Match center
Vundet
Tips & Spilforslag
Cowdenbeath - Stirling Albion: 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
1 kommentar
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 25-27-48%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,08
- Rigtig/forkert
Betting tip
1-tallet giver 3,63 hos Pinnacle
X giver 3,80 hos Bet365
2-tallet giver 2,20 hos Expekt.
Som det kan ses er der også værdi i krydset da jeg primært mener, at det er Cowdenbeath, der er en anelse overvurderede. Det er lidt af en lettelse at se, at min vurdering af Cowdens chancer er mere pessimistisk end bookmakernes, for jeg må indrømme, at jeg efterhånden har udviklet en irrationel faible for det charmerende Fife-hold.
Det skal naturligvis ikke forhindre mig i, fuldstændigt iskoldt, at sætte mine penge imod Cowdenbeath.
Cowdenbeath: oprykkere ved et tilfælde
OK, det er måske en lidt fortærsket afsnits-overskrift, men Livingstons tvangnedrykning fra 1. til 3. division har, som ringe i vandet, ramt adskillige andre skotske hold. Først og fremmest rykkede Airdrie *ikke* ned fra 1. division takket være Livingstons administrative nedrykning, og i næste omgang rykkede Cowdenbeath alligevel op i 2. division trods tabt play-off, da Livi jo blev sparket to rækker nedad.
Med andre ord spiller Cowdenbeath i en anden række, end de i første omgang havde forberedt sig på, fuldstændigt analogt med andetsteds omtalte Airdrie. Men hvor Airdrie befinder sig på den store skillelinje imellem 1. og 2. division, som også cirka er skillelinjen imellem professionel- og amatørfodbold i Skotland, så er det måske Cowdenbeaths redning, at forskellen på 2. og 3. division ikke er nær så stor som den er på 1. og 2.
I hvert fald har man gjort det udmærket i den tredjebedste række indtil videre. Statistikken siger to sejre, to uafgjorte og to nederlag, hvilket må siges at være noget over hvad man kunne have forventet.
Og så alligevel ikke. Går man Cowdenbeaths gevinster nærmere efter i sømmene vil man opdage, at de to sejre er indhentede imod de skidt spillende oprykkere fra Dumbarton (i form af en 3-0 udesejr i lørdags) og imod de kriseramte nedrykkere fra Clyde (med en 1-0 hjemmesejr lørdagen før); det er for så vidt kun de to uafgjorte imod Alloa og lokalrivalerne East Fife, der repræsenterer positive overraskelser.
For at skære mere ind til benet, så er jeg ret overbevist om, at Cowdenbeath vil få kam til deres hår hver gang de møder et af de mere veletablerede hold i 2. division. Hjemmenederlag til Brechin City og udenederlag til Arbroath kunne i hvert fald godt pege i retning af, at Blue Brazil reelt nok nærmere hører til ned omkring 8. pladsen i rækken, og ikke på den aktuelle 6. plads med kun to points op til 3. pladsen.
Stirling Albion: arketypisk elevatorhold
Videre til Clackmannanshire-holdet fra Stirling, der i denne sæson må acceptere at høre til blandt favoritterne til at rykke op fra 2. division. Det er der ikke noget nyt eller underligt i. Det er helt forbløffende mange sæsoner, som The Binos har tilbragt enten som oprykker i 1. division, eller som nedrykker i 2. division.
I årevis har holdets reelle niveau ret præcist ligget et sted mellem disse to rækker. Vittige hoveder mener endda at vide, at holdets kælenavn The Binos er en forvanskning af The Yo-Yos som en kommentar til holdets evige cirkuleren op og ned imellem den næstbedste og den tredjebedste række.
Og helt som programmeret rykkede Stirling Albion ud af 1. division i 2008, tilbragte så sidste sæson med at finde sine ben i 2. division, og ligner nu en alvorlig kandidat til oprykning igen. Alan Maitland har udtalt, at det hold, der slutter 2. division over Stirling Albion også bliver det hold, der vinder rækken. Maitland ved hvad han snakker om. Han er manager for lokalrivalerne Alloa Athletic, der også er det eneste hold, der har slået Stirling Albion i ligaen i denne sæson indtil videre.
Fraregnet 0-1 udenederlaget til Alloa har Stirling kun sat point til i én kamp indtil videre i form af en 0-0 hjemme imod oprykkerne fra Stenhousemuir i sæsonpremieren. Forsvaret er rækkens bedste med kun to mål lukket ind i 6 kampe. I lørdags slog man East Fife på overbevisende manér med en 3-0 hjemmesejr.
Kampen er ingen walk-over
Ganske vist, og som en lille advarsel imod dette spil, så har Stirling Albion før skuffet grusomt i kampe, som de 'burde' have vundet. Men så vidt jeg kan vurdere, så har Stirlings point-tab mest været imod hold, der spiller decideret anti-fodbold (0-0 imod Stenhousemuir), eller imod dødsdømte hold, der spiller desperat langbolds-fodbold. Således blev en af Stranraers meget få sejre i sidste sæson hentet imod netop Stirling Albion, endda på udebane.
I dén sammenhæng er det til Cowdenbeaths ulempe, at de er et hold, der som regel gerne vil spille fodbold, i stedet for at pakke sig ned og losse bolden ud af kommunen hver gang det brænder på. Cowden-manager Lennon udtaler til en lokal Fife-avis, at '...it is a game we have to believe we can win...'
Stirling-manager Moore har for sin part ingen problemer med at påtage sig favoritrollen idet han udtaler til en Stirling-avis, at '...No disrespect to Cowdenbeath, but these are the sort of games we need to be winning if we want to be champions come the end of the season...'
Skader og karantæner
Der er ingen karantæner hos de to hold.
Cowdenbeath har Paul McQuade (A - fast) og John Dempster (A - fast/indskifter) ude med skader. Gareth Wardlaw (A - fast) er tvivlsom da han fik et trælår i lørdags imod Dumbarton. Mark Baxter (F - fast) forventes også fortsat ude med en skade.
Hos Stirling Albion forventes Sean Roycroft (F - fast) fortsat ude med en skade. Myles Hogarth (MM) ser ud til at have erobret pladsen i mål fra Scott Christie (MM) og starter nok inde. Desuden er der en lille mulighed for, at Stirling tager Dereke Colquhoun (A - ex-East Fife, ex-Falkirk) med som 'trialist' på en låneaftale.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar