18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Empoli - Cremonese: (AH: -0,5) 2

2,02Bet365
Stadio Carlo Castellani
Spiltip af Torben N. Sørensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Empoli har ikke noget at spille for - er rykket op - mens Cremonese kæmper for livsvigtige point i bunden. For år tilbage ville den slags næsten garantere Cremonese-point. Sådan er det ikke længere, men Cremonese bør gives et par ekstra procenter på motivationen.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
49-0-51%
Betvalue
1103%
Spilbar ned til odds
1,96
Rigtig/forkert
Læs Bet365-anmeldelse
Betting tip

DERFOR SKAL DU SPILLE DEN

  • Motivations-forskel?: Empoli ér rykket op og er oven i købet sikker på at slutte på Serie B’s førsteplads. Cremonese kæmper imod nedrykning.
  • Cremonese skiftede for toenhalv uge siden ud på trænerbænken, og spillet i de to seneste kampe under Andrea Mandorlini har været kraftigt forbedret.
  • Statistikken viser, at Cremonese spiller mere end hver anden kamp uafgjort (8-20-11 med 3-11-5 ude). Og pointdeling er sjældent langt væk i Serie B.
  • Den rutinerede og stærke brasilianske centerforsvarer Claiton er efter to måneders pause vendt tilbage til Cremoneses start-11.  
  • Der har i den italienske presse været forlydener fremme om, at Empoli vil lade flere reserver få chancen (OBS!!!: Dette er imidlertid ubekræftet!).

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

  • Empolis oprykning er yderst fortjent. I foråret har Empoli ganske enkelt været Serie B’s bedste og mest stabile mandskab.
  • Cremonese taber egentligt ikke mange fodboldkampe, men de har meget ondt ved at vinde. Seneste sejr var i januar – for 18 kampe siden.
  • Efter oprykningen blev en realitet, spillede Empoli senest 0-0 ude med Carpi. Resultatet snyder. Empoli var spildominerende og havde fortjent sejren.
  • Det er tænkeligt, at Empoli bare fortsætter derudaf og spiller fuldt til, også for at give hjemme-publikken en god oplevelse.

Argumentpunkter i kursiv: De elementer som jeg mener markedet/oddssætterne især fejlvurderer.

Odds-udvikling: Det har, indrømmet, kostet lidt, at jeg ikke offentliggjorde dette pick allerede for en tre-fire dage siden, hvilket ville have været på sin plads. Men det sagt, så kunne omkostningen have været større. Dén (det ifølge de fleste, der ved, hvad de taler om) førende licensløse internationale bookmaker på markedet åbnede i odds 2,05 for Cremonese +0,5, og i det lys er faldet til 2,03 – og også fint betalte 2,02 hos licens-bookien Bet365 – ikke væsentligt overhovedet.

Mere væsentlig vil odds-udviklingen henover kampdagen i dag være. Jeg ser her en modsatrettet tendens, og jeg har meget svært ved at spå om, hvor oddset ender til sidst.

Omstændigheden, at Empoli reelt intet har at spille for, mens Cremonese bør være topmotiveret, vil alt andet lige drive oddsene på Cremonese-siden ned og overall også længere ned end de indskud, som uvægerligt også vil komme på Empoli som følge af tabel-stilling og på papiret ringe Cremonese-form. Dette vil imidlertid blive rettet ind. The smart money vil overvåge en kamp som denne nøje (det er jo også begrænset, hvad der ellers er at bruge tid på soccer betting-wise denne mandag) og muligvis spekulere i at hedge frem og tilbage. Til sidst, den sidste times tid før kampstart, kan jeg snildt se Empoli-oddsene falde og Cremonese-siden stige, og det vil i så fald være en retten til fra de store aktørers side, for inden da gætter jeg på, at udviklingen langsomt over dagen vil være Empoli-odds op og Cremonese-odds ned. Vi får se.

Spil-form: Det kan selvfølgeligt være fristende at prøve et rent spil på X’et, men jeg ligger sjældent alverden i klubbernes hidtidige statistik i sæsonen, og meget i denne kamp kommer sandsynligvis til at bero på Empolis indstilling. Og jeg ville efter et X-indskud ærgre mig gul og grøn, hvis Cremonese nu skulle levere en chok-sejr. Derfor bliver mit indskud placeret på Cremonese på Asian Handicap +0,5, det samme som et X2-spil.

Bedste betaling for Cremonese på Asian Handicap +0,5: Odds 2,03 hos førende licensløs international spiludbyder, odds 2,02 hos Bet365, odds 2,00 på en X2-double hos bwin, og derefter et ret stort spring ned til odds 1,92 for Cremonese AH +0,5 hos Unibet.

Mine procenter for 1X2:

1: 49 %

X: 29 %

2: 22 %

Empoli hár vundet Serie B – Cremonese i nedrykningsfare: Italiensk motivations-væddemål kan passende være overskriften på dette bet på, at nedrykningstruede Cremonese ikke taber udekampen til Empoli, som allerede har sikret sig ikke kun oprykning, men også førstepladsen i Serie B.

En situation med det ene hold uden noget at spille for og det andet i jagt efter livsvigtige point, ja så var for år tilbage i Italien den skid slået, hvis man vil undskylde mig rendestens-sproget. Ikke helt sådan længere. Tidligere tiders korruptions- og bestikkelses-kampe synes at høre fortiden til i Italien, og godt for det. Og derfor kan man langtfra tage det som givet, at Cremonese får point i Empoli. Men nogle ting forandrer sig trods alt ikke, og det har såmænd ikke så meget at gøre med, om vi er i Italien eller ej. Alt andet lige må der være motivations-forskel til stede hos de to hold, og en sådan motivations-forskel må igen, alt andet lige, også rykke procenter i cv.

Udskiftning på træner-bænken: Endelig er der lidt opmuntring hos Cremonese, men det var der så sandelig også brug for, kan man sige. Cremonese har ikke vundet i 18 (yes, atten!) kampe i træk, men for toenhalv uge siden blev ex-træner Attilio Tesser erstattet med velafprøvede Andrea Mandorlini. De to kampe under Mandorlini har kun kastet i alt ét point af sig, men Cremonese har været klart forbedret i forhold til under Tesser, og et retfærdigt point-udbytte af Cremoneses seneste to opgør ville have været fire point.

Uafgjort-specialister: Jeg er ikke meget for at bruge dette som et argument for mit væddemål, men det kan vel i hvert fald ikke trække ned!: Et blik på Serie B-statistikken denne sæson afslører, at det suveræne tophold Empoli har tabt 5 kampe, mens nedryknings-truede Cremonese har tabt 11. Det lyder jo umiddelbart lidt forkert... nedryknings-truet med kun 11 nederlag af 39 kampe... men pointen er, at Cremonese samtidig kun har vundet 8 kampe og spillet hele 20 til pointdeling – altså uafgjort i mere end hver anden kamp!

Så er vi tilbage til traditionel og go’ gammeldags italiensk tankegang – hvis man vil undgå nedrykning, så gælder det for alt i verden om at undgå at tabe. I moderne tider med tre-point-for-sejr-systemet er det imidlertid ikke en særlig matematisk smart indgang til tingene set over en hel sæson.

Cremoneses statistik er 8-20-11 med altså kun tre nederlag flere end sejre, og forstiller man sig det skiftet ud med en tilsvarende tre-nederlag-flere-end-sejre-statistik à la f.eks. bare 13-10-16 eller endda 12-12-15, så ville Cremonese ligge solidt til midt i tabellen uden risiko for at rykke ud.

Men Cremonese spiller altså mange uafgjorte, rigtigt mange endda, og det også på udebane, hvor de er 3-11-5...! Sammenholder vi Cremoneses udebane-statistik med Empoli hjemme-statistik på 13-5-1, vil en sammenlægning af de to klubbers tal give en forhånds-statistik for dette møde (dette skal naturligvis taget med et kæmpe-gran salt, men alligevel...) på 18-16-4. Målt ud fra det, så ikke store chancer for Cremonese-sejr, men uafgjort er statistisk set repræsenteret næsten lige så godt som Empoli-sejr (igen, please tag dette med et stort gran salt, for selv tror jeg ikke på, man finder så forfærdelig meget brugbart i denne slags stats-tal).

Min anbefaling på kampen er, sæsonens hidtidige statistik eller ej, imidlertid spil på, at Cremonese ikke taber. Selvom tingene i Italien ikke længere er så ligetil, som de engang plejede at være, så bør der stadig være tale om en klar motivations-forskel på disse to hold, og trods alt viser statistikken dog én ting, som vi godt kan bruge, nemlig at uafgjort i Serie B sjældent er rigtigt langt væk.

Situation – Empoli: Det vel mest typiske af alle elevatorhold i Italien, Empoli, er efter et forrygende forår klar til endnu et forsøg på Serie A. Empoli er vellidt over det meste af Italien (når man ser bort fra de vanlige interne nabo-rivaliseringer i Toscana – Empoli ligger 20 km sydvest for Firenze) og mest kendt for at være en veldrevet og økonomisk ansvarlig lille klub, som lægger vægt på teknisk angrebs-orienteret fodbold, og så naturligvis at være en af Italiens talentfabrikker, som ekspederer unge lovende spillere videre op i fødekæden til større klubber. Og hvis klubben tilknytter udenlandske legionærer, hvilket Empoli da bestemt gør, så er der som regel også tale om talentfulde unge folk, som man selv kan udvikle og bygge videre på.

Empoli indtager en suveræn førsteplads i Støvlelandets Serie B og er ikke kun sikker på at rykke op, men også sikker på førstepladsen i rækken. Det foran bl.a. Palermo og Parma, som ellers var topkandidaterne til at tage de to direkte opryknings-pladser til Serie A.

Denne udekamp mod Cremonese er den sidste i Serie B’s tredjesidste spillerunde. Empoli har høstet 78 point for 39 kampe, og statistikken hedder 22-12-5 med 13-5-1 hjemme på Stadio Carlo Castellani.

Form & seneste resultater – Empoli: Resultaterne den seneste godt en måneds tid for Empoli ser (i kronologisk rækkefølge) således ud: 2-0 hjemme over Salernitana, 3-0 ude over Foggia, 1-1 ude med Spezia, 3-2 hjemme over Pro Vercelli, 3-2 ude over Cesena, 4-2 ude over Frosinone, 1-1 hjemme med Novara (hvilket matematisk sikrede Empolis oprykning), og for en uge siden 0-0 ude med Carpi.

Situation – Cremonese: Til den anden ende af tabellen, hvor det ikke drejer sig om at rykke op, men om at undgå det rædselsvækkende drop til Serie C. Tre klubber fra Serie B rykker direkte ned i Serie C, mens nummer fjerde- og femtesidst skal ud i to playout-kampe mod hinanden om at undgå degradering. Lige nu har Cremonese med 44 point for 39 kampe (og altså denne kamp mod Empoli i hånden i forhold til konkurrenterne), hvilket placerede dem ét point foran Novara umiddelbart over stregen og med yderligere ét point ned til Avellino og Ascoli, som ligger på de to playout-placeringer. Derefter kommer yderligere ét point efter så tredjesidst-placerede Virtus Entella, som p.t. ligger til direkte nedrykning. Det bliver efter alt at dømme mellem disse klubber, nedryknings-spørgsmålet bliver afgjort. De to sidstplacerede, Ternana og Pro Vercelli, har kun spinkle chancer for at redde sig.

Og blot to point ned to playout og tre ned til direkte nedrykning er ikke noget sove-godt-om-natten-betryggende forspring for Cremonese, da de nedrykningstruede hold har det med at hente forholdsvis mange point i sæsonens sidste spillerunder.

Den lange stime af kampe uden sejr og en dermed støt droppen i tabellen fik for toenhalv uge siden Cremonese-ledelsen til at sige stop. Den ellers populære træner Attilio Tesser, som førte Cremonese op i Serie B, fik fyrersedlen, og ind blev hentet anerkendte Andrea Mandorlini med en fortid i bl.a. Genoa, Verona og CFR Cluj. Tessers 3-5-1-1-taktik blev prompte ændret til en mere lige-ud-ad-landevejen 4-3-3’er (med et muligt defensivt twist – se længere nede under trypnyt), og selvom de to kampe under Mandorlini kun har kastet ét point af sig, så har der været klar spillemæssig fremgang at spore.

Cremoneses statistik for sæsonen er 8-20-11 med 3-11-5 på udebane.

Form & seneste resultater – Cremonese: Den seneste måneds tid har Cremonese præsteret følgende: 0-1 ude til Perugia, 0-4 hjemme til Foggia, 1-1 ude med Palermo, 1-1 hjemme med Salernitana, 1-2 hjemme til Ascoli, 0-1 ude til Spezia, og for en uge siden 1-1 hjemme med Novara.

Det var jo ikke mange sejre, kan man konstatere, og det bliver kun værre jo længere tilbage i kalenderen, man kigger. Man skal nemlig helt tilbage til den 20. januar for at finde seneste Cremonese-sejr, 1-0 hjemme over Parma, og det er en stime på 18 kampe i træk.

Cremonese er under Andrea Mandorlinis ledelse dog begyndt at spille bedre, og med 65 procent boldbesiddelse, 11 afslutninger vs. Novaras kun 2, samt konstante frispark og tidsudtrækninger fra Novaras side havde Cremonese fortjent alle tre point seneste weekend, ligesom det heller ikke var fortjent, de ugen inden tabte 0-1 ude til Spezia, som imod spillets fordeling scorede tre minutter før tid.

Trupnyt – Empoli: 64-årige Aurelio Andreazzoli tog over på Empolis trænerbænk i december. Med hans totale forandring af Empoli-mandskabet, hvor han har fået tilføjet meget mere soliditet uden, at det er gået ud over kreativitet og målscoring, virker Andreazzoli nærmest selvskrevet til at blive årets træner i Serie B.

Hos Empoli er eneste væsentlige tvungne fravær førstemålmand Ivan Provedel, men han har nu været ude siden starten af februar, og i mellemtiden har remplacenten Gabriel Vasconelos Ferreira gjort det glimrende.

Udover på keeper-posten er Empolis skades-fravær ikke væsentlige, da kun tre reserver er ude, forsvareren Nikola Pejovic samt de to angribere Alejandro Rodriguez og Levan Mtjedlidze.

Der har visse steder været spekulation fremme om, at Andreazzoli med også førstepladsen i Serie B sikret vil give nogle reserver chancen i de sidste kampe. Det er bestemt muligt, men da jeg ikke har været i stand til at få det bekræftet, vælger jeg i nedenstående sandsynlige startopstillinger at angive Empolis stærkest mulige hold.

Trupnyt – Cremonese: Fem mand i Cremoneses spillertrup er (sandsynligvis) ude med skader. Der er dog lidt vanskeligt at vurdere, hvor stor betydningen reelt er. 

Iden jeg skrider til skaderne, vil jeg på plus-siden for Cremonese gøre opmærksom på, at det i sæsonafslutningen kan blive vigtigt, at den stærke, og i øvrigt også ganske målfarlige, brasilianske centerforsvarer Claiton Machado Dos Santos mod Novara vendte tilbage efter to måneders skadespause. Claiton holdt indtil midten af anden halvleg, før han måtte udskiftes. Nu en uge senere forventes han at være klar til samtlige 90 minutter.

I forsvaret er den normalt faste højre back Alberto Almici ude, men det har han været i nu to måneder, og at en anden forsvarer, Matteo Procopio, også er ude, kan ikke tillægges den store betydning, da han kun har fået spilletid i to kampe hele sæsonen. I angrebet må træner Andrea Mandorlini se bort fra tre spillere, Antonio Piccolo, Paulinho og Benjamin Mokulu Tembe. Angrebs-hierakiet står ikke helt klart hos Cremonese, og målt på antal kampe og hidtidige rapporter er det ikke oplagt, de ville være foran de tre, der nok blive valgt til Cremoneses front-kæde i Empoli, Giampietro Perrulli, Andrea Brighenti (Brighenti ligner uanset, skader eller ej, klubbens første-angriber) og Gaetano Castrovilli.

Rent taktisk har, idet vi dog kun har to kampe at dømme udfra, Mandorlini gjort fint brug af det faktum, at de to offensive fløje/wings i hans 4-3-3-opstilling (Perrulli og Castrovilli) ikke er, hvad vi vil kalde deciderede angribere, men også taktisk fleksibelt kan trækkes længere tilbage, så systemet alt efter, hvordan det går i kampene, uden udskiftninger kan justeres til en mere defensivt 4-5-1.  

Holdene: Mit bud på de sandsynlige startopstillinger:

Empoli (4-3-1-2): Gabriel Vasconelos Ferreira; Giovanni Di Lorenzo, Domenico Maietta, Frederic Veseli, Manuel Pasqual, Ismael Bennacer, Michele Castagnetti, Rade Krunic, Miha Zajc, Alfredo Donnarumma og Francesco Caputo.

Cremonese (4-3-3): Samir Ujkani; Davide Cinaglia, Claiton Machado Dos Santos, Ivan Marconi, Francesco Renzetti, Mariano Arini, Simone Pesce, Michele Cavion, Giampietro Perrulli, Andrea Brighenti og Gaetano Castrovilli.

Kilder: Gazzetta dello Sport, Corriere dello Sport, SoccerWay og klubbernes hjemmesider.

Velkomstbonus
Bet365
Omsætningskrav
1x
Min. Odds
1.20
Min. Bonus
50 kr
Anmeldelse
100 % velkomstbonus op til 1.000 DDK
Omsætningskrav: Væddemålskreditter fra 50 kr, op til 1.000 kr. Min. odds og væddemålsundtagelser gælder. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter.
Bonuskode: Benyt bonuskoden BETX1000 når du opretter en konto hos Bet365 for at opnå den bedste bonus Yderligere vilkår

Kun tilgængeligt for nye kunder.

Regler og vilkår:  Vi henviser til Bet365 hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.