Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 35-21-44%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,27
- Rigtig/forkert
DIF – trupnyt: Grundet Junior VM mangler man topscoren Markus Kruger, samt centeren Jacob Josefson. Begge har fået deres gennembrud denne sæson, og er en svækkelse af angrebet. På backsiden mangler man Daniel Brodin der ligeledes er med til JVM. Derudover er det kun Matias Tjärnqvist(f) der fortsat er ude med en længerevarende skade.
Tilgengæld kan man glæde sig over at have skrevet en try-out kontrakt med Mika Hannula, der kommer tilbage på isen fra en lang korsbåndsskade. Senest har han begået sig i KHL, og når han kommer i omdrejninger vil han helt klart blive en gevinst for holdet. Jeg forventer dog ikke meget af ham i dette opgør da det er hans første kamp i over ½ år.
DIF-status:
Form: U-V-V-V-V
Holdet kravlede stiller og roligt op i tabellen gennem november/december måned, og har nu skabt sig et lille hul ned til 5.pladsen. Utrolig flot når man tænker på at mange ikke regnede DIF for det helt store inden sæsonstart grundet for lidt profiler, og for mange nye unge spillere.
Men igen har DIFs klasse ungdomsrækker leveret varen, og især Markus Kruger, Jacob Josefson, og Stefan Ridderwall i målet har været toneangivende.
Deres styrke ligger i den store bredde holdet besidder. Man har således ikke nogen topkæde, men alle gør sit til at kampene vindes.
På det seneste er det især sket på baggrund af Ridderwalls stærke målmandsspil, en solid defensiv anført af Klubertanz og Ragnarsson, samt de løntunge spillere såsom Marcus Nilson og Andreas Engqvist har løftet deres niveau i angrebet. Iøvrigt er det værd at bemærke at hele 3 ud af top 5 på den interne pointliste er backer.
Når vi snakker special teams er de et midterhold, og de er derfor ikke direkte skræmmende i hverken box – eller powerplay.
Skal man være kritisk må man også sige at de seneste sejre er kommet i hus mod holdene Skellefteå, Luleå, Rögle, og Södertalje der alle har spillet elendigt gennem en længere periode. En anden svaghed ligger i at selvom DIF har løftet deres spil gevaldigt på hjemmebane, så har de faktisk været bedst på udebane. Min tiltro til dem på Hovet er derfor ikke helt på plads, ligesom de ikke har det trumfkort i at have "mega" stjerner der på egen hånd kan afgøre kampe.
Et psykologisk plus kan dog blive at man har vundet denne sæsons eneste møde på Hovet med 2-1, en kamp hvor LHC faktisk var bedst.
LHC-trupnyt: Det er kun Mats Fröshaug der er skadet(marginalspiller).
LHC-status:
Form: V-V-V-V-V
Sæsonen startede skidt ud, men efter tilgangen af de to tjekker Jan Hlavac og Jan Hlinka er Linköping blevet stærkere for hver kamp, og gjort dem til top hold.
De ligger nu lige i hælene af Hv71, og som det ser ud nu er de suverænt de bedste bud på en finaleserie.
Holdet er bygget op omkring to scoringlines der altså indeholder de to tjekker, hvor Hlavac er den faste målscore sammen med Mikael Håkansson der i høj grad serviceres af assistkongen Tony Mårtensson. I den anden formation er Hlinka arkitekten bag de fleste af Andreas Jämtin, og Patrick Zackridssons mål, men han kan bestemt også selv sætte pucken i kassen.
Defensivt er man godt besat på backsiden, men især Magnus Johansson skiller sig ud her da han er fremragende frem af banen.
I kassen har man Fredrik Norrena der har holdt buret rent de to seneste kampe. Han er en god keeper, men han kvajer sig for tit, mest p.g.a sin lyst til at tage del i spillet selvom han ikke er for god med pucken.
De seneste 6 kampe er alle vundet med en samlet målscore på 25-7, hvilket må siges at være imponerende når det blandt andet er sket iform af overbevisende sejre mod Färjestad og Hv71.
I boxplay er man middelmådig, derimod er man ranket som nr.2 i powerplay med en udnyttelses procent på 26 procent. Dette skyldes de to scoringlines, der gør at man selvfølgelig har flere muligheder.
Forventede keepere: Stefan Ridderwall(93,40 %) DIF
Fredrik Norrena(91,73 %)LHC
Stats:
06/10-09 Elitserien Djurgården vs. Linköpings HC 2:1
12/01-09 Elitserien Djurgården vs. Linköpings HC 5:1
18/10-08 Elitserien Djurgården vs. Linköpings HC 3:1
15/03-08 Elitserien Playoffs Djurgården vs. Linköpings HC 4:2
11/03-08 Elitserien Playoffs Djurgården vs. Linköpings HC 0:1
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar