Vundet
Tips & Spilforslag
Espanyol - Zaragoza: 1
Spiltip af Daniel Svendsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 54-32-14%
- Betvalue
- 2105,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
Betting tip
Espanyol fik sidste weekend godkendt 0-0 mod Atl. Madrid på Vicente Calderón i en kamp, hvor Espanyol sagtens kunne have taget alle 3 point. Torres brændte ellers en oplagt mulighed for Atl. Madrid, da der blev begået straffespark mod Grønkjær. Målmand Kameni reddede endnu engang Espanyol som han har gjort mange gange denne sæson, hvormed han er en stor faktor i deres placering i top.
Udover Kameni råder lillebroderen fra Barcelona over en række gode spillere, hvor De La Peña og Fredson styrer midten mens Maxi, Tamudo og Dani står for målene. Eneste problem er Tamudo´s temperament der koster gule og røde kort.
Træner Lotina har fået godt styr på Espanyol-mandskabet og selv forsvaret er blevet meget bedre organiseret end tidligere.
Der er ingen lette kampe i La Primera, men Espanyol har et overkommeligt program tilbage, hvor de sværeste kampe formentlig bliver de to hjemmekampe mod hhv. Valencia og Bilbao. Holdet er presset i toppen, hvor de er et point foran Valencia - det er derfor vigtigt at skabe et godt grundlag inden kampen mod Valencia således at man ikke smider europæisk deltagelse på gulvet i de sidste 3 kampe, hvor man møder Valencia, Osasuna og Bilbao i nævnte rækkefølge.
Yderligere skal man holde Zaragoza og øvrige midterhold på afstand og derfor skal Espanyol have en sejr i land.
Motivationen synes også i top for tiden - i den seneste kamp mod Atl. Madrid kæmpede man over hele linien og med Kamenis redning som prikken over i´et.
Hjemme på Olímpic de Montjuïc Lluís Companys har Espanyol hevet 31 af de 50 point hjemme denne sæson og med målscoren 24-15 er det her de er mest usårlige. Eneste bet for træner Lotina er at han til kampen mangler 3 forsvarsspillere da de har karantæne - det drejer sig om: Ibarra, Lopo og Soldevilla. Der er dog stadig et forsvar i form af Garcia, Pochettino, Jarque og Miñambres på plads som kan spille op med Zaragoza. Miñambres er den eneste som har spillet meget lidt denne sæson.
Zaragoza har denne sæson været to hold. Et hold når man er hjemme og et andet når man er på fremmed græs. De har skabt resultaterne hjemme og hentet størstedelen af pointene her - 3 sejre er det blevet til på fremmed græs. På udebane er holdet ikke så angrebslystne som hjemme og det skaber store huller for dem, da de ikke magter at pakke sig solidt ned og lukke af for så at spille på kontra.
Holdet er godt sammenspillet og har et par profiler i Milito, Galletti og Savio. Milito holder sammen på forsvaret og det er tit ham der går forrest når der fightes - han er dog ikke med i denne kamp, da han sidder ude med karantæne. Det vil uden tvivl skabe mere usikkerhed i forsvaret - Milito er hvad Puyol er for Barcelona og Helguera for Real Madrid.
Zaragoza har en masse at kæmpe for og kan sagtens nå med helt fremme med 4 point op til 6.pladsen der er UEFA-plads. Det ser dog svært ud for Zaragoza som har en del svære kampe tilbage - de mangler kampe mod Bilbao (udebane), Deportivo (hjemmebane), Betis (udebane) og Real Madrid (hjemmebane). Så selvom de vinder over Espanyol, så ser det svært ud for holdet der først skal indhente og derefter holde trit med den øvrige top. Motivationen synes ikke at være der i samme grad som Espanyol - specielt ikke på udebane.
Konklusion
Espanyol har fundet fighten frem her i slutfasen og med Kameni i målet synes det indenfor rækkevidde at nå europæisk deltagelse. Desuden er de resterende kampe for Espanyol "overkommelige" og det ligger til holdet selv at afgøre deres skæbne mens Zaragoza er afhængige af andres resultater. Til kampen er begge forsvar amputeret - her mener jeg at Zaragoza især kommer til at savne den solide Milito. Espanyol kommer formentlig også tøvende igang i forsvaret, men de har en klassekeeper til at bakke sig op og det skaber en ro som er tiltrængt når man mister 3 forsvarsspillere.
Jeg tror på Espanyol forsætter deres flotte sæson og det belønner Centrebet med 1.95, hvilket er ganske acceptabelt. Er man til det mere sikre, kan man evt. lave en 1X-gardering.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar