Danmark - Østrig
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Hvem skal skabe magien i profilfattig venskabskamp?
DET TALER FOR DANMARK:
- Danmark har hjemmebanefordelen, hvilket kan vise sig at være meget vital i en ellers meget ligegyldig træningskamp. (*)
- Det østrigske hold er umiddelbart blottet for talenter, og vurderet udelukkende på papiret, synes der at være en kvalitetsfordel til det danske mandskab.
- Det skyldes ikke mindst at Marko Arnautovic er taget hjem, mens David Alaba sidder ude med en skade. Hvem skal skabe forskellen for Østrig?
- Det danske landshold har leveret stabilt og flotte resultater under Åge Hareide. Deres seneste reelle nederlag daterer sig tilbage til oktober 2016. (*2)
DET TALER FOR ØSTRIG:
- Østrig har set ret stærke ud i 2018, hvor det blot er blevet til nederlag mod Brasilien og Bosnien, men slået bl.a. Tyskland, Sverige og Rusland.
- Holdet virker til at være godt sat sammen af træner Foda, og man må forvente, at de fortsat står relativt kompakt skønt et par markante fravær.
- Foda har lagt planen mod Danmark: der skal satset på kontrabolde og et kompakt forsvar. Danmark er på hjemmebane og må stå for initiativet.
- Danmark så meget fantasiløse ud uden Christian Eriksen mod Irland, og spørgsmålet er om Hareides tropper simpelthen er for afhængige af Spurs-stjernen.
CHANCEVURDERING:
Kom gerne med indspark.
TRUPINFORMATIONER:
Danmark er uden Christian Eriksen (offensiv midtbane) og Viktor Fischer (kant/angriber), der begge er skadet. Siden Irland-kampen er også Thomas Delaney (midtbane), Lasse Schöne (midtbane) og Andreas Cornelius (angriber) smuttet fra truppen og er blevet afløst af Christian Nørgaard (midtbane) og Kenneth Zohore (angriber)
Åge Hareide har ydermere garanteret, at både Jannik Vestergaard (forsvar) og Pierre-Emile Højbjerg (midtbane) får en startplads i kampen mod Østrig. Det lader også til at Lukas Lerager får en plad på holdet, men måske starter han på bænken.
Østrig er også ramt af et par solide fravær. Angriber (og målskytte mod Nordirland) Marko Arnautovic er rejst hjem. Ligeledes er David Alaba (back/midtbane) og Julian Baumgartlinger (midtbane) fraværende; tre meget markante spillere.
Bud på startopstillinger (Tipsbladet):
Danmark (4-3-3): Schmeichel – Dalsgaard, Kjær, Vestergaard, Stryger – Højbjerg, Schöne, Lerager – Poulsen, Dolberg, Sisto
Østrig (4-4-2): Lindner – Lainer, Hinteregger, Prödl, Ulmer – Lazaro, Zulj, Ilsanker, Kainz – Sabitzer, Burgstaller
NOTE:
(*) = Jeg synes, man kan argumentere for, at venskabskampe i højere grad er blevet ligegyldige med indførelsen af Nations League.
(*2) = Det vil sige 21 landskampe i streg under Åge Hareide uden nederlag – hvis man altså regner Kroatien-kampen under VM som et X, og ikke et nederlag.
Tipsbladet, TV2, Krone Zeitung
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar