FC Fredericia - HIK: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 62-20-18%
- Betvalue
- 2106,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,61
- Rigtig/forkert
Viasat Sport Divisionen fra Fredericia ny stadion.
Efter en weekend med mange flotte mål og spændende opgør, er der allerede kampe igen onsdag aften, hvor der er 7 kampe på papiret. En af de kampe, jeg har kigget nærmere på, er kampen mellem top og bund. Fredericia tager hjemme imod HIK. Hjemmeholdet er pt. placeret som nummer 3 og kommer til kampen med et 0-1 nederlag i bagagen fra kampen mod Frem i Valby idrætspark, mens HIK spillede 0-0 hjemme mod Brabrand og dumpede ned på sidstepladsen. Holdet fra Gentofte er nu uden sejr i de sidste fire kampe, og især offensiven har skuffet med kun 4 mål i 6 kampe, mens man har lukket 11 ind i den anden ende.
Hvis Fredericia vil være med helt fremme i toppen af divisionen, kræver det en sejr over HIK, der slet ikke kan få spillet til at fungere. Holdet har endnu ikke vundet på fremmed græs og onsdag møder de Fredericia, der endnu ikke har tabt på eget græs. Det ligner unægtelig en hjemmesejr, og i skrivende stund kan man få odds 1,72 på 1- tallet, hvilket jeg synes er udmærket og med en chancevurdering på 62 – 20 – 18, er der fin værdi i spillet.
Sidste kamp:
Efter 3 sejre på stribe skulle Fredericia forsøge at ride videre på bølgen, da de, søndag eftermiddag, entrede Valby idrætspark, hvor modstanderen var Frem. Der var, inden kampen, lagt op til et spændende opgør og det blev i særdeleshed en spændende kamp med flot fodbold, mange målchancer og tilskuerne fik sig da også et mål at juble over. Godt 1500 tilskuere var troppet op i Valby idrætspark på en solbeskinnet søndag eftermiddag og de kunne se Christian Schelde Brøndum afgøre kampen til hjemmeholdets fordel efter en lille times spil. Et hjørnespark blev sendt indover og Fredericias keeper Mikkel Petersen strøg ud i feltet for at gribe den, men gik helt forkert af den, og Brøndum havde ikke de store problemer med at putte bolden i kassen.
Fredericia havde, inden målet, stået godt på banen og skabt flere store chancer, men heldet udeblev, og især Søren Philipp måtte græmme sig. Om det var fortjent eller ej, at Frem bragte sig foran, er svært at sige, for begge hold havde sine muligheder, og fakta var i hvert fald at Frem kunne løfte armene i vejret da dommerens fløjte lød for sidste gang. 1-0 sejren over Fredericia gør at Frem ryger op på 4. pladsen, mens Fredericia dumpede ned på 3. pladsen og blev overhalet af SønderjyskE.
HIK skulle efter 1-4 på hjemmebane mod lokalrivalerne fra Lyngby, prøve at rejse sig igen i søndags, da Brabrand var kommet på besøg. Inden kampen var der lagt op til et spændende bundopgør, hvor ingen af holdene ønskede at tabe og dette bar spillet på banen også tydeligt præg af. Brabrand stillede op til kampen uden deciderede angribere og spillede på et tidspunkt med en 6-4-0 formation og hjemmeholdet havde ikke de store ideer til hvordan de skulle bryde den defensive mur op. HIK havde bolden mest og prøvede, men det sidste manglede og derfor endte det hele, som det startede, nemlig 0-0. Pointdelingen betyder at HIK suser ned på sidstepladsen, mens Brabrand fulgte trop og røg ned på 14. pladsen.
Fredericia:
Efter 3 sejre på stribe måtte Fredericia bøje sig overfor Frem, der, takket være målmand Jørgen Nielsen, satte en stopper for Fredericias sejrsrække. Gæsterne havde stribevis af store tilbud i løbet af kampen, men de blev alle brændt på det skammeligste, og i stedet blev Frems midtbanespiller Christian Schelde Brøndum matchvinder med et tilfældigt mål efter et målmandsdrop.
