Danmark - Ukraine: 2 (0-3,5)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 45-0-55%
- Betvalue
- 1101,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
VM 2005 i Skt. Petersborg, Kvinder:
Danmark:
Vi fik os alle en slem forskrækkelse, da Danmark spillede sin fjerde kamp ved dette VM mod Østrig – et fuldstændig demoraliseret dansk hold faldt fuldstændig sammen i forsvaret hvor blot tre-fire østrigere skød efter behag. Intet ville lykkedes i det defensive og alle aftaler blev brudt, hvilket lod Rikke Schmidt i målet chanceløs. Hvilket er synd, da Rikke har stået en rigtig flot turnering indtil nu. 35-42 var en ordentlig bet i jagten på medaljer – og fra alt snak om semifinale og medaljer, faldt forventningerne pludselig langt ned i kulkælderen. Heldigvis fandt smilet igen frem på de danske ansigter, da samba pigerne fra Brasilien, overraskende slog Østrig i en rigtig flot kamp fra deres side. Et mirakel som sendt fra himmelen af den danske håndbold gud, som endnu engang havde hånden over os – i hvert fald ifølge den østrigske træner Herbert Müller. Der er måske noget om snakken.
Dermed blev snakken om semifinale igen taget op (i pressen), men Jan Pytlick var naturligvis stadig meget usikker på det punkt – kampen mod Polen ville give os et godt svar, hvor det nu var tid til at betale Brasilien tidlige julegave tilbage. Og det gjorde vi i sikker stil, men igen var det bestemt ikke kønt og flere gange lignede spillet noget som var hentet fra en lavere dansk håndboldrække; Uden ordentlig organisation og manglende timing i opspillet. Men heldigvis var og polakkerne ikke skræmmende gode, og måske var det en del af grunden til at Danmark faldt i niveau, da Josephine Touray scorede til føring 29-20 (største i kampen) – generelt var det danske angrebsspil især langt fra optimal i store dele af kampen, hvor overtalsspillet igen var meget skidt kørende. Men sejren kom i hus, hvilket selvfølgelig det vigtigste, og fredagens skuffelse var nogenlunde vasket væk – og Danmark kan tage 4 point med til mellemrunden.
Danmarks Trup:
2. Ditte Andersen
3. Jane Wangsøe
4. Rikke Nielsen
5. Kristina Bille-Hansen
6. Mette Sjøberg
7. Mette Vestergaard
8. Louise Mortensen
10. Rikke Hørlykke
11. Lene Lund Nielsen
12. Karin Mortensen
13. Lise Knudsen
15. Katrine Fruelund
16. Rikke Schmidt
17. Lene Thomsen
18. Karen Brødsgaard
21. Josephine Touray
________________________________________________________________
Ukraine:
De gør egentlig ikke meget væsen af sig i løbet af sådan en turnering, men de har de seneste slutrunder (inkl. OL) næsten altid været med fremme hvor det har været sjovt – selv med skader hos nogle af de største profiler. Senest ved EM i Ungarn sidste år, hvor de tre største stjerner på holdet, Olena Tsygtisa, Maryna Vergelyuk og Olena Yatsenko. Alle tre var skadet, men mange mener at skaderne mere skyldtes uoverensstemmelser med den ukrainske træner, den karismatiske ”morfar”, Leonid Ratner. Den temperamentsfulde træner har altid været kendetegnet det ukrainske hold i moderne tid – men det er ikke med nyskabende håndbold, at han har formået at få Ukraine med i den internationale top – Nej, han kører stadig den gamle østeuropæiske håndboldstil, med et solidt forsvar, hurtigt kontraspil og meget få fejl. Her er de seneste fem års resultater ved EM, VM og OL for Ukraine:
EM 2000 – Rumænien; SØLV
VM 2001 – Italien; 18. plads
EM 2002 – Danmark; 12. plads
VM 2003 – Kroatien; 4. plads
OL 2004 – Athen, Grækenland; BRONZE
EM 2004 – Ungarn; 6. plads
Ukraines spil bygger på det enkle håndboldsspil, og det har man da også set ved denne slutrunde, men de har dog lavet flere fejl end normalt, hvilket faktisk kostede sejren (og fire point til mellemrunden) mod Rumænien. Men på deres helt egne, anonyme facon har Ukraine kvalificeret sig til mellemrunden med tre sejre, én uafgjort og ét enkelt nederlag:
Ukraine – Cameroun, 34-23
Makedonien – Ukraine, 29-29
Ukraine – Rumænien, 27-30
Ukraine – Argentina, 34-17
Frankrig – Ukraine, 27-32
Ukraines Trup:
1. Viktoriya Tymoshenkova
3. Oksana Sakada
4. Tetyana Shynkarenko
5. Maryna Vergelyuk
6. Olena Yatsenko
7. Ganna Siukalo
8. Olena Radchenko
9. Rehina Shymkute
10. Iryna Shybanova
11. Olena Reznir
12. Tetiana Vorozhtsova
14. Nataliya Lyapina
15. Anastasiya Borodina
19. Mariya Boklashchuk
21. Marila Makarenko
23. Iryna Shutska
________________________________________________________________
Statistik; Danmarks resultater mod Ukraine
Indbyrdes opgør (6 kampe):
Danmark – Ukraine, 4-1-1, 157-130
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- To keepere
- Opfordring: Ind med de høje bagspillere Pytlick!!!
- Solidt forsvar – hurtig kontra
Rikke Schmidt har i de indledende kampe måtte klare skærene i målet selv indtil nu, hvilket hun har gjort aldeles glimrende. Men i kampen mod Østrig var der virkelig brug for den anden målmand, som kunne afløse Schmidt i målet, som efterhånden mistede modet mere og mere, ligesom resten af pigerne i marken. Karin Mortensen meldte dog sig klar til fredagens kamp mod Østrig, men Jan Pytlick var ikke helt så skråsikker på Mortensens skade som hende selv, og derfor undlod han at skifte hende ind. Men nu hvor han selv ser hende som fit for fight til at spille en helt kamp, så får vi hende med garanti at se i mellemrunden, hvilket bliver en kæmpe fordel, ikke bare for det danske hold, men også Rikke Schmidt i målet.
Det er blevet efterlyst lidt i krogene, men det er ikke rigtig kommet frem. Så nu har undertegnet stillet sig selv spørgsmålet; Hvorfor får Lene Thomsen og såvel også Ditte Andersen ikke chancen i angrebsspillet. I lørdagens kamp mod Polen viste Thomsen de kvaliteter der gør hende til sådan en farlig skytte. Vi så flere eksempler på hendes glimrende rush op af banen i danskernes andenbølge, hvor hun ét par gange splittede det polske forsvar ved at løbe op, springe højt og langt ind mod tre-meteren, og banke bolden i nettet. Det samme kan Ditte Andersen, men desværre har de indtil nu ikke fået chancen så meget i angrebet – men da begge har vist godt forsvarsspil, så kunne det være en idé at lade dem køre med op i angrebsspillet; Især nu hvor de ukrainske spillere generelt ikke er så høje igen. Gennemsnitlig 1,75. Lene Thomsen og Ditte Andersen måler 1,84 og 1,85 – her kan de slet ikke nå op i paraderne.
Sidst, men ikke mindst, så skal det danske forsvar igen stå solidt. Ukrainerne kører et meget tålmodigheds præget angrebsspil, hvor de gerne kører bolden rundt mange gange til den rigtige målchance opstår. Det stiller store krav til den danske koncentration i forsvaret, hvor man hele tiden skal være klar til at lægge pres på de ukrainske bagspillere, som primært holder bolden i den opbyggende fase af angrebsspillet. Men udover det solide forsvar, så skal vi igen have kontraen til at fungere – ligesom mange af de andre østeuropæiske hold, så har de ukrainske spillere heller ikke travlt med at komme hjem og dække op. Det skal de danske fløje udnytte, igen ved Josephine Touray og Jane Wangsøe – de er formentlig dem der vil få mest spilletid i mandagens kamp, pga. deres store hurtighed.
- Laver få fejl – Tålmodige i angrebsspillet
- Det klassiske presspil
- Solide i forsvar, men er ikke speciel høje!
Som sagt lidt tidligere, så er de ukrainske spillere generelt tålmodige i deres angrebsspil, hvor man så vidt muligt forsøger at køre bolden rundt indtil den rette målchance opstår – de er yderst boldsikre og vælger oftest de rigtige løsninger, netop fordi de kører efter samme koncept fra kamp til kamp. Og det bliver der ikke lavet om på. I hvert fald ikke mens den snart 70-årige Leone Ratner styrer holdet. Men netop fordi de kører med nøjagtig samme koncept i spillet hver eneste gang, betyder også de har en meget lav fejlprocent, hvilket gør dem uhyggelig farlige for enhver modstander. Og er der noget de virkelig kan i de stationære angreb, så er det presspillet fra side til side – det kører i et meget højt tempo, som enten ender i afslutning fra den stærke fløj, Olena Yatsenko – eller en af de gennembrudsstærke bagspillere.
De ukrainske spillere fokusere hovedsageligt på deres angrebsspil, men dermed er det ikke sagt at de står halvskidt i forsvaret – bestemt ikke. De står faktisk ganske solidt, men hvor de kommer i problemer er mod de nationer som besidder gode fløje og bagskytter. De er gode i mand-mod-mand situationer, og derfor er de normalt også gode til at få presset modstandernes angrebsspil ud mod fløjene – ikke godt set danske briller. Vores fløje har kun scoret 10 mål på 38 skud ude fra fløjen; Blot en udnyttelsesprocent på sølle 26 – VMs næstdårligste. Men som nævnt lidt længere oppe, så er de ukrainske spillere ikke så høje og derfor kan de få lidt problemer i paradespillet mod nogle af de danske skytter – hvis de altså får chancen i angrebet.
________________________________________________________________
Konklusion:
Vi har kun mødt Ukraine én enkelt gang i VM sammenhæng – og det var for fire år siden i Italien, hvor vi slog dem med de overbevisende cifre, 30-16. En ligeså stor sejr for de danske håndboldpiger næppe!
Nøglen for Danmark bliver at få løst det solide ukrainske forsvar med strukturet angrebsspil – enten ved presspil ud til fløjene som skal i gang derude fra eller til nogle af vores gode skytter, hvis de får chancen (Thomsen og Andersen plus Sjøberg selvfølgelig). Vi skal stå stærkt i forsvaret og blive ved med at presse ukrainerne i deres etableret angrebsspil – have en masse redninger fra keeperne også ellers have kontrafasen igang.
Ukraine har ikke gjort så meget væsen af sig, men har alligevel spillet ganske solidt, dog uden at være prængende. De har kørt i samme stil hele vejen igennem og vil fortsætte mod Danmark – de vil forsøge at presse vores etableret angrebsspil som stadig halter gevaldigt og selvfølgelig prøve at udnytte at vores fløje endnu ikke er kommet igang.
Hvis Danmark skal gøre sig håb og samtidig have en realistisk chance for at gå videre til semifinalen, så skal både Ukraine og Frankrig slåes. Førstnævnte som Danmark altså møder først bliver klart den hårdeste og udfra overnævnte ting, så tror undertegnet det bliver en tæt kamp med ganske små føringer kampen igennem, men med danskerne som smal favorit, hvis overnævnte faktorer flasker sig på nogenlunde vis. Men der er simpelhen ingen værdi i at spille DK lige på, så derfor vender vi bøtten og anbefaler i stedet for et spil på at Ukraine ”vinder” – med et forspring på +3.5 mål til odds 1,85 hos Betandwin.
Bud på resultat: 30-28 til Danmark
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar