Denver Broncos - New York Giants: Steve Smith under 70,5 receiving yards
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Kort analyse/optakt af/til kampen:
For to år siden indførte NFL en ekstra Thanksgiving-kamp, og modsat de første to kampe, hvor Lions og Cowboys traditionen tro spiller på hjemmebane er der intet "fast" ved denne kamp. Det er Broncos der får æren af hjemmebane i denne prime-time kamp (den spilles kl. 18.30 lokal tid), og det er et hjemmehold, som i den grad har brug for at få vendt skuden. Efter en flot sæsonstart med seks sejre i sæsonens første seks kampe, er det siden bye week blevet til fire nederlag. Modstanderen er Giants, som efter at have åbnet sæsonen med fem sejre led fire nederlag i træk, før de i søndags – efter en bye week – fik hevet en overtidssejr hjem mod Falcons, i en kamp de burde have været i stand til at afgøre uden overtid.
Der er flere spændende matchups i denne kamp. Broncos' angreb er en interessant størrelse, ført an af QB Kyle Orton og WR Brandon Marshall, når bolden kastes og rookie-RB Knowshon Moreno når bolden skal løbes. De har en fin matchup mod Giants' forsvar, som har været noget shaky i sæsonens løb, men til gengæld er skadesfrit for anden kamp i træk. Løbeforsvaret har dog sæsonen igennem været en hæmsko for Giants, og det bør Moreno og backup-RB Correll Buckhalter være i stand til at udnytte.
Omvendt har Broncos' forsvar været forfærdeligt de seneste fire kampe, og det står efterhånden mere og mere klart for mig at holdet, ikke mindst forsvaret, overpræsterede voldsomt i sæsonens første halvanden måned. Løbeforsvaret kan det få det svært med Giants' one-two punch, hvilket kan tage presset af Eli Manning, men også åbne op for kastet.
Giants' angrebs matchup:
Giants' kasteangreb består af mange spillere, naturligvis startende med QB Eli Manning (og jeg undlader at gå i detaljer med spillerne på den offensive linje). Det tidligere topvalg i draften har en fin gruppe af unge receivers at kaste til i Steve Smith, Mario Manningham, rookie Hakeem Nicks og tight end Kevin Boss.
Denne gruppe af receivers vil stå overfor ligaens nok mest rutinerede secondary i denne uge. Broncos har en stærk gruppe i CBs Champ Bailey (i årevis en af ligaens bedste, og har i perioder i år genfundet tidligere tiders høje niveau) og Andre' Goodman samt safeties Renaldo Hill og Brian Dawkins (der er tvivlsom til kampen, men forventes at spille).
Med tanke på de spillere der venter når man skal kaste bolden, vil Giants gøre klogt i at forsøge at holde bolden på jorden og flytte den effektivt dér i stedet – hvilket de bør have mulighed for mod et løbeforsvar, der har set særdeles skidt ud i de seneste mange kampe.
Steve Smith' matchup:
Broncos' kasteforsvar har de seneste fire uger ikke tilladt mere end 233 yards passing, og har ikke siden uge 1 og 2 tilladt et holds førstereceiver at gribe for over 70,5 yards.
Steve Smith åbnede sæsonen fantastisk og greb for hhv. 80, 134, 63, 134 og 70 yards i sæsonens første fire kampe. Herefter blev Eli Manning ramt af en hælskade, der hæmmede ham i de næste uger, og det kostede også produktion for Smith, som ikke før i sidste uge igen kom over grænsen (om end han med 69 og 68 yards i to kampe var tæt på). Manning var klar igen i sidste uge, og det nød Smith godt af.
Det tvivler jeg dog på at han vil komme til i denne kamp. Champ Bailey har blot tilladt 29 catches i ti kampe, og tillader 12,3 yards i snit pr. catch. Han har kun tilladt ét touchdown og har en enkelt interception og tillader en passer rating på 77,1 når der kastes mod ham (51 gange er det sket i år). I snit tillader Bailey blot 35,8 yards pr. kamp, og det lover ikke godt for Smith hvis han, som forventet, vil stå overfor Bailey. Skulle han komme til at stå overfor Andre' Goodman i stedet kan det tilføjes at han blot tillader 34 yards receiving pr. kamp.
Det er ikke statistikker som lover godt for Steve Smith, og i sidste uge leverede Mario Manningham i stedet en fornem præstation med seks catches for 126 yards. Derudover er TE Kevin Boss for alvor begyndt at vise tænder, og har fire touchdowns i de seneste tre kampe. I sidste uge greb han fem bolde for 76 yards og to touchdowns, og han kan vise sig som et vigtigt mål for Manning ind over midten, og tage catches fra Smith.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar