericsson er efterhånden ved at finde sin gamle stil frem, mens Thomas Rasmussen på venstrekanten også har vist sig målfarlig. Frontløber Sigurdsson anser jeg ikke for den store trussel, da han som decideret boks-spiller får det vanskeligt inde i feltet. Netop dette gør, at slaget (næsten som altid) vil stå på midten.

FCKs angreb vs Brøndby forsvar
Brøndbys forsvar har ændret sig markant det sidste år, hvor Agger er solgt til Liverpool, mens flere skader konstant kræver omrokering i de bageste fire. Defensivt er Brøndby bestemt lettere at tale med i denne sæson, med mange unge spillere der jævnligt får chancen fra start. Især på backpladserne har Brøndby vist sig at være sårbare.
Offensivt har FCK skiftet Alvaro Santos for Fredrik Berglund. Et lille skridt tilbage, men på trods af at Berglund endnu ikke er kronet som målkonge, så mener jeg, at han har gjort en udmærket figur. Vigtigt at nævne i det offensive, er især FCKs højreside, hvor Silberbauer og Lars Jakobsen vil komme til at lægge et hårdt pres på Brøndbys venstreback. Og om det bliver Sennels, Elanga eller Eckersley der får tjansen mener jeg ikke har den største betydning, da ingen af de tre for alvor har bidt sig fast på pladsen. Dette vil åbne for en del indlæg fra denne side, og selvom jeg ikke vil sige at FCKs angreb vil dominere luftrummet, så mener jeg at man er bedre rustet end Brøndby er i den anden ende. Marcus Allbäck er ligaens bedste angriber når det kommer til hovedstød, og han vil helt sikkert få muligheder i dette opgør.

Kampen om midtbanen
Det er efterhånden blevet en regel, at et fodboldhold skal have en midtbane der for alvor kan tage fat defensivt. Dette skyldes at mange hold spillere med hængende angribere og fremskudte midtbanespillere, som Brøndby gør det med Martin Ericsson. Brøndby er ikke så stærke på dette område som de har været. Med Lantz ude savner man en styrmand på midten, der for alvor tager fat. Dog har man i de seneste uger fået Martin Retov tilbage på banen, mens unge Martin Spelmann har leveret ret så imponerende indsatser. FCK stiller til denne kamp med Tobias Linderoth på den defensive midtbane og Atiba Hutchinson på den offensive. Linderoth er ligaens bedste på netop den plads, mens Hutchinson fortsat mangler at bryde helt igennem. Sammenlignes de to midbaneduoer, mener jeg at dysten falder ud til FCKs fordel. Brøndby stiller med en urutineret ung Spelmann og Retov som kun lige er kommet tilbage efter en lang skadespause.

Konklusion
Jeg er af den holdning, at stabilitet og kontinuitet i truppen er en af nøglerne til succes i den danske liga. Kan man ikke stille de samme elleve hver eneste gang, så er det vigtigt at have tilstrækkelig kvalitet i bredden. Her mener jeg, at Brøndby hænger en kende i bremserne. De unge spillere der får chancen, har leveret gode indsatser, men de kan ikke præstere på et højt stabilt niveau over en hel sæson. De store omskiftninger i truppen har efterladt holdet, som en skygge af det hold der blev mestre for to sæsoner siden. Derimod har FCK fortsat udviklingen og ombygningen, og synes nu stærkere end nogensinde. I alle kæder holder jeg mestrene som en anelse stærkere.
Det skal også tages med i betragtningerne, at FCK spillede europæisk tirsdag, mens Brøndby var i aktion torsdag. Selvom spillere på dette niveau bør kunne restituere på så kort tid, så kan de ekstra dages hvil godt få indflydelse over 90 minutter. Hertil kommer, at FCK har haft to dage mere end Brøndby til at forberede sig på denne kamp, der som altid er vigtig i topkampen i ligaen.
Markedsgennemsnittet ligger i øjeblikket i underkanten af 2,10 på 1-tallet. Her tilbyder Stan James 2,25 på en FCK-sejr. Centrebet tilbyder 2,24. Jeg vurderer FCK som klare favoritter til at vinde dette opgør, og dette giver en pæn værdi på spillet.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.