Jyderne dumpede ned på 3. pladsen, men kan med en sejr over HIK onsdag aften stryge helt til tops, hvis Lyngby og SønderjyskE sætter point til. Fredericia virker utrolig stærke for tiden, og de gør det ikke svære end det er. Især forsvaret er i højsædet, og holdet har også kun lukket 6 mål ind i 6 kampe, hvilket er det næstbedste indtil videre i denne sæson. Kun SønderjyskE er bedre med 5 indkasserede scoringer imod sig. Hjemme på Fredericia ny stadion er holdet kommet godt fra start og det nye stadion virker som en fæstning allerede – statistikken siger 2-0-0 med målscoren 4-2, og så skal man huske på at man også slog AaB ud af pokalturneringen, så holdet er stærke på eget græs i denne sæson.
Nu venter bundholdet HIK onsdag aften, og der er igen lagt pres på Fredericia, som skal leve op til favoritværdigheden. Kan hjemmeholdet finde sit normale spil frem og sætte sig på kampen fra starten af, bør holdet være stærkt nok til at slå et HIK – hold, der slet ikke kan få spillet til at fungere, og efter det lidt uheldige nederlag til Frem, er Fredericia sultne efter at komme tilbage på rette spor igen.
Startopstillingen mod Frem:
Mikkel Petersen
Brian Fakkenor, Jes Bekke, Tommy Knudsen, Martin Henriksen
Troels Storgaard, Hans Jørgen Haysen, Jacob Rasmussen
Nicolas Drost, Torben Holt, Søren Philipp.
Til kampen mod HIK har Fredericia ingen mand i karantæne, og holdet slås heller ikke med skader, dermed kan Jan Vingaard stille med stærkeste opstilling, som blandt andet betyder at Morten Kirk er med mod sit gamle hold.
HIK:
Det ser meget skidt ud for HIK for tiden. Jacob Friis Hansens uvalgte er kommet ind i en stime af dårlige resultater, og holdet er stille og roligt rutschet nedad mod bunden, som nu er nået. HIK har ikke vundet siden den 5. august, hvor holdet besejrede Køge med 1-0, og dette er også holdets eneste sejr indtil videre i Viasat Sport Divisionen. 1-2-3 og en målscorer på 4-11 er de tørre facts for HIK efter de første 6 kampe, hvilket er meget skuffende. HIK’erne mangler i særdeleshed tempo, præcision og fantasi i afleveringerne og det er alt for nemt for modstanderne at lukke hullerne, så der er nok at arbejde med for Jacob Friis Hansen inden holdet onsdag tager til Jylland for at møde Fredericia.
Startopstillingen mod Brabrand:
David Ousted
Kenneth Tange, Kasper Pilmark, Mathias W Nielsen, Bo Nielsen
Michael Hay - Smith, Jesper Duelund, Emil Dyre
Andreas Mortensen, Danny Andersen, Brian Andresen.
Til kampen mod Fredericia må Jacob Friis Hansen stadig se bort fra midtbanespilleren, Rasmus Wulff der afsoner sin 2. spilledags karantæne. Steffen Hartmann vender tilbage til truppen efter at have siddet ude med karantæne mod Brabrand, mens Jesper Duelund (midtbane/fast) ikke er med, da han har forladt klubben, for at studere i England. Han spillede sin sidste kamp mod Brabrand.
Nu venter formstærke Fredericia på udebane, og dermed er lagt op til en svær kamp. HIK har det normalt svært i det jyske og med Jesper Duelund og Rasmus Wulff ude, ser midtbanen en smule tynd ud. Jeg forventer at HIK kommer til at stå langt tilbage på banen, for at lade Fredericia styre kampen, og så selv satse på kontrastødende, men Fredericia er rigtigt godt spillende for tiden, så det bliver umådeligt svært for københavnerne.
Indbyrdes opgør:
Fredericia – HIK 2-0
HIK – Fredericia 1-1
Konklusion:
Fredericia spiller rigtigt godt for tiden, og kun manglende skarphed oppe foran målet, gjorde at holdet ikke fik point med hjem fra Valby. Nu venter en hjemmekamp mod HIK på det nye stadion, der indtil videre har lagt græs til 2 hjemmesejre og hjemmeholdet er da også favoritter til at tage 3. sejr i træk. HIK har meget svært ved at få sit spil til at fungere for tiden, og holdet dumpede ned på sidstepladsen efter 0-0 hjemme mod Brabrand sidste weekend, så der skal andre boller på suppen, hvis holdet skal have point med hjem fra det jyske.
Jeg satser mine sparepenge på Fredericia, og bookmakerne giver i skrivende stund op til odds 1,72 på Fredericia – sejr, hvilket jeg synes er udmærket, og med en chancevurdering på 62 – 20 – 18 er der fin værdi i spillet.
Held og lykke.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar