Esbjerg - Randers FC: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 58-22-20%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 1,72
- Rigtig/forkert
Årets pokalfinale i fodbold er lidt anderledes end normalt. For første gang siden år 2000 står finalen mellem to jyske hold, og kampen spilles pga. VM ikke på Kr. Himmelfartsdag, som ellers har været en tradition i dansk fodbold.
Esbjerg, som har vundet pokalturneringen i 1964 og 1976, spiller sin 7 pokalfinale, mens Randers der vandt i 1967, 1968 og 1973 er i finalen for fjerde gang i alt.
Esbjerg
Esbjerg slog Brøndby ud i semifinalen efter en fremragende indsats i den første hjemmekamp i Esbjerg Idrætspark, hvor Brøndby blev sendt hjem med en øretæve på 5-2. Esbjerg forsvarede sig sikkert i retur kampen i Brøndby, som dog blev tabt 1-0, men det var nok til at Esbjerg i dag løber på banen i Parken.
Holdet må undvære Nicolai Høgh (fast forsvar), som har været ude hele foråret, samt Michael Murcy (fast offensiv). Sidstnævnte har været anvendt på kanten i foråret, og vist rigtigt godt spil og hans fravær er en svækkelse. Dog har han ikke spillet med i den sidste måned. Anders Møller Christensen (fast forsvar) var ikke med i onsdagens træning, men forventes spilleklar. Esbjerg sparede Jerry Lucena og Njogu Demba Nyrén i første halvleg i hjemmekampen mod AGF hvor man indkasserede et smertelig 1-3 nederlag på den ellers så stærke hjemmebane. Begge er tilbage i startopstillingen mod Randers. Demba Nyrén har haft et godt forår med 5 mål og udgør sammen med topscorer Frederik Berglund en konstant farlig trussel over for Randers forsvaret.
Træner Troels Bech havde vel næppe regnet med, at Esbjergs forsvar skulle gå hen og blive så godt som det har været tilfældet, og det er tydeligt at se at holdet har sat alle sejl ind på en sejr her. Ligaen har prioritet nul, da man gennem en pokaltitel kan få adgang til europæisk fodbold.
Randers FC
Topholdet i Viasatsports divisionen Randers kom i finalen på en samlet sejr over AaB, hvor Randers styrede hjemmekampen og havde flere forsøg på træværket, men måtte nøjes med 0-0. I returkampen i Aalborg kom AaB planmæssig foran i starten af kampen, mens Randers sejrsmål kom godt 20 minutter før tid på et selvmål af Michael Jakobsen. Over to kampe var det fuldt fortjent at Randers i dag står i deres første pokalfinale som Randers FC.
Randers vandt i weekenden en vigtig 3-0 sejr ude over Brønshøj, som allerede er rykket ned i 2 division. Holdet har ellers ikke været så suveræn i 1 division siden pokalsemifinalerne mod AaB begyndte, selvom man i Randers siger at oprykningen er vigtigere, så er denne prioritering helt sikkert glemt på selve dagen.
Randers kommer i en 4-4-2 opstilling med Ralf Pedersen som styrmanden i forsvaret, hvor der er lidt tvivl om hvordan backpladserne fordeles. Tidligere har Carsten Fredgaard fungeret som back, men senest i 3-0 sejren over Brønshøj spillede han centralt på midten. Størst er sandsynligheden for at Søren Petersen og Søren Holdgaard fungerer som backer, mens Fredgaard formentligt holder venstrekanten i dette opgør, hvor den normale venstrekant Lars Larsen kan få chancen helt i front sammen med Karsten Johansen. Jesper Christiansen (normal reserve i angreb) tager plads på bænken, sammen med Fabinho, som er holdets faste målskytte som er på vej tilbage efter en skade.
Konklusion
Selvom oddset på Esbjerg er faldet i dagene op til kampen er odds 1,81 fra Betway stadig et ok spil på kampen. Randers-sejr over et svagt spillende AaB mandskab var ikke så stor en bedrift, som det synes ved første øjekast. Randers har flere spillere med superligaerfaring, men Esbjergs trup er lidt stærkere, og de spiller i et højere tempo, hvilket gør dem til en naturlig favorit. Randers har i foråret praktiseret at rokere på flere pladser, især på backerne, og dette ser jeg som et lille problem. For stiller man med spillere på uvante pladser til en kamp som denne, så kan man miste grebet om kampen i perioder. Det vil være en overraskelse hvis 1. divisions klubben Randers går hele vejen. Der er et helt andet pres i Parken med op mod 15.000 tilskuere. Når det kommer til denne type kampe, så ligger Esbjerg lige den tand højere, hvor spillerne er vant til kulissen og presset, og det kan blive udslagsgivende i den sidste ende.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar