Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 36-32-32%
- Betvalue
- 2107,2%
- Spilbar ned til odds
- 3,13
- Rigtig/forkert
Betting tip
DK 18 point, målscore +11
Sverige 15, +6
Portugal 13, +5
Ungarn, 13, +4
Rest-program
DK-Sverige
Portugal-Ungarn
14. oktober:
DK-Ungarn
Sverige-Albanien
Portugal-Malta
Omvendt kamp
Juni 2009: DK vandt 1-0 i Stockholm. Temmelig heldig sejr: Et drop af højreback Nilsson gav Kahlenberg blankt mål. Men det danske spil var nydeligt. Sverige skuffede til gengæld; tandløst offensivt spil.
DANMARK
Efter juni-sejren i Stockholm står danskerne med nydelige kort på hånden før de sidste to kvalifikationskampe.
Uafgjort mod Sverige og sejr mod Ungarn er nok til en førsteplads. Ja, selv uafgjort og uafgjort vil være nok.
Taber DK derimod til Sverige, står de to lande pointmæssigt lige før sidste runde hvor de gulblå har Albanien hjemme, DK har Ungarn hjemme.
Står DK og Sverige stadig lige til sidst, er målscoren afgørende. Her er de rød-hvide pt noget bedre rustede end Sverige: plus 11 mod plus 6.
Portugal? Kan kun nå Danmark hvis vi højst får eet point i de sidste to kampe – og selv da skal portugiserne altså indhente en målforskel på 6 mål (møder dog Ungarn og Malta, begge på eget græs, så det kan evt lade sig gøre).
Det danske spil
Så ok ud, i hvert fald offensivt, i hjemmekampen mod Portugal – men til gengæld var det temmelig rædderligt ude mod Albanien. Begge kampe endte 1-1.
I Albanien syntes det især at knibe for offensive veteraner som Martin Jørgensen, Jon Dahl og Rommedahl. Mens til gengæld Nicklas Bendtner var god i begge kampe.
Det bliver dog efter alt at dømme en helt anden kamp end mod Albanien. Sverige har et bedre hold end albanerne, javel, men til gengæld vil svenskerne ikke på samme måde spille ud fra en grumt kompakt defensiv. Vores offensiv bør altså få mere plads.
Spørgsmålet er så om defensiven kan stå distancen. Den virkede bestemt ikke alt for sikker mod Portugal og måtte love for reservemålmand Stephan Andersen der havde diverse gode redninger.
Trupnyt for DK
Trup:
Mangler: Grønkjær (venstrekant), Kahlenberg (venstrekant/offensiv midtbane)
Tvivlsom: Simon Kjær (midterforsvar)
Grønkjær blev skadet forleden, og uden ham og den fortsat ukampdygtige Kahlenberg er der vel ikke så meget at rafle om: Martin Jørgensen får venstreflanken (medmindre Morten Olsen vil kaste Johan Absalonsen for løverne…). Et alternativ er dog at sætte Bendtner på fløjen og så bruge Søren Larsen som centerforward.
Tjah. Der er næppe ret mange der vil være uenig med mig i at Martin J. ikke er så god som tidligere. Han har aldrig været ret hurtig, men er blevet endnu langsommere med alderen. Og det er også som om at hans umiddelbare reaktioner er blevet sløvere; afleveringerne falder ikke altid når de skal. Til gengæld er han rutineret og snu og kan, når det kører, holde godt på bolden.
Man må formode at offensiven bliver den samme som mod Portugal og mod Albanien. Dvs med Bendtner fremme og Jon Dahl som hængende støtte. På kanterne Jørgensen og Rommedahl – uanset hvor udskældte de (især Rommedahl) har været efter Albaniens-kampen.
Man har i øvrigt Søren Larsen med som joker. Vældigt interessant: Han har nettet 11 gange i 16 kampe – og forleden scorede han tre gange for Duisburg.
På midtbanen er Daniel Jensen med efter en længere skadespause, men han starter næppe – er slet ikke i kampform. Det ligner altså igen en Poulsen-duo: Christian og Jacob.
Og hvorfor ikke? Det gik jo vældigt godt i Stockholm.
En mulighed er i øvrigt at køre en slags 4-3-3. Med Bendtner, Jon Dahl og Rommedahl fremme. Og Martin Jørgensen mere defensiv, ved siden af Poulsen & Poulsen.
I midterforsvaret må man formode at Daniel Agger får en startplads. Han har ellers været ude siden Stockholm-kampen og har kun en reserveholds-kamp for Liverpool i benene. Der er bare ingen vej udenom: Anders Møller Christensen overbeviste hverken mod Portugal eller Albanien.
Makker bliver – hvis han kan spille, og mon dog ikke – Simon Kjær. Altså samme konstellation som i Stockholm.
Til gengæld tror jeg ikke Olsen igen vil give Kvist chancen på højrebacken. Han er simpelthen for dårlig fremad. Han spillede i Stockholm – uden at overbevise. Og han gjorde det skidt mod Albanien.
Mon ikke snarere man gør som mod Portugal (indtil han blev skadet) hvor Silberbauer tog venstrebacken (selv om han jo er midtbanemand) og Jacobsen så kan rykkes over på sin højreback.
Bud på opstilling
Bendtner
M. Jørgensen – Jon Dahl - Rommedahl
J. Poulsen – C. Poulsen
Silberbauer – Agger – Kjær - Jacobsen
Sørensen
SVERIGE
Skal vinde. Alt andet vil betyde at førstepladsen er væk. Og man risikerer også at miste andenpladsen til Portugal.
Der er selvfølgelig den mulighed at Portugal snubler hjemme mod Ungarn. Det er dog et usandsynligt scenario - selv om portugiserne ved gud ikke har overbevist.
Det har svenskerne bestemt heller ikke. Det slående ved Sverige-DK var ikke det danske spil – der var ok uden at være prangende. Det bemærkelsesværdige var hvor ringe Sverige spillede.
Efterhånden må man nok erkende at det ikke er tilfældigt at spillet har været så skidt i denne kvalifikation. En målscore på 9-3. 0-0 i Albanien. Heldige eetmålssejre mod Ungarn og Malta. Og 0 mål i de hidtidige tre kampe mod de andre favoritter, Portugal og DK.
Man har haft svært ved at tilspille sig chancer – og ved at score på dem man trods alt fik. Og det trods dygtige folk som Zlatan, Elmander, Larsson, Källström…
Senest var Sverige – efter en elendig indsats – heldig med at vinde 1-0 i Malta. Og før det skulle man ud i overtiden (og ud i et kæmpe ungarsk målmands-drop) før det blev til 2-1-sejr i Ungarn.
Men skidt spil eller ej – svenskerne er stadig med. Fordi de kæmper. Og fordi defensiven er vældigt solid: Kun 3 indkasserede mål.
Trupnyt for Sverige
Trup:
Mangler: Peter Hansson
Ligesom Danmark har Sverige nogle spørgsmålstegn. Hvor klar er Elmander fx? Og Rosenberg der har været skadet i lang tid og har begrænset med kamptræning.
Ude er midterforsvarer Peter Hanssen, men der er andre solide folk, såsom Mellberg og Majstorovic.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar