18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Dunfermline - Raith Rovers: (AH: 0,0) 2

KDM Group East End Park

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lokalopgør i Fife. Der er ingen grund til at pille ved Dunfermlines favoritværdighed. Formen er god, og med en sejr i dag er man endda ikke hægtet helt af i kampen om oprykning til SPL. I lørdags slog man Queen of the South hjemme 3-1 på overbevisende manér. Men skadeslisten er efterhånden bekymrende lang, og arvefjenden fra Raith har før demonsteret, at de befinder sig overmåde fint i en underhunde-rolle, hvilket er blandt årsagerne til, at man har spillet sig frem til semifinalen i FA Cup´en via en flot og overraskende 2-1 udesejr over Dundee, der ellers fører 1. division. Raith har også deres egne skadesfravær at slås med, men pokalpræstationerne viser, at Kirkcaldy-holdet godt kan levere en overraskelse når det stikker dem, og desuden virker lokalopgørs-elementet som en udlignende faktor. Sidst Raith besøgte East End Park fik de tre points med hjem. Det er ikke sandsynligt at de gør det igen, men det er dér værdien ligger
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
48-27-25%
Betvalue
3110,3%
Spilbar ned til odds
2,92
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Tirsdag morgen ser 1-X-2 odds på kampen således ud:

1-tallet giver 1,90 hos bl. a. Expekt
X giver 3,73 hos Pinnacle
2-tallet giver 4,45, også hos Pinnacle

...altså samlet en ret klar favoritrolle til Dunfermline og følgelig også efter min vurdering værdi i snart sagt ethvert spil imod hjemmeholdet. Der er snæver værdi i det rene kryds og endog ret massiv værdi i det rene 2-tal ligesom det heller ikke er svært at vride værdi ud af diverse Asian-varianter.

Personligt orienterer jeg mig imod en halvforsigtig Asian 0 til fremragende 3,33 - altså fuldt udbytte i tilfælde af Raith-sejr, pengene tilbage hvis det bliver uafgjort, og indskuddet tabt såfremt Dunfermline vinder, hvilket trods alt også er det mest sandsynlige udkomme.

Dunfermline kan se tilbage på en temmeligt slingrende sæson - noget man efterhånden er vant til fra Fife-holdet med de stærke pokaltraditioner. Man lagde egentlig okay fra land da sæsonen startede, men formdyk i august-september og igen i december har kostet The Pars lidt for mange points til, at man kan være med helt fremme hvor det sner.

I tidligere sæsoner har Dunfermline klart lidt liga-mæssigt under, at man ofte har gjort det flot i pokalturneringerne. Det har med andre ord kostet points, måske endda også oprykning, at man har prioriteret potentielle kassekampe imod Old Firm og deslige over de mere grå ligakampe. Men dét problem har Dunfermline ikke længere i år efter at man blev ekspederet ud i FA-Cup'ens kvartfinale via 2-4 imod Celtic.

Betegnende nok er det gået fint siden dette ærefulde pokalnederlag. Dunfermline har kun tabt én kamp siden - betegnende nok et 0-1 hjemmenederlag til på det tidspunkt et upåagtede Ayr - og har yderligere kun sat points til i én kamp i form af 1-1 ude imod bundproppen fra Airdrie.

Udover det ganske tankevækkende i, at Dunfermline smider points imod to bundhold men omvendt leverer som de skal imod rækkens på papirtet stærkere hold, så passer det klart The Pars fint, at de kun har én turnering at koncentrere sig om frem til sommer, nemlig 1. division. Det har jeg også forsøgt at tage højde for i min chancevurdering. Formen er som sagt fin - senest slog man Queen of the South hjemme med overbevisende 3-1 i lørdags.

Raith Rovers befinder sig omvendt i en situation mage til den, som Dunfermline ofte har været i -  nemlig at man er kommet helt påfaldende langt i FA-pokalen, hvilket tilsvarende ret tydeligt har kostet en del points i ligaen.

Så sent som i lørdags slog man Dundee FC (der fører 1. division, først og fremmest i kraft af en stærk hjemme-statistik) ude med 2-1 i pokalturneringens kvartfinale. I semifinalen venter en udekamp imod enten Dundee Utd. eller Rangers. Og sejren over Dundee FC er ikke det eneste bemærkelsesværdige resultat, som Raith har hevet op af hatten denne sæson. Runden før slog man mægtige Aberdeen ude med 1-0 efter at have spillet 1-1 hjemme i en kamp, hvor Aberdeen først fik udlignet langt inde i tillægstiden.

Men som nævnt har de flotte pokal-resultater kostet på liga-kontoen. Ganske vist slog man overraskende Ross County hjemme med 2-1 sidste tirsdag, men det var også den første ligasejr i fire forsøg. Den aktuelle 7. plads i rækken er sikker nok lige pt. i forhold til at undgå nedrykning, men fuldstændigt fri af bundstriden er man ikke - der er med andre ord ikke råd til at lade hånt om ligaen (og f. eks. give nogle spillere en pause) til fordel for pokalturneringen.

I tirsdagens sejr over Ross ligger der i øvrigt, lige som i sejrene over Aberdeen og Dundee FC, et andet element, der taler for en Raith-sejr: Raith er klart et hold, der trives bedst i en underhunde-rolle. Det betyder ikke, at Raith vinder oftere end de burde - langt fra - men når de ellers vinder, så er det gerne imod modstandere, der på forhånd var favoritter.

Det kan man sammenholde med Dunfermlines tilbøjelighed til at miste point imod hold, som man 'burde' have slået... især når man også inddrager Dunfermlines berettigede favoritværdighed til dette opgør. 

Det er også en udmærket forklaring på, hvorfor Raith - der er oprykkere, men i øvrigt har en lang historie i 1. division bag sig - startede deres sæson så stærkt. En tid lang førte man sågar rækken selv om resultaterne siden da godt nok er blevet mere mådelige.

Endelig vil jeg nævne lokalopgørsfaktoren som et udlignende element. Lokalopgør har det med at have deres egen intensitet, der ofte ikke siger så meget om, hvilket af de to hold der nu ligger bedst i deres liga...

Der er faktisk også støtte at hente i det foreslåede spil i den nyere historik over indbyrdes opgør denne sæsons enlige liga-møde endte med en 2-0 udesejr til Raith helt tilbage i august. Ganske vist gik Dunfermline ud og slog Raith 2-1 ude kun tre dage senere i ligapokalen, men det underbygger for så vidt kun, at de to hold plejer at spille tætte og fight-prægede opgør.

Pudsigt nok skal de to hold mødes igen på lørdag hos Raith i nok en udsat ligakamp. Og nu da jeg har udbredt mig om, hvordan jeg mener man skal spille denne tirsdag vil jeg nærmest per rygmarv hævde, at værdien på lørdag vil ligge på det hold, der taber (subsidiært ikke vinder) den kamp, som nærværende analyse omtaler...

Skader og karantæner: der er ingen karantæner hos de to hold. Ganske vist fik Dunfermlines Calum Woods (F - fast) rødt i lørdagens kamp imod Queen of the South, men Dunfermline har anket det røde kort, hvilket har opsættende virkning på en eventuel karantæne.

Hos hjemmeholdet mangler man Steven Glass (M - fast), Willie Gibson (A - fast), Andy Kirk (M - fast) og Graham Bayne (A - fast) Gibson og Kirk er topscorere med 7 liga-mål hver, så det er fravær der kan mærkes.

Desuden er Neil McGregor (F - fast), Scott Muirhead (M - reserve/indskifter) og Joe Cardle (M - fast/indskifter) alle betegnet som tvivlsomme. Samlet er det ret mange, og ret alvorlige fravær for Dunfermline, omend det skal med, at The Pars råder over en forholdsvis bred trup, samt at ikke alle fravær er af helt ny dato - Steven Glass har f. eks. været ude længe.

Også Raith stiller i en svækket udgave. Anfører Iain Davidson (F - fast) er fortsat ude med en skade, og Mark Campbell (F - fast) sidder også ude med en skade. Endelig er Dougie Hill (F/M - fast) tvivlsom med en skade han pådrog sig i lørdags.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.