18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Danmark - Rumænien: 2

Spiltip af Carsten Iversen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
33-7-60%
Betvalue
1102%
Spilbar ned til odds
1,67
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

VM 2005 i Skt. Petersborg, Kvinder: 

Danmark:
Så er vi i semifinalen! Målet er nået og nu går kampen så ind på medaljer, selvom det på forhånd ser svært – uanset om vi møder Rusland eller Ungarn i semifinalen. Jan Pytlick har i månedsvis drømt om at komme så langt, nu skal de sidste skridt så tages. Vi skulle dog lige have lidt hjælp (igen) fra brasilianerne før vi med 100% sikkerhed kunne kalde os medaljeaspiranter. For havde Brasilien tabt til Ukraine, hvilket så ud flere gange, så ville Danmark formentlig være tvunget til at hente point i aftenens kamp mod de ubesejrede rumænere, der har tromlet alt modstand ned – mere eller mindre sikkert. Så aftenens kamp har ingen betydning mht. at blive semifinaleklar, men den har trods alt den indflydelse på hvem der møder hvem; Ungarn eller Rusland.

Efter Brasiliens ét måls sejr over Ukraine, så skulle de danske piger ”bare” have ét enkelt point mod de slagne verdensmestre fra Frankrig. Men det blev ikke helt så nemt som forventet, for selvom de ikke rigtig havde noget at spille for franskmændene, så gav de ikke lige sådan op. Og faktisk havde de Danmark på hælene i hele første halvleg. Det etablerede angrebsspil fungerede ikke mod det kompakte franske forsvar og det var mest enkeltmands ideer og præstationer som gav mål - 11-10 ved pausen. Anden halvleg blev en ligeså rodet affære som den første og igen havde vi svært ved bare at komme til afslutninger. Simpelthen pga. alt for mange tekniske fejl, og når vi så var fri med de franske målmænd, så brændte vi for meget. En scoringsprocent på 47% er langt fra nok til at vinde over Rumænien og en semifinale. Men en stærk fighter ånd hos f.eks. Louise Mortensen holdt Danmark ét par mål fra Frankrig og sejren var til slut ikke i fare – som i al beskedenhed blev på 22-19.


Danmarks Trup:

2. Ditte Andersen
3. Jane Wangsøe
4. Rikke Nielsen
5. Kristina Bille-Hansen
6. Mette Sjøberg
7. Mette Vestergaard
8. Louise Mortensen
10. Rikke Hørlykke
11. Lene Lund Nielsen
12. Karin Mortensen
13. Lise Knudsen
15. Katrine Fruelund
16. Rikke Schmidt
17. Lene Thomsen
18. Karen Brødsgaard
21. Josephine Touray

________________________________________________________________

Rumænien:
De har fejet alt modstand til side og er sammen med Rusland og Ungarn, de eneste som endnu ikke har lidt et eneste nederlag ved denne slutrunde. Træner Gheorghe Tadici har på forunderligvis formået at samle det rumænske landshold til en samlet enhed, i stedet for 16 individualister, hvilket har gjort dem flere gange stærkere end ved tidligere slutrunder. Og ser man dem uden for banen, så er sammenholdet ægte og alle hjælper alle. Rumænien har flere gange tidligere været blandt medaljefavoritterne, men når det endelige har gjaldt, så har kollektivet fejlet, fordi der har været for mange enere på holdet. Så status efter det indledende gruppespil og to mellemrunde kampe må være – fra at være outsider, må de nu være en stor favorit til VM guldet. I hvert fald hvis niveauet holdes i de sidste tre kampe.

Kampen mod Tyskland var på forhånd udråbt til at blive en meget tæt og seværdig kamp. Men luften røg hurtigt af ballonen og det blev one-women show fra Rumænien. Tyskerne startede som sædvanligt stærkt ud med Grit Jurack i hopla, men efterhånden som Dinu i målet fik fat, så faldt tyskerne også ned i kadence i afslutningerne – den anden storskytte, Nadine Krause var helt ved siden af sig selv (4 mål/13 skud). I den anden ende sprudlede de rumænske spillere på skift, men der var én som skældte sig alvorligt ud; Valentina Neli Ardean – i første halvleg var hun flyvende med scoringer på kontra, fra fløjen, på hopskud og fra 7-meter. Den lille tornado en stor del af æren for den overraskende store sejr over tyskerne på 37-26. Tolv mål kom der fra lille Ardeans hånd, på femten forsøg.


Rumæniens Trup:

1. Tereza Tamas
2. Ramona Petruta Maier
3. Oana Soit
5. Raluca Ivan
6. Roxana Gatzel
7. Ana Maria Lazer
9. Aurelia Bradeanu
10. Ionela Gilca
12. Paula Raduleson
13. Christina Varzaru
14. Steluta Luca
15. Valentina Neli Ardean
16. Luminita Dinu
17. Simona Silvia Gogirla
18. Maria Mihaela Tivadar
19. Narcisa Lecusano
________________________________________________________________

Statistik; Danmarks resultater mod Rumænien

Indbyrdes opgør (42 kampe):
Danmark – Rumænien, 22-2-18, 805-743

________________________________________________________________

Vigtige faktorer i kampen:


- Pauser til ”stamspillerne”!
- Mette Sjøberg i gang!
- Stoppe den rumænske offensiv

Det er vist meget godt at denne kamp er uden betydning for semifinalen, for hvis den havde, så kunne Danmark været kommet i en slem kattepine, hvis man sammenligner de to holds præstationer i turneringen hidtil. Men da det ikke er tilfældet så kan Danmark (og så vidt også Rumænien) spille frit og prøve at forbedre niveauet – eller som Jan Pytlick hat udtalt; At give nogle af stamspillerne lidt flere pauser end ved tidligere lejligheder. Her snakkes der primært om Katrine Fruelund, Rikke Hørlykke og Mette Vestergaard, som alle tre har trukket det store læs i angrebsspillet. Derfor er det nok meget sandsynligt at vi får Lene Thomsen, Ditte Andersen og ikke mindst Mette Sjøberg at se i de offensive. Sidstnævnte har ikke haft noget stort VM, men selv siger hun at hun har indfundet sig med at være substitut for blandet Katrine Fruelund. Men da matchen ikke har afgørende betydning, så vil Pytlick formentlig benytte kampen mod Rumænien til at få bl.a. Sjøberg i gang – hvilket kan vise sig at blive vigtigt videre frem i semifinalen og en evt. finale.

Rumænien råder nok over en af de mest alsidige offensiver af alle hold ved denne VM turnering. På samtlige pladser finder man navne af allerhøjeste kaliber – både talent og rutine. Bare et kort kig over truppen vidner om høj klasse over hele linjen. Skal Danmark have en realistisk chance, så skal man have stoppet den offensiv. Det kræver fuld koncentration og at aftalerne bliver holdt – specielt i paradespillet, da Rumænien råder en masse gode skytter i Luca, Gogirla, Lecusano og Ardean. Men et godt dansk returløb er også vigtigt, da de løber kontraen hver gang med Varzaru og Ardean som frontløbere. Kampen skal vindes på et godt forsvar, en hurtigt kontra (da de ikke løber vanvittigt hurtigt hjem) og så ellers en høj scorings/udnyttelsesprocent når chancerne opstår – vi har ikke råd til at brænde så meget som vi tidligere har gjort.


- Luminita Dinu
- De hurtige fløje; Ardean & Varzaru
- Den kollektive opblomstring

Hun beviste endnu engang sin store klasse i forgårs mod Tyskland, da Rumænien pulveriserede de arme tyskere med elleve overskydende mål. Luminita Dinu viste endnu engang fantastisk målmandsspil og var i flere omgange fuldstændig at passere for de tyske skytter. 21 redninger og en procent på 43 siger vel næsten alt – og med den præstation har hun virkelig sat Alizar og Maho i stævne om førstepladsen over de bedste keepere i denne turnering. Værd er det dog at bemærke at Dinu har taget over 1/3 del flere bolde end Maho på førstepladsen. Dinu plejer at have et godt tag på de danske skytter og har gjort livet surt for flere af dem – i hvert fald stor hun fremragende for ét lille års tid siden, da de besejrede os med 22-25 i gruppespillet.

Rumænien har også andre stærke våben i deres fløjspillere Christina Varzaru og Valentina Neli Ardean. På skift har de hver især vist absolut verdensklasse, både i det etablerede spil og i kontrafasen, hvor begge er blandt verdens bedste. Rumænien er dog kommet langt på sit kollektive spil, hvor alle har taget del i det store ansvar – en meget vigtig ting, hvis de vil helt til tops. I angrebsspillet har de vist masser af gode ting og timingen er pt. helt perfekt – i forsvaret arbejder de godt for hinanden og ikke mindst med målvogterne. Mod Danmark kan et offensivt forsvar slå den danske offensiv i stykker, og da de både fysisk og i hurtighed kan matche danskerne, så vil det være en overvejelig option.

________________________________________________________________

Konklusion:
Det er ikke mere end en måned siden de mødtes i Atletion ved World Cup stævnet – her endte den spændende kamp 28-28. Et passende resultat, men meget er sket siden da – Rumænien er blevet forstærket og har spillet bedre en dengang, mens Danmark stadig kæmper med diverse spillemæssige problemer.

Det danske hold har klart gjort udtryk for at de helst vil møde Rusland – og det kan såmænd også lade sig gøre, uanset hvad resultatet af kampen mellem Rusland og Ungarn bliver i den anden mellemrunde gruppe. Russerne er favoritter og står bedst til at vinde, hvilket vil betyde at Danmark skal slutte som to’er i vores gruppe – altså, enten spille uafgjort eller tabe til Rumænien.

Rumænien har en klar målsætning om at gå ubesejret hen, og lige nu er de helt ligeglade med om det bliver Ungarn eller Rusland de møder i semifinalen – for dem er det sejrerne der tæller. Så mens Danmark sparer på nogle af deres spillere, så kører Rumænien med samme opstilling – simpelthen for at holde niveauet på det højeste, og da bredden er så stor, så har træthedtegnene ikke meldt sig i samme grad som på det danske, hvilket klart er en fordel for rumænerne.

Vi har set op til flere gange, at det først rigtigt fungerer når Fruelund, Hørlykke og Vestergaard er på banen sammen, men med Pytlicks planer, så vil de nok ikke få helt så meget spilletid på banen som de plejer, hvilket ikke er til Danmarks fordel mod Rumæniene – mod selvfølgelig at andre fra det danske hold træder i karakter. Rumænien stiller igen i stærkeste opstilling og går tydeligvis efter førstepladsen. Spillemæssigt er rumænerne også lyssår foran danskerne – i hvert fald i det offensive. Danmark får det rigtigt svært mod et velspillende rumænsk hold – odds 1,70 er bestemt godkendt.

Fremtidige tips

Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Villarreal - F.C. København
10 dec 18:45
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Bayer Leverkusen - Newcastle
10 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,78Unibet
Ekspert Shelbourne - Crystal Palace
11 dec 21:00
Betvalue
2108%
1,80Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.