Danmark - Irland: 1

Træningskamp, Århus.

Jeg er lidt overrasket over at man kan få odds 1,85 for dansk sejr. Vel mangler Danmark nogle stamspillere, men irerne må også undvære et par markante folk – og der er altså tale om et hold der sjældent imponerer på udebane. Hvorimod Danmark typisk er vældigt stærk i træningskampe, især på hjemmebane (inklusive Århus).

Mod spil på dansk sejr taler at det vigtigste for Morten Olsen og co. er kval-kampen i Sverige d. 8. september. Denne kamp skal bruges til at øve tingene, og resultatet er mindre vigtigt. Det samme kan siges om Irland, men for irerne handler det primært om at øve en stærk defensiv og få noget selvtillid før en vigtig udekamp i Tjekkiet, der helst skal give point.

Man skal også hele tiden huske at i træningskampe sker der som regel en masse udskiftninger – hvilket kan reducere en eventuel styrkeforskel.

Alligevel ser jeg en smule værdi i ettallet. Det danske hold er spiller for spiller noget bedre og har især i de hurtige kanter et våben som irerne bør have svært ved at dæmme op for.

Odds, 1X2
1: 1,85 Betsafe, Globet, Nordicbet, 1,83 Danbook
X: 3,42 Danbook, 3,4 Betway
2: 4,7 Bet24 (og Danske Spil)

Over/Under 2,5 mål
Over: 2,2 Paddy Power, Stan James
Under: 1,8 Canbet, Globet
I en træningskamp tager man vel løsere på tingene, og målene ligger i luften. Eller hvad? Tjah, faktisk går man nok lige så meget op i at træne defensiven som offensiven (måske mere, for Irlands vedkommende). Og den forvirring der kan herske i forsvaret hvis der sker en del udskiftninger, kan også ramme offensiverne. For et Over-spil taler at begge hold mangler førstemålmanden. Imod taler at Irland i sine seneste syv kampe kun har været indblandet i målrige kampe (over 2,5) to gange: Begge gange mod San Marino.
Chancevurdering: 45-55

DANMARK har som bekendt en ultravigtig EM-kvalifikationskamp i Sverige d. 8. september. Efter den dramatiske juni-kamp i Parken som indeholdt en svensk føring på 0-3, en fantastisk dansk fight-udligning, en udvisning af Christian Poulsen samt et tilskueroverfald på dommeren – så blev DK dømt som taber af kampen. Og dermed har danskerne tabt i alt otte point i kvalifikationen (sejre over Island, Liechtenstein og Letland; uafgjort mod Nordirland (på dansk græs) og tab til Spanien og Sverige) og SKAL vinde i Stockholm.

Det betyder at denne kamp nok primært skal bruges som eksperimentarium før svensker-kampen, hvilket mindsker chancen for dansk sejr over Irland. Omvendt er danskerne generelt stærke i træningskampe, især på eget græs.

Denne gang spiller man dog ikke i Parken, men i Århus. Men hjemmebane er det stadig.

Seneste landskamp var udeopgøret mod Letland (dansk 2-0-sejr) få dage efter skandalen i Parken. Seneste træningskamp var i marts, hvor DK vandt 1-0 ude over Tyskland (dog et b-hold).

Trupnyt
Trup:
Jesper Christiansen, FCK
Stephan Andersen, BIF
Daniel Agger, Liverpool
Jan Kristiansen, Nürnberg
Kasper Bøgelund, Münchengladbach
Martin Laursen, Aston Villa
Michael Gravgaard, FCK
Nicklas Jensen, FCK
Daniel Jensen, Werder
Dennis Rommedahl, Ajax
Mikkel Thygesen, FCM
Rasmus Würtz, FCK
Thomas Kahlenberg, Auxerre
Thomas Kristensen, FCN
William Kvist, FCK
Jesper Grønkjær, FCK
Jon Dahl, Villarreal
Morten Nordstrand, FCK
Nicklas Bendtner, Arsenal
Peter Løvenkrands, Schalke

Mangler: Thomas Sørensen (førstemålmand), Lars Jacobsen (højreback; fast), Christian Poulsen (midtbane; fast), Martin Jørgensen (midtbane; fast), Leon Andreasen (midtbane; fast/reserve)

Danmark er et stykke fra idealopstillingen, men det ser nu ikke helt dumt ud. Især hvis Morten Olsen vil fravige sin 4-3-3. Man så i anden halvleg mod Sverige hvor effektivt 4-4-2 kan være hvis de to angribere kan lægge op til hinanden som Bendtner og Jon Dahl viste sig i stand til. Og der vil jo i DKs tilfælde være tale om en 4-4-2 med speed på kanterne.

Thomas Sørensen har i Jesper Christiansen en ganske kompetent afløser på målmandsposten. Reserve er i øvrigt Stephan Andersen selv om han mildest talt ikke har været særligt stabil i Brøndby.

I forsvaret er man uden højreback Lars Jacobsen, og det kan give et længe ventet comeback til Kasper Bøgelund der nu skulle være kommet sig over sine skader. Spændende, men en ”ny” mand kan jo skabe noget forvirring.

I midterforsvaret står valget til Aggers makker mellem Gravgaard der har begået grove fejl i sine seneste landskampe (men samtidig vist sin målfarlighed i den anden ende) og Laursen der er tilbage i form. Til venstre bliver det nok Nicklas Jensen der omsider ser ud til at have fundet bare lidt af tidligere tiders gode spil frem. Jan Kristiansen der havde pladsen mod Sverige og gjorde det elendigt, er med i truppen, men får næppe spilletid på backpladsen, snarere på midtbanen.

På midtbanen er man uden to nøglespillere, Poulsen og Jørgensen. Det kunne have været fint at remplacere Poulsen med Leon Andreasen der var fremragende, en ustoppelig drivkraft, da han blev sat ind mod Sverige, men Bremen-manden er skadet og kan dermed ikke danne makkerpar med klubkammerat Daniel Jensen. I stedet bliver det nok FCK’eren Würtz.

Martin Jørgensens plads som offensiv midtbane udfyldes nok af Kahlenberg (der har fået en skidt sæsonstart i franske Auxerre) – medmindre Morten Olsen vil benytte Irlands-kampen til at brygge videre på den opstilling man med stort held tyede til mod Sverige da man skulle frem og score mål – nemlig med både Bendtner (dog en smule tvivlsom) og Jon Dahl Tomasson inde i angrebet.

På venstrefløjen har man fået Løvenkrands med som konkurrent til Grønkjær. Sidstnævnte kan også spille til højre, men den plads sidder Rommedahl nok som udgangspunkt på.

Bud på opstilling
Bendtner/Jon Dahl
Grønkjær – Kahlenberg/Jon Dahl – Rommedahl
Würtz – Daniel Jensen
Nicklas Jensen – Agger – Laursen/Gravgaard – Bøgelund
Christiansen

IRLAND ligger på tredjepladsen i sin kval-gruppe, 6 point efter suveræne Tyskland, men kun 1 efter Tjekkiet. Sidste efterår fik man en grim start på kvalifikationen ved først at tabe 1-0 i Tyskland og derefter med hele 5-2 i Cypern!

Bortset fra en lidet heroisk 2-1-sejr i San Marino har de efterfølgende kampe været på hjemmebane:
1-1      mod Tjekkiet, 5-0 over San Marino og i marts 1-0 over Wales og Slovakiet. I maj blev det desuden til to træningskampe, begge på eget græs, 1-1 mod Ecuador og 1-1 mod Bolivia.

Irland er ikke just verdens bedste udehold. I løbet af de seneste fem år har man kun slået disse hold på fremmed græs: Georgien, Færøerne, Cypern og San Marino. Man har dog også fået et par pæne uafgjorte hér og dér, således 1-1 i Schweiz og 0-0 i Frankrig i 2004.

Trupnyt
Trup:
Nick Colgan - Barnsley
Colin Doyle - Birmingham City
Wayne Henderson - Preston North End
Stephen Carr - Newcastle United
Richard Dunne - Manchester City
Steve Finnan - Liverpool
Stephen Kelly - Birmingham City
Darron Gibson - Manchester United
John O'Shea - Manchester United
Stephen Hunt - Reading
Kevin Kilbane - Wigan Athletic
Aiden McGeady - Celtic
Alan O'Brien - Hibernian
Darren Potter - Wolverhampton Wanderers
Andy Reid - Charlton Athletic
Kevin Doyle - Reading
Robbie Keane - Tottenham Hotspur
Andy Keogh - Wolverhampton Wanderers
Shane Long - Reading
Daryl Murphy - Sunderland

Mangler: Shay Given (førstemålmand. Newcastle), Damien Duff (venstrekant; fast. Newcastle); Stephen Ireland (midtbane; fast. Man. City), Jonathan Douglas, Paul McShane (Sunderland), Stephen Elliott (Wolves)

Som man kan se, har man et hold der mest består af hårdtarbejdende vandbærere, men der er også nogle dygtige spillere, især skal angriber Robbie Keane og højreback Finnan fremhæves. Det skal blive interessant at se duellen mellem ham og en Grønkjær. Medmindre man bruger Finnan i midterforsvaret; til højre har man nemlig også en mand som Carr; nogenlunde solid. Eller for så vidt Uniteds O'Shea - men ham kan man vel også bruge på midtbanen.

I 20-årige Shayne Long har man et angrebstalent der har startet inde i de seneste to PL-kampe for Reading – og som scorede for Irland i venskabskampen mod Bolivia. Men den sandsynlige startduo i front er Keane og Doyle, Longs klubkammerat i Reading.

Uden Given mangler man en topklassemålmand. Og uden Duff som oplægger på venstrekanten er offensiven og dermed Keane næppe helt så farlig. Man har Reid som såmænd er en habil venstrefløj, men nogen Duff er han langt fra.