Tips & Spilforslag
Danmark - Frankrig
Infokamp
Spiltip af Casper Larsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Bookmakerne er så småt ved at være ude med odds. Frankrig er naturligt nok pæne favoritter, men spørgsmålet er så, om de er for store favoritter. Danmark har spillet bedre offensivt her ved VM end tidligere, og med den knap så gode præstation i forsvaret, betyder det formentlig, at der scores en del flere mål her, end der ville have været i en lignede kamp tidligere.
Danmark
Danmark vandt for et år siden EM i Norge, og der var store forventninger til, at de skulle hente medaljer med hjem fra OL. Sådan gik det ikke helt, og Danmark skuffede en del til OL, hvor de med nød og næppe kom videre fra indledende gruppe. Derefter blev de stoppet af Kroatien i kvartfinalen. Siden OL har Joachim Boldsen valgt at stoppe på landsholdet, mens Kasper Nielsen har været skadet stort set siden OL, og er ikke med her. Det betyder, at halvdelen af den normalt rigtig stærke 4-blok i forsvaret er væk. Det har fået Wilbek til at satse knap så meget på forsvaret, og i stedet satse på at få scoret nogle flere mål. Danmark stiller med 4 slutrunde debutanter og forventningerne er ikke nær så store, som forud for OL. Danmark har tilhørt verdenstoppen de seneste år og hentet en række medaljer bl.a. bronze ved seneste VM i Tyskland.
Ved VM har Danmark levet op til Wilbeks målsætning om at score flere mål. Som forventet er det gået lidt ud over forsvaret, der ikke har stået lige godt i alle kampe, og Hvidt har heller ikke haft hans bedste slutrunde inde i målet. Trods problemerne kom Danmark igennem den indledende gruppe med 4 sejre, og tog dermed 4 point over i mellemgruppen. Dermed stod Danmark med gode chancer, for at nå en semifinale. De chancer fik dog et knæk i første kamp i mellemgruppen, da det blev til et klart nederlag til Polen. Danmark var ellers lige ved at komme helt op til sidste, efter at have været nede med 8 ved halvleg.
Det var ikke meningen, at Ulrik Wilbek ville skifte ud på holdet inden mellemgruppen, men ved sidste fredags træning, vrikkede Kasper Søndergaard om på foden, og derfor er Klavs Bruun Jørgen blevet hentet til Kroatien. Han sad over mod Polen, men fik en god start på hans slutrunde i kampen mod Makedonien. I den kamp viste Kasper Hvidt endelig noget af den klasse, der var så afgørende, da Danmark sidste år vandt EM i Norge. Desuden så forsvaret ud til, at være på rette vej.
Forsvaret havde dog igen lidt problemer igen i den sidste kamp i mellemgruppen, hvor Tyskland var modstanderen. Selv uden tyskernes vigtige spiller Michael Kraus, spillede de sig til tider lidt for let igennem det danske forsvar. Heldigvis stod Kasper Hvidt bedre, end det han præsterede i starten af turneringen, og reddede bl.a. 2 straffekast. Kampen forblev dog tæt hele vejen igennem, og først da Klavs Bruun scorede til 26-25 med 1 min igen, lignede det en dansk semifinaleplads. Mikkel Hansen nåede at score det sidste mål til dansk sejr på 27-25, og sendte dermed tyskerne ud af semifinalerne.
Her venter Frankrig, der sammen med Kroatien må betegnes som de 2 største favoritter her ved VM. Skal Danmark have en chance for at slå dem, kræver det, at forsvaret står lidt bedre end tilfældet var mod Tyskland. Desuden skal Hvidt i målet holde samme niveau eller en tand bedre.
Alle spillere ser ud til at være klar til kampen. De 2 oversiddere er ikke offentliggjort endnu, men mon ikke den ene af dem bliver Lasse Svan Hansen, der har siddet over i 7 af 8 kampe.
Frankrig
Frankrig vandt for 5 måneder siden OL og stiller med et rigtig stærkt hold her ved VM. Holdet er ført an af nok verdens bedste håndbold spiller Karabatic samt en af verdens bedste keepere Omeyer. Udover de 2 indeholder holdet en række klasse spillere. Ved 3 af de seneste 4 VM slutrunder har holdet hentet medalje. Holdet har dog måtte undvære den stærke stregspiller Bertrand Gille, der har meldt fra til denne slutrunde.
Frankrig stillede derfor også op her ved VM, som en af de helt store favoritter, samme med værterne fra Kroatien. Holdet var placeret i den sværeste halvdel af turneringen sammen med bl.a. Kroatien, Spanien Sverige og Ungarn. Trods det svære program, har Frankrig ikke haft de sorte problemer med at spille sig til denne semifinale. Samtlige kampe i den indledende gruppe blev vundet. I mellemgruppen blev Sverige og Sydkorea besejret, hvormed semifinalepladsen var hjemme. Derfor gav de spilletid til nogle af de spillere, der ikke havde spillet så meget, i den sidste kamp mod Kroatien. Det resulterede i et nederlag på 19-22.
Frankrig har modsat Danmark problemer med skader på holdet. Forsvarsgeneralen Didier Dinart trækkes med en skade i låret. Han blev ultralydscannet torsdag og har fået grønt lys fra lægen til at spille. Han har dog stadig store smerter, så det er op til ham selv, om han vil spille. Det kan i givet fald måske koste ham deltagelsen i en evt. finale. Veteranen Joel Abati er indkaldt som reserve, der kan sættes ind. Han har ikke samme styrke i forsvaret, men kan måske blive en ubehagelig overraskelse for Danmark i angrebet. Udover Dinart trækkes højrebacken Jerome Fernandez med en dårlig skulder, og er også lidt tvivlsom til kampen.
Mon ikke det ender med, at begge spillere stiller op til kampen mod Danmark.
Frankrig og Danmark mødtes senest i en betydende kamp for 2 år siden, i bronzekampen ved VM. Her trak danskerne det længste strå og vandt med 7 mål. Det skal man nok ikke ligge for meget i, da Danmark helt sikkert var mest motiverede, af de 2 hold i den kamp.
Indbyrdes
06.08.08 Denmark France 22-28 International, Ven... 2008
04.02.07 France Denmark 27-34 International, VM ... 2007
11.01.07 Denmark France 23-30 International, Ven... 2007
10.01.07 Denmark France 28-25 International, Ven... 2007
29.01.05 Denmark France 26-32 International, VM ... 2005
20.11.04 Denmark France 26-25 International, Sta... 2004
03.11.02 France Denmark 28-24 International, Sta... 2002
29.10.02 Denmark France 22-24 International, Sta... 2002
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar