Danmark - Serbien/Montenegro: 1 (0-1,5)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 54-0-46%
- Betvalue
- 1102,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
EM i Schweiz 2006, Herrer:
Danmark:
Med uafgjort 28-28 mod Island er Danmark sikret videre adgang til mellemrunden – så er den ultimative fiasko afværget. Nu er spørgsmålet så bare hvor mange point vi skal have med derover; ét eller tre point. Den skæbne ligger helt og aldeles i danskernes egne hænder, da resultatet af matchen mod Serbien/Montenegro har det sidste ord; Vinder vi, har Danmark tre point med – taber vi, må Danmark nøjes med ét enkelt point. Udover at være vigtig for gruppespillets afslutning, så har matchen sådan set også vital betydning for danskernes videre chance ved dette EM – ét point rækker ikke langt i mellemrunden, hvor der kun er to pladser til en evt. semifinale. Specielt når der andre gode nationer med i kampen om de attraktive pladser, Kroatien og Rusland.
Normalt vil man prise sig lykkeligt for et uafgjort resultat, når man som Danmark var bagud i godt 50 minutter i fredagens top opgør i gruppe C mod Island. Men alligevel må der også sidde en lille smule ærgrelse i spillerne, for efter en intens jagt på islændingene, så vendte skuden i slutfasen og faktisk var man ved at snøre sækken ved stillingen 28-26 med otte minutter igen. Men skal man tage de neutrale briller på, så var det uafgjorte resultat meget fair, da det trods store islandske forspring, var en meget tæt kamp de danske drenge kæmpede for at komme helt op på siden af de hårdt kæmpende islændinge, der endda var uden deres bedste mand, Olafur Steffansson.
________________________________________________________________
Serbien/Montenegro:
Serbien/Montenegro kom til denne slutrunde med forhåbninger om noget stort, f.eks. en medalje. Det håb blev i første omgang skudt i sænk, bogstaveligtalt, da Island på en dræbende kontrafase løb og skød de tunge serbere ned i to gange tredive minutter. Matchen startede ellers meget lige, men midtvejs fik Island fat og trak hurtigt fra i slutningen af første halvleg til pauseføring 11-16. Serbien forsøgte sig med diverse konstellationer i angrebet, men lige lidt hjalp det – faktisk kom der flere tekniske fejl og vores nordiske broderfolk fik etableret et sikkert forspring på ni mål midt i anden halvleg. Eneste mand hos de frustrerede serbere, som bare havde en smule tur i den, var Milorad Krivokapic som med syv mål blev serbisk topscorer – han kunne dog ikke forhindre et nederlag på 31-36.
Det overraskende nederlag til Island skulle vaskes væk hurtigst muligt, for allerede dagen efter ventede en anden taber, Ungarn. Taberen i den kamp ville formentlig være ude, så det var da også et helt andet serbisk hold man fik at se – det var en helt igennem koncentreret indsats, hvor flere spillere viste deres internationale klasse – blandt andre Sterbik i målet og højrefløjen Zikica Milosavljevic. Begge leverede de pragtpræstationer som var med til at give serberne den uhyre vigtige sejr på 29-24, som de dog først i anden halvleg fik dementeret, hovedsageligt pga. en stor udnyttelsesprocent af de overtalsperioder de fik – og så det røde kort til Gyula Gál.
________________________________________________________________
Statistik; Danmarks resultater mod Serbien/Montenegro
Indbyrdes opgør ( kampe):
Danmark – Serbien/Montenegro, 21-5-36, 1256-1335
(2006) Serbien/Montenegro – Danmark, 27-28
(2006) Serbien/Montenegro – Danmark, 24-31
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- Brændte chancer!
- Udnyt overtalsperioderne
- Kontrafasen i gang
Vi gjorde det lidt for meget mod Ungarn, men mod Island var det helt slemt; De brændte chancer. Specielt i indledningen mod Island brændte vi alt for meget, hvilket kickstartede de uimponerede islændinge. Det skal der laves om på og det har da også været et tema hos Ulrik Wilbek – men desværre er det jo ikke noget man kan træne på som han rigtig nok siger. En anden ting som har knebet lidt for det danske hold, er vores overtalsperioder – mod Serbien/Montenegro skal de fungere og udnyttes optimalt, da de normalt modtager en del af disse. Så vigtigt er det at spillet ledes og fordeles, og at de overordnede aftaler overholdes, for mod et kompakt og aggressivt serbisk undertalsforsvar, så er enkeltmandspræstationer ikke i høj kurs netop i disse overtalsfaser.
Noget Danmark har manglet i sit spil er kontrafasen. Alt for få gange har vi turdet at køre den fuldt ud. Vi har hurtige fløje i Christiansen, Stryger, Rasmussen og Aagaard – det skal udnyttes mod et tungt serbisk hold, som ikke vil være nær så hurtige i returløbet, som vi er i kontrafasen, hvis vi tør at gå hele vejen. De lette mål er mange gange så afgørende i de tætte kampe og giver samtidig selvtillid – noget som specielt Lars Christiansen og Søren Stryger godt kunne bruge noget af. Så når serberne misser eller laver en teknisk fejl, så er det bare fat i bolden og så derud af – vi har set flere eksempler i optaktskampene at denne fase af spillet fungerer for Danmark. Også i træningskampene mod netop Serbien/Montenegro, for godt 14 dage siden, var den velfungerende – her var de danske fløje i hopla i begge kampe.
- Arpad Sterbik
- Hårdt forsvarsspil
- Dommerne
Ifølge Wilbek så står Danmark overfor verdens bedste målmand, når de danske drenge løber på banen i den sidste gruppekamp søndag aften. Arpad Sterbik viste for alvor sin høje klasse mod Ungarn hvor han præsterede intet mindre end 17 redninger på 36 skud – en redningsprocent på flotte 47%. Og med i præstationen var også tre straffekasts redninger af ligeså mange mulige, hvilket primært kan tilegnes hans store fysik og dermed lange rækkevidde i målet – han målet helt eksakt 199 cm og vejer den nette sum af lige godt 110 kg. Han er en utrolig vigtig faktor for det serbiske hold og har flere gange vundet kampene for Serbien/Montenegro – og sikkert ikke for sidste gang.
Det er nærmere reglen end undtagelsen, at man i østeuropæiske lande praktiserer hårdt forsvarsspil – altså virkelig uddeler øretæver i det defensive, hvis de kan slippe af sted med det. Nogen der har følt det er Island – især Olafur Stefansson, som trykkede et par ribben grundet den hårde behandling af serberne. Heldigvis har dommerne ved denne slutrunde slået hårdt ned på det hårde spil og konsekvent lagt en hård linje over for de til tider usportslige tacklinger, specielt fra serbernes side. Og til søndagens kamp vil der med al sandsynlighed blive gjort det igen – for det er nemlig et spansk dommerpar som skal dømme matchen prime time søndag aften. Spanske dommerpar er kendt for deres helt igennem neutrale linje over for begge hold og deres hårde linje overfor hårdt spil – hvilket klart er til fordel for Danmark.
________________________________________________________________
Konklusion:
Som nævnt ovenover, så er det ikke mere end godt 14 dage siden vi spillede to træningskampe mod Serbien/Montenegro dernede foran fyldte haller (3-5000 tilskuere). Her vandt Danmark begge opgør med hhv. 31-24 og 28-27, efter to helstøbte holdpræstationer.
Danmark kommer uden tvivl på en hård opgave i aften, men kan de få deres kontrafase igang, ved simpelthen at udnytte serbernes fejl og udvisninger, så står det danske hold med gode chancer for at vinde. Kontrafasen skal igang og så skal vi ikke mindst udnytte de overtalsperioder – det gør vi med tålmodigt, organiseret spil, hvor en tager styringen og sørger for at aftalerne bliver kørt igennem.
Serbien/Montenegro vil uden tvivl forsøge at spille til grænsen i deres hårde forsvarsspil, hvilket hurtigt vil sætte dommerne på prøve – heldigvis for Danmark er det et spansk par der dømmer, hvilket er ensbetydig med en fair dømt kamp og en hård linje overfor ureglementeret spil. Serbiens stærke kort, det tunge skyts ude bagfra, er der de er farligst i det offensive – også ej heller forglemme deres stærke keeper, Sterbik.
Wilbek er en taktisk klog mand, og har i flere omgange bevist at han kan lægge den rette taktik overfor hvillen som helst modstander – træningskampene mod Serbien et lysende eksempel. Vel har Danmark ikke haft sine problemer, men de har slået til når de skulle – der er en tæt kamp i vente, men alligevel ser undertegnet Danmark som favorit, hvis de kan få gennemført de spilkoncepter som de mestrer.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar