Danmark - Letland: (AH: -1.5) 2

Nå, den debat får som sagt ligge, her drejer det sig om, hvordan de rød/hvide efter skuffelsen mod Spanien klarer næste opgave.

Mange scenarier mod Letland er mulige. F.eks. kan man godt forestille sig, at de danske landsholdsspillere smøger ærmerne op, fejer Letland af banen, og nu, de er tilbage i vante omgivelser i Parken, giver den danske publik oprejsning for lørdagens ringe indsats. For uanset bortforklaringer, så var det ikke godt, hvad der skete i Århus mod Spanien. Omvendt er det vel heller ikke helt ude i hampen at påstå nedtrykt sindstilstand i den danske landsholdslejr, og det er ikke givet, at det er godt for indstilling og entusiasme forud for en ny, men nu ”ligegyldig” landskamp mod en modstander, der er vanskelig at hidse sig op over at møde. Med andre ord er den danske indsats ikke helt nem at forudsige.

Én ting bør man dog være i stand til, nemlig at analysere sig frem til den danske formåen (om Olsens troper så lever op til den, er en anden sag). Kan landsholdet egentlig præstere, selvom det gerne vil?

Hånden på hjertet er det jo ikke ligefrem internationale klassespillere, der er er på det danske landshold. Det onde spørgsmål lyder nemlig: Bortset fra i den danske Superliga, så peg venligst på de spillere, der er stamspillere på deres klubhold. Har vi et svar?: Tjae, Martin Laursen i Aston Villa og Daniel Jensen i Werder Bremen. Selv Christian Poulsen i FC Sevilla er kommet en smule i overskud på det seneste (lidt mere end et rotations-princip kan godtgøre), og en mand som Jon Dahl er ikke i aktion for Villarreal mere end ca. hver fjerde gang. Ret beset har Danmark måske bare ikke klassen til at være med i slutrunder, og selv på europæisk mellemklasse-niveau kan man disse år have sine tvivl, om det danske spillermateriale egentligt er godt nok (hvilket taler til Morten Olsens fordel, men det er en helt anden sag).

Sammenfattende: Alt andet lige bør Danmarks selvfølgelig være stærkere end Letland, men om Danmark nu også skal være så meget stærkere... det er et åbent spørgsmål.

Over til letterne, der kommer fra en frisk 4-2-sejr ude over Island. Eidur Gudjohnsen nettede to gange for værterne, men det gjorde Maris Verpakovskijs også for Letland, og da også backen Oskars Klava og midtbanemanden Jurijs Laizans ville være med i løjerne, vandt letterne, og det egentlig fuldt fortjent. Det lettiske mandskab var ikke mindst taktisk smartere end islændingene.

Letland har under ny - og gammel - træner Aleksandr Starkovs, der førte dem til EM-slutrunden i 2004 i Portugal, skabt pæne resultater efter en ellers ringe start på EM-kvalifikationen. Letland praktiserer under Starkovs et tilsyneladende temmeligt defensivt system, hvor man står dybt i banen, og ikke efterlader megen rum til modstanderne bag eget forsvar. Det tilsyneladende ultra-defensive system er imidlertid ikke uden tænder, for når man står så dybt, som letterne ynder, så er der rigeligt plads til hurtige og overrumblende kontraangreb, hvor der sigtes efter hurtige løb på fløjene afsluttende med centringer til ind goalgetter Verpakovskijs. Og Danmark har før vist sig sårbare overfor defensivt indstillede mandskaber, der blot venter på kontra-chancer.

Summa summarum: Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark er og skal være relativ klar favorit - men med hvor meget? Og efter at mismodet tilsyneladende har bredt sig over den danske landsholdslejr, vil en sejr med et enkelt mål så ikke være tilfredsstillende? Jeg spotter værdi i spil på, at Letland ikke får en øretæve.