Energie Cottbus - Hamburger SV
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Umiddelbart fremstår sidste sæson’s nr. 3 i BL, HSV, som storfavoritter, ude mod oprykkerne fra Cottbus.
Men måske er de ikke så stóre favoritter endda!
Cottbus måtte betale dyre lærepenge i premierekampen i Gladbach.
Ikke, at ret mange havde troet at man kunne hente noget dér, men man må sige, at kampen rummede store muligheder for point – Cottbus sad totalt på 1.halvleg, havde mange gigantchancer, og burde ha’ ført med 2-3 mål ved pausen.
En stærk målmand hos hjemmeholdet og ineffektivitet i front forhindrede den yderst fortjente føring, og så gik det i 2. halvleg som det oftest gør for oprykkere, man tabte pusten i få øjeblikke, og blev omgående straffet.
På blot 9 minutter, 51 til 60, blev kampen afgjort – først kom Vragel da Silva-erstatningen Szelesi ikke op ved et hjørnespark, Svensson takkede og kunne uhindret heade føringsmålet ind – blot få minutter senere blev den ellers fremragende midtbanespiller Aidoo (i øvrigt tidl. Gladbach) præsenteret for sit 2 gule kort, og one man down blev det op af bakke resten af kampen for træner Sander og co..
Gladbach pressede voldsomt på efter udvisningen, og allerede i det 60. minut måtte venstreback Sidney tage ufine metoder i brug for at stoppe Per Kluge, og på det efterflg. straffe scorede Neuville usvigeligt sikkert.
Kampen var reelt afgjort en halv time før sidste fløjt, og der var da heller ikke mere offensivt i Cottbus, der dog skal krediteres en hel del for at blive ved med at fighte, og dermed undgå et større nederlag.
Jeg synes kampen gav visse forhåbninger om, at oprykkerne ikke bare har tænkt sig at være slagtekvæg, men at de agter at spille med, og at de rent faktisk godt kan holde tempo.
Det er klart, at skal Cottbus gøre sig forhåbninger om at forblive i BL, så skal effektiviteten i front højnes, mod Gladbach vadede man nærmest i chancer, men fik altså ikke scoret.
Defensivt gjorde man det overraskende godt set over hele kampen.
Vragel da Silva vender tilbage efter karantæne, og erstatter Szelesi på højrebacken, hvilket bestemt er en klar forstærkning.
Den makedonske defensiv-specialist Mitresku, anvendelig i midtforsvar og på den bagerste midtbane, er omsider blevet spilleberettiget – han er hentet i israelske Beitar Jerusalem i pausen, men havde åbenbart ”glemt” at fortælle sin nye arbejdsgiver, at han rent faktisk slæbte rundt på hele 5-dages karantæne efter en ligakamp i Israel.
Det hele synes dog nu ordnet, Mitresku skulle være meldt klar, og han går direkte ind og erstatter karantæneramte Aidoo – hvilket gør Cottbus en anelse mere defensiv, eftersom makedoneren er den oplagte ”sekser”.
I klubben er man på sin vis lidt overraskede over hvor godt man egentlig gjorde det i Gladbach, selvom man tabte – at man kunne være med tempomæssigt og faktisk havde gyldne chancer på samlebånd i de første 45. minutter har helt sikkert givet selvtillid hos oprykkerne – der selvfølgelig også skal klynge sig til ethvert lille spinkelt positivt tegn.
Om det er nok til point hjemme på Stadion der Freundschaft er uvist, men helt uden muligheder synes jeg ikke at man er.
Kan man spille med samme gejst, vilje, disciplin og tempo, ja så kan man vel ikke 2 gange i træk være så ineffektive i front?
Forventet startopstilling:
Piplica – da Silva, McKenna, Kukielka, Sidney – Rost, Mitresku – Küntzel, Shao, Munteanu - Radu
I premierekampen hjemme mod Bielefeld skete der dét der ikke måtte ske for HSV – man kom bagud.
Og så ved alle kendere af tysk fodbold, at Von Heesen’s tropper er særdeles ubehagelige, i deres massive defensiv – og det blev da også op af bakke hele kampen for HSV, selvom man da fik udlignet efter et hjørne hvor Sanogo kom højest, og dermed undgik den totale nedtur.
HSV havde egentlig et stort spilovertag, og egentlig også pænt med chancer, men effektiviteten i front var ikke blevet bedre efter onsdagens CL-kval-kamp hjemme mod Osasuna, der endte 0-0 – mod spaniolerne havde man også mange chancer, men fik ikke udbytte af dem.
Det var nu ikke bare i front det haltede noget efter mod Bielefeld, hele holdet virker ikke som en sammentømret enhed, noget der sidste sæson var stærkt medvirkende til den flotte 3. plads, og der er da også lidt murren i krogene allerede i truppen.
Hollænderen de Jong har været ude med indirekte kritik af træner Doll, fordi de Jong kun vil spille lige foran forsvaret, og ikke på andre positioner på midten, som Doll ellers har forlangt.
Men lige foran forsvaret spiller altså pt. Demel, og der er ikke plads til den yderst løntunge hollænder dér – det gav op til kampen mod Bielefeld en del uro, at de Jong blev tvunget til at spille i højre side, for det kostede samtidig Trochowski en tur på bænken, hvilket han bestemt ikke var tilfreds med.
Generelt har HSV måske for mange defensive midtbanetyper i truppen, de Jong, Demel og Wicky spiller alle som ”sekseren”, og er ikke specielt bevendt i det fremadrettede spil.
Den fra Bayern tilkomne angriber Guerrero blev skiftet ud midt i 2. halvleg, efter en aldeles harmløs og svag optræden – han reagerede ved at gå direkte i kabinen, og derefter at forlade stadion.
Så ikke alt er fryd og gammen i Hamburg i disse dage.
Selvom HSV havde et massivt spilovertag, evnede man aldrig at spille sig til de store chancer – Bielefeld’s betondefensiv stod suverænt, men blev nu også hjulpet godt på vej at alt for mange nemme boldtab fra HSV’s midtbane, der ikke havde den bedste dag offensivt.
Defensivt stod man rimeligt, især efter at man kom bagud – inden Eigler i det 38. minut bragte Bielefeld foran, havde gæsterne haft et par rigtig store tilbud, hvor målmand Kirschstein måtte præstere i topklasse, og i det hele taget virkede HSV ikke klar da kampen begyndte.
Efter scoringen trak Bielfeld sig endnu længere tilbage, og var reelt ikke nogen offensiv trussel resten af kampen, så det er vanskeligt helt at bedømme de defensive styrker hos HSV, udover at midtforsvarer Kompany var HSV’s bedste mand.
På papiret har HSV et væsentligt bedre mandskab end Cottbus, og man bør da også hente 3 point, men så skal der andre spillemæssige boller på suppen, og frem for alt skal man til at score mål.
I Sanogo har man fundet Barbarez-erstatningen, ingen tvivl om at det er et godt køb, men han alene kan ikke gøre det.
Det kræver også at midtbanen, især personificeret i van der Vaart, begynder at diske op med noget at det han viste sidste sæson – der Spielmacher var ikke på toppen mod Bielefeld, og så kniber det altså at spille sig til ret meget.
Som omtalt i BL-optakten forudser jeg en vanskelig sæson for nordtyskerne, og det kan da også ret hurtigt ende med en fejlslagen åbning – uafgjort i premieren på AOL var for lidt, et vanskeligt opgør i Cottbus lørdag hvor man skál vinde og vel kun kan skuffe, og så næste onsdag returopgøret i Spanien, mod hjemmestærke Osasuna.
Vinder man ikke i Cottbus, og ryger man ud af CL, ja så har vi balladen – ingen tvivl om det.
Den stærke hollandske landsholdsforsvarer Boulahrouz er stadig skadet, og forventes tidligst klar i næste uge – mod Bielefeld gjorde erstatningen Reinhardt en god figur, men har ikke samme klasse, så en klar defensiv svækkelse.
Forventet opstilling:
Kirschstein – Mahdavikia, Reinhardt, Kompany, Atouba – Demel – Jarolim, van der Vaart, de Jong – Sanogo, Lauth
Konklusion:
Stadig er HSV bestemt favoritter til at vinde mod Cottbus.
Men de er i mine øjne ikke helt så store favoritter som de gøres til, odds mellem 1.83-2.00 på udesejr er simpelthen for lidt, når man ser på hvordan de spillede mod Bielefeld generelt, de manglende scoringer samt den ulmende uro i truppen.
HSV har i øvrigt aldrig vundet i Cottbus, i de 3 tidl. opgør fra 2000-03 er det blevet til 2 nederlag og en enkelt uafgjort – presset for sejr er voldsomt, og kan man deal with it!
Cottbus fik, trods de dyre lærepenge i Gladbach, alligevel tanket lidt selvtillid qua måden man spillede på i 1. halvleg, hvor man viste, at man godt kan være med tempo- og spillemæssigt.
Og at man kan tilspille sig chancer via hurtige kontraer.
Odds på hjemmesejr ligger omkring 3.90, hvilket er lige i underkanten til et spil, havde den være 4.00 eller derover, havde jeg måske været fristet, men umiddelbart synes jeg dette opgør ligner en uafgjort.
Højeste odds på dette pt. 3.35 hos bla. Unibet.
Jeg vil dog nøjes med en info, fordi jeg er ganske alvorligt i tvivl om HSV’s kvaliteter – de burde uden de store problemer hente 3 point, men et eller andet siger mig at de godt kan gå hen og tabe.
Døm selv!
Chancevurdering: 25-31-44
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar