Danmark - Ungarn: 1 (0-2,5)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 55-0-45%
- Betvalue
- 2110%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
EM i Schweiz 2006, Herrer:
Danmark:
Så er det blevet alvor for Ulrik Wilbek og hans tropper – 7 måneders intensiv forberedelse er overstået og nu skal holdet stå sin prøve ved europamesterskaberne i Schweiz de næste par uger, forhåbentlig. Wilbek har i løbet af sin korte ”regeringstid” fået skåret bruttotruppen ned til de 16 spillere som skal repræsentere Danmark når hele gildet skydes i gang for vores vedkommende kl. 20.15 mod Ungarn torsdag aften. Et hold som vi ikke har mødt i flere år (helt præcist 2½!), men som alligevel har mange af de samme spillere med fra dengang.
Wilbek har i sine forberedelser lagt stor vægt på udstråling og spilleglæde – så man dokumentaren i mandags, så kunne man se at der blev brugt mange alternative måder for at få netop udstrålingen frem hos spillerne, og det skal da blive meget spændende at se mod Ungarn, om Wilbek har fundet den frem. Derudover har han også forsøgt at få et meget offensivt forsvar spillet ind på landsholdet, hvilket virkelig kom til kort mod Polen i søndags hvor det danske hold var i ret så mange vanskeligheder – det kan virkelig komme til at få stor værdi for Danmark senere hen i turneringen, når det for alvor går løs mod de allerbedste nationer, Kroatien og Rusland f.eks.
________________________________________________________________
Ungarn:
Skuffelsen ved ikke at kvalificere sig til VM sidste år har lagt sig, og Ungarn er nu klar til igen at erobre verden (Europa) efter den flotte fjerdeplads ved OL i 2004. Ambitionsniveauet på det ungarske hold er store, men der kan sættes spørgsmålstegn ved om holdet kan klare sig med den smalle bredde af profiler de besidder.
Men holdet er kommet tilbage med frisk energi og et rigtigt spændende hold, som tæller en del unge, men også nogle af de gamle profiler fra dette århundredes succeser. Og nu hvor man er inde i varmen igen, har man tilladt sig at sætte høje forventninger. Specielt den store profil, Barcelona-stjernen Laszlo Nagy, har de helt store drømme for dette Europamesterskab: En guldmedalje. Det virker dog ret usandsynligt, at Ungarn skulle vinde det hele. Det har de simpelthen ikke styrken og kapaciteten til – holdet har stadig en del uprøvede kræfter med, og her kan nok selv de store stjerner som Nagy og Carlos Perez intet stille op, når vi når de afgørende kampe i mellemrunden. Man har holdet som kan drille de store, ligesom ved VM i 2003, men så heller ikke mere.
Dele fra EM-optakten!
________________________________________________________________
Statistik; Danmarks resultater mod Ungarn
Indbyrdes opgør (33 kampe):
Danmark – Ungarn, 10-2-21, 646-701
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- Få pakket ned omkring midten
- Kollektiv angrebsspil
- Keeperne
Det danske hold har optaktsfasen præsteret rigtig flot forsvarsspil, især inde omkring midten med de fysisk stærke folk som Michael V. Knudsen og Lars Jørgensen. De skal primært have fat i store Gyula Gal, som med sine store krop kan sætte pres på forsvaret, og dermed åbne op for skytterne ude bagfra med sine markante screeninger. Det skal danskerne have lukket ned for og derudover få tacklet af på skytterne Nagy og *Perez – hvis de først får for meget plads, så er de meget svære at stoppe, både for forsvaret og for keeperne.
Mens forsvaret har været godt, så har der derimod haltet en smule med angrebsspillet, hvor flere ikke rigtig har slået til – derfor er det vigtigt at Danmark spiller kollektivt, da vi ikke har spillerne til at køre et one-man show. Vi skal simpelthen have så mange med i det offensive som muligt, da det er der vi er absolut stærkest. Jesper Jensen bliver ikke klar til i morgen pga. en mindre skade, så Boldsen og Spellerberg bliver dem der skal lede og fordele spillet – og når Spellerberg er på banen, så vil vi nok også få Nøddesbo ind, da de jo kender hinanden godt fra Kolding. Derudover – sidst, men bestemt ikke mindst, så vil Kasper Hvidt i målet og så være en vigtig instans for succes i åbningskampen.
- *Carlos Perez MÅSKE ude!
- Kompakt forsvar
Holdets to største stjerner, Carlos Perez og Laszlo Nagy er de to som skal holde Ungarn inde i mange af kampene – deres tilstedeværelse (og ikke mindst mål) er utrolig for et ungarsk hold som ligger meget vægt på deres kunnen på dagen. Desværre, for Ungarn, så har Carlos Perez pådraget sig en skade som kan holde ham væk fra kampen mod Danmark – det vil være et alvorligt handicap af ungarerne, da han som holdets playmaker binder angrebsspillet sammen. Derfor kommer meget af presset fra bagkæden til at ligge på Nagy skuldre – og hvis danskerne får lukket ham ned, så må Ungarn ty til andre midler.
Hovedparten af landsholdet gør sin daglige gang i den ungarske liga – primært hos storholdet Veszprem. Dem havde Århus GF blandt andet fornøjelsen af i Champions League 1/8 delsfinalerne. Ungarsk håndbold praktiserer et kompakt forsvar højt, hvor man ligger pres på modstanderen med høje tacklinger – til tider med ufine metoder. Det samme gør sig gældende for landsholdet, hvor det prioriteres højt.
________________________________________________________________
Konklusion:
Det er over 2½ år siden Danmark sidst mødte Ungarn (faktisk to gange på fire dage). Første kamp i Silkeborg endte med dansk sejr, 35-29 – men blot få dage senere i Norge, tabte det danske landshold med 32-33 til ungarerne.
For Danmark bliver det vigtigt at åbne godt mod en modstander som ligger lige et niveau under os. Vigtigt bliver det at få fløjene, Lars C. og Søren Stryger igang, samt vores forsvarsspil som indtil nu har været rigtig godt kørende. Skal Danmark vinde så skal midterforsvaret stå solidt, samt det kollektive angrebsspil skal være velfungerende.
Ungarn er tilbage med en god blanding unge og rutinerede spiller – holdets store profiler, Perez (hvis han er med), Nagy og Gal er uvurderlige for holdet og skal de videres så skal alle tre ramme topformen – især hvis Danmark og Serbien skal slåes. Deres kompakte forsvar har voldt flere nationer problemer, men hurtigt og aggressivt angrebsspil kan slå det i stykker.
Danmark virker kampklare – det offensive forsvarsspil kan blive en stor trumf for Wilbeks drenge, hvis de skulle ske at komme i problemer. Danmark virker mentalt og fysisk godt rustet til kampen og selvom premiere nerverne altid vil dukke op, så er Danmark, bredt set og med overstående faktorer, et bedre håndboldhold end Ungarn – derfor ser undertegnet odds 2 på en dansk tremåls sejr som spilbar. Og skulle Perez være ude for ungarerne, så gør det bestemt ikke spillet ringere – mere info omkring Perez-situationen følger i løbet af torsdagen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar