18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Annulleret
Tips & Spilforslag

Cowdenbeath - Queens Park: 2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
34-28-38%
Betvalue
2106,4%
Spilbar ned til odds
2,63
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Kampen er blevet aflyst på grund af vejret.

Bundopgør i 2. division i en udsat kamp. Krisen kradser hos Cowdenbeath, der har lidt fire nederlag på stribe. Spil og resultater har været elendige med lørdagens 0-4 nederlag til middelmådige Peterhead som et foreløbigt lavpunkt. Fife-holdet, der kom svækkede ud af transfervinduet, er tilmed ramt af et par skader og en karantæne. Det ser ikke meget bedre ud hos Queen's Park, der har en nøjagtigt lige så dårlig formkurve. Men modsat Cowdenbeath, der har spillet som en pose nødder, har spillet faktisk været opløftende hos Glasgow-holdet under den nye manager Speirs. Det berettiger en snæver favoritrolle til Queen's Park.

Mandag morgen udbydes disse 1-X-2 odds på kampen:

1-tallet giver 2,28 hos 10Bet
X giver 3,60 hos bl. a. Stan James
...og 2-tallet giver 2,80 hos Bet365 som anført.

Der er indtil videre ikke udbudt Asian handicaps på kampen. Bemærk, at der også er snæver værdi at finde i krydset. Uafgjorte kampe har været ret sjældne i dette års 2. division, men for denne kamp er chancen (eller risikoen om man vil) for, at kampen ikke får nogen vinder let forhøjet. Man kunne godt overveje et rent spekulations-bet i et ciffertip på 1-1, det klassiske bundopgørs-resultat, men der er formodentlig ikke værdi i Bet365s udbudte odds 7,00 på dette resultat.

Cowdenbeath 7-5-12/30-43 [9] befinder sig i en formkrise, som på sin vis var forvarslet. Holdet er i gang med den svære anden sæson i 2. division. Hidtil har holdet fra Fife dog klaret sig fri af den værste nedrykningsfare ved, rimeligt konsekvent, at hente tre points imod de hold, der ligger (eller lå, as it were) under dem i tabellen. Herunder Queen's Park. Imod rækkens stærkere hold har Cowdenbeath stort set lige så konsekvent tabt, eller i bedste fald hentet uafgjort.

Men på det seneste er Cowdenbeaths præstationer gået fra middelmådige til decideret ringe. Holdet har ikke sat points ind på kontoen i over en måned nu og er gledet ned på rækkens næstsidsteplads, kun bedre end håbløse Berwick Rangers. Det virker som om, at sammenhængskraften hos Cowdenbeath gik fløjten da anfører Pat Clarke drog til Clyde i 1. division i januar-transfervinduet.

Liga-formkurven [sidste resultat først] t-t-t-t-v er dårlig. I lørdags blev det til et 0-4 hjemmenederlag til Peterhead i en kamp, hvor Cowdenbeath dels præsterede at score selvmål, dels at få smidt en spiller ud - og det imod et hold, der ikke hører til 2. divisions elite. Det skal i øvrigt nævnes, at Cowdenbeath møder lokalrivalerne fra Raith Rovers på lørdag. Det kan godt komme Queen's Park til gode, at Cowdenbeaths spillere måske allerede har fokus på dén kamp.

Det går ikke meget bedre for oprykkerne fra Queen's Park 8-4-14/32-38 [8], der ellers gjorde det godt i starten af sæsonen, til dels takket være den gejst, som oprykkere ofte kommer med, samt den fordel, som det giver at have hjemmebane på det skotske nationalstadion Hampden Park, der godt kan virke lidt skræmmende på udeholdet.

Queen's Park er et rendyrket amatørhold, der af princip ikke udbetaler vederlag til sine spillere. Det betyder, at holdet fra Glasgow ikke har de samme muligheder for at handle på sommerens og vinterens transfermarkeder som andre hold i rækken har [men se dog trupnyt, nedenfor]; omvendt har Queen's Park en virkeligt godt sammenspillet trup med spillere, der kender hinanden ud og ind. Holdet har et ganske højt anlagt spil, som man ellers ikke er vant til at se så langt nede i rækkerne. Tidligere stod Cowdenbeath faktisk for lidt af det samme, men spillestilen er efterhånden blevet mere primitiv.

Man kan så spørge, hvor langt man kommer med lækker short-passingbold på en lille, regnvåd bane i Fife i februar - men det lader faktisk til, at Queen's Park så småt har fået indstillet deres udebanespil. I lørdags blev det til et 2-3 udenederlag til 2. divisions suveræne tophold Ross County (på en lille, regnvåd og vindblæst bane i Dingwall, lang fanden i vold fra Glasgow) i en kamp, som Spiders havde stor ære af, selv om man selvfølgelig ikke kan bruge æren til ret meget når der skal tælles points ved sæsonslut.

Liga-formkurven [sidste resultat først] er t-t-v-t-t; med andre ord ikke bedre end Cowdenbeaths. Men til forskel fra Blue Brazil, så har spillet jævnthen været udmærket, også selv om resultaterne er udeblevede. Det gode spil, det tætte opgør imod Ross og en efter mine oplysninger fuldtallig trup berettiger en lille fordel til Queen's Park.

Indbyrdes opgør de to hold har kun mødt hinanden én gang før i sæsonen. Her blev det til en 1-0 sejr til Cowdenbeath på Hampden Park (jeg henviser i øvrigt til et tidligere spil-forslag fra min hånd!), men dengang gik det væsentligt bedre for Cowdenbeath end det gør nu. Betegnende nok blev Cowdenbeaths enlige mål i den kamp sat ind af Pat Clarke, der jo ikke er i klubben længere. Længere tilbage i historien har Cowdenbeath et udmærket tag på Queen's Park.

Tabel-læserne vil i øvrigt bemærke, at Cowdenbeath har to kampe i hånden i forhold til Queen's Park. Med en sejr tirsdag kan Queen's Park sikre sig, at Cowdenbeath ikke rykker forbi dem i tabellen. Jeg har tidligere - bl. a. i min optaktsartikel tilbage fra august - slået til lyd for, at Queen's Park rykker ud af 2. division. Det er et synspunkt som jeg står ved, omend alt tyder på, at Berwick Rangers snupper den direkte nedrykningsplads - men selvfølgelig vil Queen's Park ikke give sig uden kamp, og selv om de vinder over Cowdenbeath kan slutfacit meget vel blive, at Queen's Park ender på nedryknings-playoffpladsen alligevel når sæsonen er ved at være slut.

Skader/karantæner og øvrig trupinfo Cowdenbeath har Bryan Gilfillan (A - fast) i karantæne efter at han så rødt i lørdags. Douglas Hill (F - fast) er ude resten af sæsonen efter at han brækkede anklen i en kamp imod Alloa i forrige uge. John Armstrong (F - fast) og John Dempster (A - fast, der kom til fra 3. divisionsholdet Stenhousemuir i januar) formodes begge ude med skader for Cowdenbeath.

Queen's Park har efter mine oplysninger ingen skader. Op til kampen imod Ross var Paul Cairney (M - fast) og Michael Dunlop (F - fast) begge meldt tvivlsomme, men da de begge spillede næsten hele kampen regner jeg med, at de er klare til opgøret imod Cowdenbeath. Endelig har Queen's Park i tilknyttet midtbanespilleren John Neill fra SPL-holdet Hearts, hvor han er blevet løst fra sin kontrakt. Han fik sin debut imod Ross i lørdags, hvor han efter mine oplysninger gjorde det godt. Neill har tidligere spillet på det skotske U-20 landshold under Gardner Speirs, der har været manager for Queen's Park siden januar.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.