Dumbarton - Peterhead: 1

Fredag formiddag ser odds på kampen således ud:

1-tallet giver 2,35 hos Betsson, stadig med værdi, idet Canbet i mellemtiden har slashet til 2,29
X giver 3,50 hos en lang række bookmakere
2-tallet giver 2,89, pudsigt nok hos Canbet

Det kan formodentlig betale sig at vente, indtil Pinnacle kommer ud med moneyline odds på denne kamp med at smide sit bet.

Det kan godt bekymre, at jeg tilsyneladende har lagt mig ud med hovedparten af bookmakermarkedet, når jeg finder værdi i Dumbarton. Ikke mindst når man kigger på min aktuelle hitrate og TB%. Men jeg mener at have noget at have det i - ikke kun er der faktorer, der taler for Dumbarton, der er også elementer, der taler imod Peterhead i denne match-up.

For det første ligner Dumbarton et hold, der er på vej ind i en flot stime efter en temmeligt indifferent start på sæsonen. Det minder mig meget om situationen sidste år, hvor Dumbarton det meste af tiden fristede en anynym tilværelse i midten af 3. division men pludselig, på det helt rigtige tidspunkt, fandt storformen frem, vandt 7 kampe i træk, og fortjent også vandt rækken fra baghjul. Jeg vil ikke udelukke, at denne deja vú-fornemmelse har påvirket min chancevurdering.

Nu vil jeg ikke hævde, at Dumbarton ligefrem går hen og vinder rækken, selv om underligere ting er sket før. Lige pt. er det nedrykkerne fra Clyde, der ligger på dumbopladsen og medoprykkerne fra Cowdenbeath, der ligger på andenpladsen med en reel chance for at vinde rækken.

I sine snart tre sæsoner i spidsen for Dumbarton har manager Jim Chapman i høj grad markeret sig som en mand, der tror på sit system. Chapman sværger til 4-5-1 med hurtige wings og en endnu hurtigere alene-forward i form af den klejne Derek Carcary. Dén opstilling, der lægger mere vægt på kantspillet, er ofte en god recept imod den mere klassiske 4-4-2, som de fleste hold i disse rækker (herunder Peterhead) sværger til.

Noget tyder på, at Chapman, i denne sæson ligesom i den sidste, lige har skullet bruge en halv sæsons tid på at få sit system ind på spillernes rygmarv, idet man skal bemærke, at klubberne i disse rækker skifter meget mere ud imellem sæsonerne end andre mere etablerede klubber gør det. Det er slet ikke usædvanligt at se et hold skifte næsten 100% ud henover sommeren.

I hvert fald: Dumbartons resultater i marts har gennemgående været gode. Det er klart systemet, der står over spillerne, om jeg så må sige; Dumbartons mål falder fra alle geledder, og man er ikke specielt afhængige af en eller to spilleres tilstedevær og præstationer. Igen i skarp kontrast til Peterhead, der har en smal trup med nogle få nøglespillere, og som har forsøgt at klare sig med korttidslånte spillere i bundter.

I tirsdags slog man Stenhousemuir hjemme med 2-1. I lørdags spillede man 0-0 ude imod topholdet Cowdenbeath, bestemt et godkendt resultat. I sidste hjemmekamp - tilbage i begyndelsen af måneden - slog man endda titelfavoritterne fra Alloa hjemme med 3-1. Tegn på, at Dumbartons hjemmebane Strathclyde Homes efterhånden igen er blevet et svært sted at besøge for udeholdene, selvom Dumbartons hjemme-statistik rigtignok fortsat er skæmmet af en ret dårlig sæsonstart, jvf. mine betragtninger over Chapmans system.

Videre til Peterhead, der i modsætning til Dumbarton (der har overlevelse i rækken som erklæret mål) sigter efter oprykning via play-off pladserne. så langt er man nået flere gange før, men Peterhead - der på flere måder er nærmest indbegrebet af et midterhold - har aldrig spillet højere oppe i rækkerne end 2. division.

Og i denne sæson er Peterhead kommet temmeligt usikkert i gang. Uden for alvor at blive filtret ind i bundstriden, så har Peterhead sat alt for mange points til i forhold til sæsonmålsætningen om top-4. Særligt på udebane - hvor man er ret pauvre 5-0-9/15-25 har det knebet for Neale Coopers tropper.

Truppen er smal og ofte afbudsramt, især på hverdage. Og i stedet for at hente permanente forstærkninger ind, eller satse på spillere af egen avl - sådan som f. eks. Dumbarton i nogen grad gør - har Cooper i stedet tit og ofte hentet korttidslånte spillere ind, især fra SPL-holdet Aberdeens reservehold.

Den slags er næsten per definition hit-and-miss. For eksempel har man hentet veteran-wingspilleren Barry Wilson (ex. bl. a. Inverness CT) ind fra Queen of the South. Det var inspireret nok i tirsdags, hvor Peterhead slog East Fife hjemme med 3-1 (efter at have været bagud) idet Wilson scorede straks efter, at han var blevet skiftet ind. På den anden side har Wilson klart ikke længere kondi til en hel kamp i benene.

Med andre ord - hvor Peterhead som regel er afhængige af en god individuel præstation for at vinde deres kampe, så er det hos Dumbarton systemet, der er i højsædet. Dumbartons 4-5-1 er efter mine begreber i hvert fald en halv generation forud for Cooper's klassiske 4-4-2 rent taktisk. Det har betydning, også selv om man selvfølgelig ikke kan udelukke, at Peterhead netop vil ramme en god dag. Peterheads sidste gode ude-dag ramte man tilbage i starten af februar, hvor man meget flot og meget overraskende fik tre points med hjem fra Cowdenbeath via 3-1.

Men det var også et højdepunkt. Ganske vist slog man et ringe Arbroath-hold med 3-0 i lørdags, men det er ikke gået godt i Peterheads sidste fire outings. De sidste fire udekampe i streg er alle tabt, til både gode og dårlige hold. Faktisk har Blue Toon ikke så meget som scoret i deres sidste fire udekampe. En efterhånden påfaldende svaghed for et hold, der ellers rutinemæssigt har nedslagtet svagere modstandere eftertrykkeligt i tidligere sæsoner. Imod et Dumbartonhold, der kun har lukket tre mål ind i deres sidste fem kampe - hvilket er flot efter disse rækkers forhold - tillader jeg mig at tvivle lidt på, om Peterheads angribere mon kommer til fadet imod et hjemmehold, der for øjeblikket forekommer at blive bedre og bedre for hver kamp de spiller.

Indbyrdes opgør: denne sæsons tre møder er endt med en hjemme- og en udesejr til Dumbarton, samt en hjemmesejr til Peterhead. Samtlige opgør imellem de to hold denne sæson har været tætte étmåls-sejre; dette bet er nok så meget grundet i, at jeg mener at have fanget Dumbarton i begyndelsen af en god serie, ligesom sidste sæson, hvor Peterhead fortsat forekommer ineffektive, i hvert fald på udebane.

Skader og karantæner

Der er ingen karantæner hos de to hold.

Hos Dumbarton er Martin McNiff (M - fast/indskifter) og Ross Clark (M - fast/indskifter) begge to tvivlsomme med skader.

Hos Peterhead ventes Callum McDonald (F - fast) og Nicky Clark (M - fast) ude med skader, ligesom Graeme Sharp (M - fast) også forventes at være fraværende. Til gengæld er David Ross (A - fast) klar igen efter en kortere skadespause.