Vundet
Tips & Spilforslag
Coventry - Cardiff: (AH: 0,0) 2
Spiltip af Christian Brüggemann
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 30-30-40%
- Betvalue
- 2108%
- Spilbar ned til odds
- 1,75
- Rigtig/forkert
Betting tip
Coventry City
Coventry ligger i ingenmandsland med 8 point op til en oprykningskvalifikationsplads og 8 point ned til en nedrykningsplads, så det ligner igen-igen en "middelsæson" for The Sky Blues. Coventry har på papiret gjort det godt, men reelt set har de langt fra altid fortjent de point, de har fået. Dette blev senest illustreret i FA Cup'en for fire dage siden, hvor Coventry scorede sejrsmålet til 1-0 tre minutter før tid – mod Torquay, et hold fra den 5.bedste række! Og det var ikke engang fordi, Coventry spillede godt, for i 2. halvleg stod der faktisk Torquay på næsten alt, og ironisk nok blev scoringen sat ind af en indskiftet reserveforsvarsspiller…
En af Coventrys forcer er forsvarsspilleren og dødboldsspecialisten Fox, der er giftig på frispark, der allerede har scoret 4 mål således. Desuden leverer han nogle kvalificerede hjørnespark, men Cardiff er et af de hold, der kan formå at dominere de dødboldssituationer, så jeg ser det ikke som den allerstørste trussel.
Coventrys angreb ser ok ud med topscorer Morrison, der har scoret 8 ligamål; han får assistance af etablerede navne som Mifsud, Eastwood m.fl., men det er tankevækkende, at Coventrys næstmest scorende spillere er to forsvarsspillere, der tager henholdsvis straffe og frispark…
Coventrys Akilleshæl er - på trods af et par clean sheets på det seneste - nok forsvaret, der ikke altid får ryddet lige godt op, hvilket til dels også skyldes, at Coventry har været plaget af skader og rokeret meget rundt, hvorfor spillerne selvsagt har haft svært ved at vænne sig til hinanden. Der er dog ikke plads til mange fejltagelser, før den giftige McCormack slår til for Cardiff…
Coventry er 5-5-4, 18-17 hjemme. Coventry har dog endnu ikke mødt ligaens fem bedste hold på hjemmebane, hvilket er meget relevant at notere sig! Desuden har Coventry altså kun slået ligaens nummer 7, 13, 15, 19 og 23 på eget græs – og nummer 7 er et af ligaens allerdårligste udehold… Til gengæld er det blevet til en del pointdelinger og nederlag mod middelgode hold, og det er i sådan en kamp som denne, Coventry kan begynde at bevise, om de rent faktisk "kan" noget.
Coventry har haft en masse spillere ude med skader, men nu begynder det så småt at lysne; ikke desto mindre er en del af spillerne endnu ikke oppe i fulde omdrejninger, og desuden må Coventry stadig undvære bl.a. den vigtige anfører Scott Dann. Udover ham mangler Coventry forsvarsspiller Wright, der har karantæne, og som om det ikke er slemt nok, er Coventry også uden midtbanemand Osbourne og angriberne Simpson og Best, der alle er ude med skader. Og, nå ja, det forlyder også, at den meget vigtige forsvarsspiller Ward også er blevet skadet...
*-*-*
Cardiff City
Cardiff kan med en sejr springe op på 4.pladsen i The Championship, da holdet øjeblikkeligt indtager en 6.plads med to point op til 4.pladsen – endda med to kampe i baghånden! Cardiff har gjort det fortrinligt i denne sæson med 11-12-4 og har vist sig som et hold, der har været meget, meget svært at slå, hvilket Arsenal opdagede for tre dage siden, da de kun fik 0-0 i en kamp, hvor Cardiff afgjort havde fortjent omkampen.
Træner Dave Jones har nemlig for alvor fået styr på defensiven, hvor Cardiff står godt og da også kun har lukket 26 mål ind i de 27 kampe, hvilket er delt ligarekord. Den foretrukne firebackkæde er fundet og har vist god spilforståelse, hvilket resultaterne da også afspejler: blot 2 mål har Cardiff lukket ind i de sidste 6 kampe, begge langt inde i overtiden…
Offensivt imponerer Cardiff også og har i angriber McCormack en af ligaens bedste skarprettere med 13 ligamål og har en kompetent angrebspartner i Bothroyd, og disse to tror jeg, kan komme til at volde et amputeret Coventry-forsvar problemer, hvilket de netop gjorde i det indbyrdes opgør i år, der fuldt fortjent endte med Cardiff-sejr på 2-1. Målene sat ind af Bothroyd, McCormack og Coventrys anfører Dann, der som nævnt ikke er med.
Cardiff er 3-9-2, 16-15 ude. Cardiff har kun tabt på udebane til hjemmestærke QPR (1-0 i det 80. minut) og til relativt svage Plymouth (2-1), men i den kamp manglede Cardiff også en del spillere inkl. topscoreren… Udover det skal man bide mærke i, at Cardiff kun har mødt hold fra top 10 i de sidste 5 udekampe, hvor Cardiff er 1-4-0. Tilmed har Cardiff mødt to af ligaens allerbedste hold, Birmingham og Reading, i de to sidste udekampe, og begge endte 1-1 efter begge de to hold udlignede Cardiffs føringsmål dybt inde i overtiden, så med lidt mere held og koncentration kunne Cardiff godt have vundet nogle flere på fremmed græs.
Både angriber Bothroyd og midtbanemand Parry har slidt med nogle småskader, men er ifølge træner Jones klar til denne kamp. Det betyder, at Cardiff kun må undvære kantspiller Whittingham, men han har alligevel siddet på bænken på det seneste, og desuden har Cardiff hentet Burke, der går direkte ind på højrekanten, så det er ingen svækkelse.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar