18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Eskisehirspor - Marseille: Dobbeltchance: 1X

1,95Scandic
Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

3. kval-runde, 1. kamp.

Den franske storklub Marseille der i sidste sæson nåede kvartfinalen i Champions League, er naturligvis favorit i denne kamp mod anatolske Eskisehirspor (nr 5 i Tyrkiet i sidste sæson) der (bortset fra anden kvalifikationsrunde-kampene mod St. Johnstone, 2-0 hjemme og 1-1 ude) ikke har spillet europæisk fodbold siden 1975.

Men i mine øjne ligger værdien hos hjemmeholdet.

Marseille har kun spillet træningskampe. Og gjort det ret skidt. Senest (i lørdags) blev det 2-1 over ligakollega Évian TG, men Marseille blev hjulpet af et tvivlsomt straffespark. Spillet var ikke ret godt, og højrekant Amalfitano brokkede sig over selviske holdkammerater. Endnu mere intern uro kom der tirsdag da de to kreatører Valbuena og André Ayew kom op at toppes efter at sidstnævnte havde skadet førstnævnte med en hård tackling til træning.

Den nye Marseille-træner Elie Baup er rutineret, men får sin sag for i det sydfranske galehus (samtidig har han en bedragerisag på halsen). Han må i øvrigt undvære en række stamspillere: midterforsvarer Diawara, højreback Azpilicueta, midtbaneoprydder Diarra og topscorer Rémy (plus måske Valbuena). Og klubbens fans er frusterede over at der ikke er købt forstærkninger i sommerpausen – til et hold der kun blev nr 10 i sidste sæson.

Eskisehirspor har også interne problemer: det unge angrebsfyrtårn Karadeniz blev sat af før returkampen mod St. Johnstone pga et skænderi med træneren. Jeg ved ikke om han er med denne gang. Men ellers er alle mand vist klar.
Chance (1-X-2)
23-31-46%
Betvalue
2105,3%
Spilbar ned til odds
1,85
Rigtig/forkert
Læs Scandic-anmeldelse
Betting tip

SPILLET: 2 ODDS KOMBINERES

Man kan spille 1X hos Scandic, men det giver kun odds 1,75. Langt bedre er det at kombinere Scandics odds for 1 og X:

Odds 1,95 fremkommer ved at satse:

42,5% af indsatsen på 1 til odds 4,6

og

57,5% af indsatsen på X til odds 3,4

Hvis odds ændrer sig, benyt BetXperts oddsværktøjer til at udregne indsatserne: http://www.betxpert.com/odds-tools/halvgardering

ESKISEHISPOR

Nr 5 i Tyrkiet i sidste sæson: 14-8-12 (42-41). Hjemme: 8-4-5 (18-16).

Derefter nr 2 i ligaens Europa League-gruppespil (for nr 4-8): 3-2-1 (12-7). Hjemme: 2-1-0 (6-2)

Trupnyt

Jeg har ikke kunnet finde klubbens trup til denne kamp, men så vidt jeg ved, kom der ingen nye skader til i sidste uges returkamp mod St. Johnstone.

I returkampen manglede:

Sezgin Coşkun (forsvar – ude siden januar)

Batuhan Karadeniz (angreb – sluttede sidste sæson som fast starter – og med 5 mål i 6 kampe). Blev sat af før returkampen (han startede inde i første kamp, men blev skiftet ud) i Skotland pga et skænderi med træneren. Jeg ved ikke om han er med her.

Eskisehirspor har en trup der ifølge transfermarkt.de er 37,45 millioner euro værd (Marseille: 137 millioner euro). Den tæller blandt andre to ganske farlige angribere, rutinerede Kamara (15 mål i 32 kampe i sidste sæson) og det unge fyrtårn (1,94 meter høj) Karadeniz (8 mål i 33 kampe i sidste sæson, heraf 5 i de sidste 6).

I sommerens løb er truppen blevet forstærket med blandt andre den rutinerede forsvarer Cetin og midtbanefolkene Güven og Malecki.

MARSEILLE

Nr 10 i den franske liga i sidste sæson: 12-12-14 (45-41). Ude: 4-5-10 (19-26)

CL-gruppespillet (udesejre over Dortmund og Olympiakos, samt 0-0 hos Arsenal) og gevinst (1-0-sejr hjemme, 2-1-tab ude) i 1/8-finalen over Inter (derefter blev det dog samlet 0-4 mod Bayern München) viste ellers at Marseille godt kunne. Ind i mellem. Generelt var holdet alt for svingende – og det kneb altså med kræfter til både CL og liga.

Træningskampe op til denne sæson:

Sion-Marseille 1-1

Benfica-Marseille 2-0

Nimes-Marseille 2-2

Évian TG-Marseille 1-2

Trupnyt

Trup: Mandanda, Bracigliano – Nkoulou, Mbow, Morel, Fanni, Mango – Cheyrou, A.Ayew, Mbia, Amalfitano, Kaboré, Ammari, Valbuena – Gignac, Raspentino, Omrani, J.Ayew

Fravær:

Diarra (defensiv midtbane - fast)

Rémy (angreb – fast. Holdets topscorer i sidste sæson)

Diawara (midterforsvar - fast)

N’Diaye (midterforsvar - reserve)

Abdullah (midtbane – reserve) Azpilicueta (højreback – fast. OL)

Ndoumbou (midtbane – nyindkøbt hos en tredjedivisionsklub. OL)

Tvivlsom:

Valbuena (offensiv midtbane)

Indtil videre har Marseille ikke hentet deciderede forstærkninger i sommerens transfervindue, kun en række talenter/breddespillere.

Forventet opstilling:

Mandanda – Fanni, Nkoulou, Mbia, Morel – Kaboré, Cheyrou – Amalfitano, Valbuena?, A. Ayew – Gignac

Hvis Valbuena ikke kan spille, er der måske en startplads til André Ayews lillebror Jordan. Et stort talent, men det ville alligevel ligne en klar svækkelse.

Note: Trænerens bedragerisag

Elie Baup (der overtog trænerposten i start-juli, efter Deschamps udnævnelse til fransk landstræner) har fået en bedragerisag på halsen. Han har nemlig modtaget offentlig understøttelse samtidig med at han modtog løn som TV-kommentator. 57-årige Baup har ikke arbejdet som træner siden han i 2009 forlod Nantes.

Fremtidige tips

Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.