Danmark - Rumænien: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 41-6-53%
- Betvalue
- 3119,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,89
- Rigtig/forkert
Danmark:
De var klare favoritter, men tabte alligevel til de svenske talenter, 24-25. Et skuffende resultat som hurtigt skal vaskes af, men stadig tages til efterretning, efter World Cuppen. For med mindre en 24 timers forberedelse til næste kamp, så er der ikke tid til at fundere over nederlaget, derimod er man nød til at kigge fremad, hvor Rumænien venter i aftenens sidste kamp i Atletion i Århus. Jan Pytlick var tydeligt skuffet over resultatet, hvor danskernes ideer hurtigt løb tør i angrebsspillet, og hvor returløbet var for svagt mod de hurtige svenske fløje.
Det startede ellers så godt. Danmark så i flere omgange ud til at trække fra svenskerne i første halvleg, men dårlig forståelse i forsvaret og en ikke god nok udnyttelse af kontraangrebene gjorde, at Sverige hele tiden var i kontakt med danskerne. Takket været en storspillende Madeleine Grundström i målet, som efterhånden fik bedre og bedre fat i de danske skytter. Danmark måtte derfor nøjes med 12-12 ved pausen. Anden halvleg blev en ligeså rodet affære, men denne gang var Sverige også oppe og føre flere gange – det danske angrebsspil hang stadig ikke sammen, og var det ikke for Rikke Hørlykke i flere omgange, så ville der enten have været dømt nøl eller blevet begået en teknisk fejl. Stillingskrigen nåede 17-17 inden Danmark viste tegn på at de ville trække fra til 19-17, men Sverige holdt fast og scorede herefter fire mål på stribe. En hektisk afslutning endte med at Sverige trak det længste strå med en smal 25-24 sejr.
Danmarks Trup:
2. Ditte Andersen
3. Jane Wangsøe
4. Rikke Nielsen
5. Kristina Bille-Hansen
6. Mette Sjøberg
7. Mette Vestergaard
8. Louise Mortensen
9. Heidi Johansen
10. Rikke Hørlykke
11. Lene Lund Nielsen
12. Karin Mortensen
13. Lise Knudsen
16. Rikke Schmidt
17. Lene Thomsen
18. Karen Brødsgaard
________________________________________________________________
Rumænien:
Et kig ned over listen af spillere på det rumænske hold, siger næsten alt. Et klassehold med mange gode spillere, hvilket mange af de europæiske topklubber nyder godt af. Desværre er den bedste af dem alle, Carmen Lungu, ikke med, da hun heller fokuserer på Slagelse end landsholdet lige nu. Gad vide hvem der har fået hende på den idé? – det skulle ikke være en hvis frk. Andersen i Slagelse, der også har fået Popovic og Savic til at vælge det serbiske landshold fra. Men uden Lungu, så har Rumænien stadig et slagkraftigt hold, men når det gælder slutrunder, så har de meget svært ved at slå til og derfor er det heller ikke blevet til medaljer i mange år. Det bedste resultat i nyere tid er en fjerdeplads ved EM i 2000 på hjemmebane.
Det altoverskyggende problem hos Rumænien har været sammenspillet. Intern splid om hvem der var ”dronningen” på og udenfor banen har skabt mange konflikter de senere år, og derfor har flere spillet vendt ryggen til, når der skulle indkaldes til landsholdssamling – kun fordi enkelte spillere ikke kunne sammen. Det har selvfølgelig haft sine konsekvenser på banen, men endelig ser det ud til at de fleste kontroverser er lagt bag sig, for ved EM sidste år, spillede de rent faktisk som et hold, hvilket faktisk var en stor fornøjelse at følge, hvilket blandt andre udmøntede sig i sejre over Danmark, Sverige, Østrig og Frankrig; Det blev belønnet med en flot femteplads, efter en sejr i kampen om netop 5/6. pladsen over Spanien.
Rumæniens Trup:
1. Tereza Tamas
2. Narcisa Lecusano
3. Oana Soit
4. Ramona Petruta Maier
5. Raluca Ivan
6. Roxana Gatzel
7. Elena Avadannii
8. Maria Michaela Uroan
9. Aurelia Bradeanu
10. Ionela Gilca
11. Ramona Vaduva
12. Paula Raduleson
14. Steluta Luca
15. Valentina Neli Ardean
16. Luminita Dinu
17. Simona Silvia Gogaria
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- Rikke Hørlykke – Isbryderen!
- Samme spilkoncept!
Yderst skuffende var det danske nederlag – uden tvivl. Og det får helt sikkert en del til at skrue forventningerne en del ned forud for VM, hvis der altså ikke sker markante ændringer i de sidste kampe i World Cuppen og ved næste uges Møbleringen Cup. Men der var dog én spiller på det danske hold, som viste en smule vilje; Rikke Hørlykke. I glimt fik vi at se hvad den hurtige Slagelse-spiller er så kendt for – hendes eminente beslutsomhed og øjne for at se hullerne i modstandernes forsvar, hvilket hun udnytter ved at lave nogle til tider risikable gennembrud - ofte succesrige, men også nogen der koster kræfter og blå mærker. Specielt i første halvleg viste hun sine kvaliteter med mål, når det danske angrebsspil frossede fast – som en anden isbryder var hun kernen og den der holdt Danmark inde i kampen, især i første halvleg, hvor hun bidragede med fire scoringer.
Spilkonceptet er det samme, når Danmark går på banen i aften mod Rumænien, som skal vindes, hvis det realistiske håb om en semifinaleplads skal opnås. Jan Pytlick har før turneringen opstillet tre hovedpunkter som skal være omdrejningspunktet for danskernes spil:
1. Et massivt midterforsvar – stoppe modstanderens opspil med mange frikast.
2. En bedre kontrafase – flere kontraløb efter en vellykket forsvarsaktion
3. Det etablerede angrebsspil – flere indspil til stregen end tidligere!
Mod Rumænien kommer disse punkter helt sikkert i brug, og det skal fungere hvis Danmark skal have en chance mod de skudstærke rumænere. Størst fokus er der naturligvis omkring Steluta Luca som i den første kamp blev noteret for otte scoringer – men også Aalborgs Narcisa Lecusano er en stor trussel udefra. Kontrafasen fungerede udmærket, desværre med for mange afbrændere, hvilket der ikke er råd til mod et hold som Rumænien. Det etablerede angrebsspil var mod Sverige for stillestående og uinspireret – her manglede man tydeligt en spiller som Fruelund, der sammen med Hørlykke kan lave ravage i et hvert forsvar.
- Sidste kamp; Rumænien – Sydkorea, 34-23 (21-13)
- Steluta Luca – her, der og alle vegne!
Rumænien spillede i deres første kamp mod de sydkoreanske OL-sølvvindere, som siden OL har skiftet en del ud. Men på trods af udskiftningen så var der forventet mere af Sydkorea, i hvert fald fik Rumænien let spil mod et modløst koreansk hold, der aldrig var i nærheden af rumænerne. Uden den forventede modstand, så var Rumænien aldrig helt oppe og ringe, men leverede alligevel en rigtig god indsats og som det ser ud nu, så er de bestemt nogen man skal regne med til VM. I første halvleg blæste rumænere og Steluta Luca igennem det koreanske forsvar og var ved pausen foran med komfortable 21-13. Det betød at tempoet faldt en smule, og anden halvleg blev aldrig så seværdig som den første, og storsejren var dermed en realitet: 34-23.
Hun var her, der og alle vegne; Steluta Luca. Sydkoreanerne havde åbenbart ikke læst godt nok på lektien omkring den lille og hurtige rumæner – giv hende aldrig plads til at komme i løb direkte mod et forsvar, for sådan er der ni ud af ti gange mål. Hvilket de så fik at føle, for med 8 mål var hun klart Rumæniens bedste spiller og beviste sit store værd for det rumænske hold, i fraværet af den ellers normale topscorer , Carmen Lungu. Luca får en ny hovedrolle mod Danmark som spilopbygger og den der fører an i kontrafasen og andenbølge fasen – her kommer, specielt venstre backen, hos danskerne på en hård opgave.
Kampens dommerpar: Patrick Haakonsson/Marths Nielson (Sverige) ________________________________________________________________
Konklusion:
Ligesom Sverige, så mødte Danmark også Rumænien ved sidste års EM og her var det rumænerne der løb af med sejren efter en skidt dansk indsats; 24-25. Dengang var Mette Sjøberg den store med 9 scoringer – en knap så sjov detalje er, at kun Sjøberg, Brødsgaard og Hørlykke er med i aften, som også scorede mod Rumænien ved EM sidste år.
Danmark kom ved EM bagud med 0-5 – noget som helst ikke skal gentages, for ellers kan det allerede være slut, i hvert fald hvis Danmark fortsætter tendenserne fra kampen mod Sverige. Spillet er stadig meget usammenhængende i alle spillets facetter, hvilket er svært at rette op på i løbet af et døgn – og specielt mod et så fysisk stærkt og teknisk dygtigt rumænsk hold.
Rumænien har selvtilliden i orden, og kan med en sejr over Danmark sikre sig en semifinaleplads. Modsat Danmark, så fungerede Rumæniens spil rigtig godt og med en sprudlende Luca og en storspillende Dinu i målet, så er de favoritter mod et dansk hold, der stadig har lang mod VM formen.
Man har en gang imellem haft tendensen til at blive en smule patriotisk og for optimistisk, når det gælder sit eget land, men efter blamagen mod Sverige – og rumænernes flotte kamp mod Rumænien, så skal der ske store radikale ændringer, før en sejr over de østeuropæiske hold kan komme på tale. Derfor er der god værdi i at spille en mønt på Rumænien i aften – til odds 2,25 hos Bet24.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar