Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 32-26-42%
- Betvalue
- 1101,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,31
- Rigtig/forkert
Lørdag formiddag ser 1-X-2 odds på kampen således ud:
1-tallet giver 3,18 hos Pinnacle som angivet
X giver 3,60 hos bl. a. Nordicbet
2-tallet giver 2,35 hos Expekt
...samlet altså en relativt klar favoritværdighed til udeholdet. Og hvor jeg med baggrund i sæson-resultaterne hidtil og også den nyere indbyrdes historie godt kan være med til, at East Stirling skal være favoritter, så er der altså også nogle argumenter, der peger den anden vej. Da vi er tæt på kampstart vil jeg i stedet for en traditionel analyse prøve at præsentere dette spil med udgangspunkt i en lille håndfuld argumenter, i stedet for en trup-for-trup gennemgang af spillestil og resultater sådan som jeg ellers plejer at gøre. Der er rigeligt med tidligere analyser fra min hånd omhandlende de to her omtalte hold for dem, der måtte ønske yderligere info.
Elgin har et giftigt angreb! Selv om højlænderne på det nærmeste går fra det ene nederlag til det næste så har man, lidt atypisk for et bundhold, faktisk sjældent haft problemer med at score mål. Elgin har scoret i samtlige sæsonens kampe hidtil, også i pokalkampe imod modstandere fra højere rækker. Ikke nok med det. Elgin har sågar formået at score to eller flere mål i alle sæsonens kampe, fraregnet et 1-3 hjemme-nederlag til Ross County, der til hverdag spiller i 1. division.
Craig Gunn (Elgin) blev 3. divisions topscorer sidste år. Med et snit på 0,6 mål er Gunn en særdeles farlig forward, og der er ikke noget, der tyder på, at Gunn (der i sagens natur fortsat er hos Elgin) har tænkt sig at holde op med at score mål. Han er allerede oppe på fire mål i fire kampe for højlænderne. Men Elgin skal ikke forstås som et enmands-hold. Holdet råder over flere farlige offensivspillere, bl. a. angriberen Craig Frizzel, der meget ofte er i oplæggerens rolle.
Som antydet, så er det mere i defensiven, at Elgin har problemer. Den er, for nu at sige det pænt, rystende dårlig - og det i en række, hvor forsvarsspillet i forvejen ikke er af specielt høj klasse. Men:
East Stirlings forsvar er også elendigt! Ligesom hos Elgin piver målene ind hos Falkirk-holdet, der (heller) ikke har formået at holde rent bur én eneste gang i sæsonen so far. Faktisk var det nok først og fremmest defensiven, der stod imellem East Stirling og oprykning via playoff til 2. division sidste år. Retfærdigvis, det skal tilføjes, så har East Stirling også scoret i samtlige deres kampe i sæsonen indtil videre. Det er banalt at påpege, at denne kamp vil blive vundet af det hold, der scorer flest mål; det er mere Elgins stærke offensive potentiale, der peger på, at højlænderne godt kunne gå hen og ende med at være det hold, der vandt.
East Stirling er svækkede i forhold til sidste sæson! Hvor trup-situationen er stort set status quo hos Elgin (men se nedenfor), så har East Stirling mistet en række af de sidste par sæsoners profiler - først og fremmest forsvarene Michael Bolochewsky og sidste sæsons topscorer Simon Lynch. Med andre ord er der ikke noget der tyder på, at East Stirling kommer til at spille med om oprykning for 3. sæson i træk, noget, som underbygges af præstationerne hidtil:
East Stirlings resultater har også været dårlige! Ligesom Elgin har East Stirling kun smagt sejrens sødme en enkelt gang i sæsonen, nemlig i form af en lovligt heldig 2-1 hjemmesejr over Montrose i lørdags takket være en sen scoring. Montrose, der sluttede på 3. divisions sidsteplads i sidste sæson, er et i mine øjne svagere hold end Elgin; Angus-holdet har ikke det samme offensive potentiale som Elgin har.
Faktisk har Elgins resultater været lige så gode, eller rettere lige så dårlige, som East Stirlings. Og så måske endda lidt bedre: det er i mine øjne flottere at slå et 2. divisionshold hjemme (nemlig da man slog Ayr med 3-2 i ligacuppen) som Elgin gjorde tidligere i sæsonen, end det er at hente en 2-1 hjemmesejr med hiv og sving over et formodet meget svagt Montrose-hold. Godt nok kan sidste lørdags 2-6 udenederlag til Berwick Rangers godt tale afgørende imod et spil på Elgin, men det skal også sammenholdes med, at Berwick - udover at være et traditionelt stærkt hjemmehold - også rent geografisk ligger så langt fra Elgin som overhovedet tænkes kan sålænge det er et skotsk landkort vi bevæger os rundt på. Det leder mig videre til det sidste argument:
Hjemme-fordelen er større end normalt! Medgivet, ikke ret meget større, men den er der. Elgin er rent historisk ikke et specielt godt hjemmehold i en række, hvor hjemmebanen med et par undtagelser (som f. eks. ovennævnte Berwick Rangers) ikke betyder ret meget. Der er langt fra Falkirk til Borough Briggs, der kan være både smattet og vindblæst, helt forskelligt fra East Stirlings normale hjemmebane Ochilview, der er kunstgræs-belagt og ligger i en væsentligt mindre vejr-ramt del af Skotland end Elgin gør.
Indbyrdes opgør
Her er der ikke noget at rafle om. Den nyere historie er så afgjort på East Stirlings side. Det blev til en enkelt 1-1er hos East Stirling sidste sæson, derudover vandt Falkirk-holdet samtlige sidste sæsons kampe imod Elgin, der ikke har slået East Stirling i de sidste 10 (!) indbyrdes kampe; som antyder mener jeg, at East Stirling er lidt svagere i denne sæson, hvor Elgin er nogenlunde lige så stærke som de var sidste år.
Skader og karantæner:
Hos East Stirling er Eddie Forrest (F - reserve) i karantæne.
Elgin har lånt Scott Bain (MM) hos Aberdeen i bestræbelse på at lappe lidt på den hullede defensiv. Steven Edwards (F - fast i sidste sæson) og Jamie Duff (F - ny i truppen) skulle begge være klar efter skadespauser.
Hos East Stirling forventes alle mand pånær ovennævnte Eddie Forrest klar.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar