18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Danmark - Spanien: (AH: +0.25) 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2) inklusiv handicap
30-31-39%
Betvalue
2108.3%
Spilbar ned til odds
2.30
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Danmark mod europamestrene... venskabskampe har vanskeligt ved at få folk og af stolene, mig inklusive, men skal det nu endelig være, er det unægtelig en attraktiv modstander, DBU præsenterer for publikum i Parken i aften. Og som jeg ser det, er Morten Olsens tropper ikke uden chancer for en lille triumf, inden den noget mere seriøse VM-kvalifikation går i gang. Spørgsmålet er nemlig, om de spanske spillere kan holde motivation og koncentration høj efter EM, som ligger mindre end to måneder tilbage i kalenderen.

Spanien på papiret klart stærkest, men...: Vurderer vi kampen spiller-for-spiller, så ser det ikke godt ud for de rød/hvide chancer, for Spanien fremstår sammen med de to store sydamerikanske nationer Argentina og Brasilien som verdens stærkeste landshold lige nu.

Et blik på de to hold vender jeg tilbage til, men andre faktorer spiller ind, heriblandt ikke mindst motivationen. For jeg nægter ganske enkelt at tro på, at Spanien i denne for dem lidt ligegyndige venskabskamp kan være lige så motiveret som Danmark, der efterhånden har noget at bevise over for hjemmepublikken. I den forbindelse er vi ikke så forfærdelig langt fra fuldt hus i Parken i aften - DBU regner med ca. 30.000.

Er motivationen nu også på plads?: Det vil være såre menneskeligt, hvis Spanien oplever en mindre tilbagegang oven på EM, og det vil ej heller være et ukendt fænomen, at en europa- eller verdensmester skal bruge lidt tid på at få armene ned og indstille sig på, at det atter er hverdag, og at de nu via den just opnåede titel er "jaget vildt".

Når man dertil lægger, at mange af de spanske spillere endnu ikke er startet på den ny sæson i deres klubber, ligner det, at Danmarks chancer måske ikke er slet så ringe endda.

Vi skal have et blik på de to hold, og lad os starte med de rød/hvide.

Danmarks hold: Morten Olsen har vanen tro vagt at hemmeligholde sin opstilling, og hvilken konklusion, den danske landstræners kommer frem til denne gang, er langtfra oplagt.

Af de normale inde omkring holdet er Michael Gravgaard og Martin Jørgensen ikke med, og senest har Kasper Bøgelund også måttet melde afbud. Det vil ikke overraske mig, hvis Olsens foretrukne 11 bliver noget i retning af:

Thomas Sørensen; Christoper Poulsen, Martin Laursen, Daniel Agger, Lars Jacobsen; Christian Poulsen, Daniel Jensen, Michael Silberbauer, Martin Vingaard; Jon Dahl Tomasson og Nicklas Bendtner.

 ... men det er altså bare et bud...

Spaniens hold: Spanien har siden EM skiftet ud på trænerposten, og at man ynder rutinerede herrer som den ansvarlige mand på det iberiske nationaltræner-post er oplagt. Luis Aragones er blevet afløst af Vicente del Bosque, og det ligner efter min mening et godt valg. Den altid rolige Del Bosque kender spillerne ud og ind og har de flestes respekt. Forudsigeligt har han da heller ikke valgt at lancere revolutioner på Spaniens hold i forhold til det, der vandt EM.

Pga. skader har Del Bosque været nødt til at se bort fra Cesc Fabregas og Carlos Marchena, og på de yderste pladser i truppen er Alvaro Abeola, Sergio Garcia samt reserve-keeper Andres Palop gledet ud. Ind som nye i forhold, til det hold, der vandt EM i Schweiz/Østrig er kommet de to Athletic Bilbao-folk Fernando Amorebieta og Andoni Iraola, FC Sevillas Diego Capel og den unge FC Barcelona angrebs-komet Bojan Krkic.

Ingen af dem kommer dog til at starte på banen, idet Del Bosque allerede har offentliggjort sin opstilling. Den ser således ud:

Iker Casillas; Sergio Ramos, Raul Albiol, Carles Puyol, Juan Capdevilla; Xavi, Marcos Senna, Andres Iniesta, David Silva; David Villa og Fernando Torres.

Et frygtindgydende hold, men som sagt forventer jeg, at mange af de spanske spillere vil mangle dels motivation, dels form. Desuden bør det svække, at det forventes, Vicente del Bosque vil give mange af sine reserver spilletid, så i anden halvleg vil vi formentlig kunne forvente en del udskiftninger.

Chance-vurdering & spil: En chance-vurdering af en venskabskamp er aldrig helt nem, men der er næppe tvivl om, at dette, at det "kun" er en venskabskamp, skal rykke procenter fra spansk sejr over i retning af et godt dansk resultat. Morten Olsen har altid - og en kamp mod europamestrene vil bestemt ikke være nogen undtagelse - bestræbt sig på, at hans hold skal gøre det så godt som muligt i alle kampe, også venskabskampe, og selvom der næppe heller er tvivl om, at Vicente del Bosque gerne vil lægge godt fra start her i hans første opgave i det nye job, så har Spanien traditionelt ikke samme indstilling.

Der er en statistisk tendens til, at uafgjort er en smule oftere forekommende i venskabskampe, end hvis der var tale en om VM- eller EM-kvalifikationskamp (ofte vil begge hold være fint tilfredse med et uafgjort resultat, som ikke "skader" nogen), og det har jeg taget højde for i min chance-vurdering.

Et 1X-indskud eller indskud på Danmark på et europæisk handicap (H 1-0 - 1,75 hos bwin) var egentlig min første tanke, men Pinnacle er ude med et interessant odds 2,04 på Danmark "+0,25", hvor vi bliver belønnet med det "halve" odds 1,52 i tilfælde af uafgjort. Det er mest et spørgsmål om temperament, og efter lidt plat-eller krone-argumentation over for mig selv er mit valg faldet på Asian Handicap-spillet.

Slutteligt: Er man lidt rystet over Bet Value'en, ja så vurderer jeg altså de spanske spilleres formentlig ufrivilligt mindre motivation som temmelig væsentlig. Jeg har svært ved at tro, de her umiddelbart efter sommerpausen i en for dem temmelig ligegyldig kamp kan finde samme spil frem som under EM-slutrunden.

Bedste 1-tals-odds: 3,55 (Expekt)

Bedste X-odds: 3,40 (bwin)

Bedste 2-tals-odds: 2,20 (Centrebet, Ladbrokes)

Bedste 1X-odds - eller rettere H 1-0: 1,75 (bwin)

Flere tips

Ekspert Hobro IK - Middelfart II
30 may 15:00
Betvalue
2109%
1.83Danske Spil
Ekspert PSG - Arsenal
30 may 18:00
Betvalue
1103%
1.91Betano
Ekspert AC Horsens - Kolding IF
31 may 15:00
Betvalue
2106%
2.00Unibet
Ekspert Esbjerg fB - Lyngby
31 may 15:00
Betvalue
2108%
3.30Unibet
Ekspert Topscorer for Tjekkiet
11 jun 19:00
Betvalue
2106%
3.80Bet365
Ekspert Vil et hold vinde VM for første gang
11 jun 21:00
Betvalue
1102%
1.33Bet365
Ekspert H2H England - Belgien
11 jun 21:00
Betvalue
1102%
1.80Danske Spil
Ekspert Portugal når kvartfinalen
11 jun 21:00
Betvalue
1101%
2.25Bet365
Ekspert H2H Tyskland - England
11 jun 21:00
Betvalue
1105%
1.85Danske Spil
Ekspert Gruppe B - Vinder
12 jun 21:00 7 kommentarer
Betvalue
1103%
1.95Danske Spil
Ekspert Gruppe D - Top 2
13 jun 03:00 6 kommentarer
Betvalue
1105%
1.50Danske Spil
Ekspert Vinder gruppe F
15 jun 22:00
Betvalue
1102%
1.80Danske Spil
Ekspert Tunesien ryger ud i gruppespillet
15 jun 04:00
Betvalue
1104%
1.66Bet365
Ekspert Spiller starter 1. kamp
18 jun 22:00
Betvalue
2106%
1.33Bet365
Ekspert Englands topscorer
18 jun 22:00
Betvalue
1105%
1.50Danske Spil
Ekspert Panama - Præcist antal point i gruppespillet
18 jun 01:00
Betvalue
1105%
3.50Bet365
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.