Vundet
Tips & Spilforslag
Elgin - Berwick Rangers: 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 27-27-46%
- Betvalue
- 2105,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,17
- Rigtig/forkert
Betting tip
1-tallet giver 2,88 hos Bet365
X giver 3,60 hos en lang række bookmakere
2-tallet giver 2,30 hos Bet365 som anført.
Jeg lægger mig derfor i kølvandet af bookmakernes vurderinger, når jeg udnævner Berwick Rangers som ret klare favoritter til dette opgør. Forskellen er, at jeg godt tør tildele sydskotterne en rimeligt klar forhåndschance til denne kamp - en ting er, at det ikke går godt for Elgin, og at det går i hvert fald rimeligt for Berwick, en anden ting er, at Elgin faktisk spillede udmærket i deres sidste ligakamp imod East Stirling - og alligevel tabte med klare 0-4 hjemme. Det siger noget om, at Elgins trup hverken er bred eller dyb eller, for at sige det lige ud, god nok til at gøre det ret meget bedre end den aktuelle sidsteplads i rækken.
Nu er det selvfølgelig ikke ligefrem Real Madrid og Barcelona, vi snakker om her, men Berwick har dog et par etablerede profiler i truppen - modsat Elgin - og også den der lidt mere uhåndgribelige feel-good stemning, der kommer af at være kommet oven på igen efter en endog meget lang stribe dårlige resultater.
Usikkerhedsfaktoren er først og fremmest, at Berwicks opgangsperiode har været ganske kort so far. Det foreslåede væddemål underbygges af, at Elgin har flere spillere i karantæne til dette opgør.
Elgin City 2-2-11/13-39 [10] er kommet ind i nok en skæv sæson efter ellers at have gjort rimeligt i den sidste. Som jeg har været inde på i tidligere analyser kæmper Elgin med en række specielle problemer på grund af deres beliggenhed et godt stykke uden for lands lov og ret oppe i højlandet.
Primært er det svært for Elgin at tiltrække og fastholde gode spillere på grund af deres beliggenhed, og når Elgin en gang imellem finder et godt talent frem - hvilket slet ikke er sjældent - så går andre skotske seniorklubber på skamløs strandhugst hos højlænderne, der gennemgående ikke har økonomi til at tilbyde nogen af sine spillere andet end amatørkontrakter.
Af profileren fra sidste sæson - hvor det blev til en hæderlig 6. plads - er kun veteranen Gary Shallicker (A - fast) tilbage. Shallicker er en lidt speciel type - ofte god for et spektakulært mål, men ret beset også en temmeligt lad fish-and-chips type, der ikke har kondi til en hel kamp.
I den forbindelse trækker det lidt fra Elgins chancer, at Shallicker spillede kamp så sent som i mandags, hvor Elgin tabte med 1-2 hjemme til East of Scotland League-holdet Spartans Edinburgh i FA Cup'ens 3. runde i en omkamp, idet begge hold havde benyttet ulovlige spillere i den første udgave af denne kamp tidligere i december.
Selve nederlaget til Spartans lægger jeg ikke alt for meget vægt på idet man dog i forbifarten bemærker, at hvor Elgin vandt den første kamp med 2-1, så kunne man altså ikke overkomme at gentage det resultat, og at East of Scotland League (en såkaldt 'junior' liga) niveaumæssigt er lidt under 3. division. Kan være, at de sidste par ugers let komprimerede program er begyndt at trække tænder ud hos Elginspillerne.
Liga-formkurven er ens forfra og bagfra: t-t-t-t-t. Vi skal tilbage til midten af oktober for at finde den sidste liga-sejr. Her var det til gengæld også 3. divisions førerhold fra Stenhousemuir, der blev sendt hjem med et 4-2 nederlag. Sidste liga-kamp endte med et klart 0-4 hjemmenederlag til højtflyvende East Stirling. Elgin har ikke scoret et liga-mål siden midten af november.
Videre til Berwick Rangers 4-3-9/21-30 [9] der, som man kan se, kun ligger lige over Elgin i tabellen. I den forbindelse er det værd at huske på, at der ikke er nogen sportslig nedrykning fra 3. division. Det er for så vidt kun æren, der står på spil, selv om der faktisk er en i hvert fald teoretisk mulighed for, at et hold, der slutter på sidstepladsen i rækken flere sæsoner i træk kan blive stemt ud af de øvrige hold i divisionen og den ledige plads givet til et hold nede fra juniorrækkerne.
Berwick Rangers rykkede ud af 2. division i 2007-2008 sæsonen med et eftertrykkeligt brag og den efter mine oplysninger ringeste pointhøst i dén række i nyere tid. Siden da har klub, hold og ledelse danset rundt i ringen som en groggy bokser: spillertruppen blev spredt for alle vinde, fanbasen var svindende, økonomien var katastrofal, og det viste sig at være et stort fejltrin at ansætte Alan Mcgonigal som manager. McGonigal kom fra juniorholdet Linlithgow Rose, hvorfra han også hentede en række spillere, der viste sig ikke at kunne holde niveau.
Men i midten af november skete der ting og sager hos den sydskotske klub. Et konsortium af fans overtog klubben og smed den gamle ledelse, McGonigal inklusive, på porten. I stedet overtog Jimmy Crease tøjlerne, foreløbigt som miderltidig manager. En post, som Crease i øvrigt har beklædt flere gange før.
Og langsomt men sikkert begyndte resultaterne at blive bedre under Creases ledelse. Truppen er substantielt uforandret, men Crease har tilsyneladende fået pisket noget moral ind i sine spillere. I hvert fald en enkelt forstærkning er det også blevet til i Creases korte regeringstid - nemlig profilen Chris McMenamin (M - fast), der er blevet hentet på lån hos 1. divisionsholdet Airdrie. Med to mål i de sidste to kampe har McMenamin allerede fået slået sit navn fast hos sydskotterne.
Tilbage til resultaterne. Formkurven peger opad: v-v-t-t-t. I lørdags blev det til en smal 2-1 udesejr over Annan Athletic i en kamp, som Berwick godt kunne have vundet større. Det bemærkelsesværdige var ikke, at sejren var fortjent, eller at Annan spillede en ringe kamp - næh, det man skal lægge mærke til er, at denne sejr var Berwicks første udesejr siden marts måned (!); det er helt klart et regulært ude-kompleks, som Berwick er sluppet af med. Berwick Advertiser skrev: '...The triumphant roar with which Callaghan [M - fast, anfører] greeted the travelling faithful at full-time was perhaps indicative of a new-found spirit in the team...'
Lørdagen før blev det til en på sin vis langt flottere 3-2 hjemmesejr over Stenhousemuir.
Indbyrdes opgør: denne sæsons enlige møde endte uafgjort 1-1. Det var tilbage i starten af oktober. Historisk har Berwick et udmærket tag på Elgin, der kun har vundet ét af de sidste 10 indbyrdes opgør.
Skader og karantæner: Hos Elgin er Mark Nicolson (M - fast), Kenneth Wright (A - indskifter) og Craig Campbell (F - fast) alle i karantæne. Elgin har så vidt jeg ved ingen skader.
Hos Berwick vender Gary Greenhill (M - fast) tilbage fra karantæne. Tommy Lennox (M - fast/reserve) forventes fortsat ude med en skade.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar