Tabt
Tips & Spilforslag
Clyde - Dundee FC: (AH: +0,25) 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 30-27-43%
- Betvalue
- 1101,7%
- Spilbar ned til odds
- 1,70
- Rigtig/forkert
Betting tip
1-tallet giver 2,88 hos Bet365
X giver 3,60, også hos Bet365
...og 2-tallet giver 2,35 hos Nordicbet
Der er således også et lille valuebet i det rene 2-tal. Forskellen på det mere forsigtige Asian handicap, som jeg foreslår her - fuld gevinst ved Dundee-sejr, halvdelen af pengene tilbage ved uafgjort, og tab ved Clyde-sejr - er reelt så lille, at det næsten må være en smagssag, om man ønsker at spille det rene 2-tal, eller man i stedet vil prøve med det her foreslåede spil.
Objektivt set burde Dundee nok have en lidt større chance for at vinde denne kamp - men Dundee har haft en dårlig sæsonstart, og selv om de har genfundet det gode spil (eller i hvert fald de gode resultater) under Jocky Scott, så mangler hans hold nok stadigvæl lige det sidste oomph, før de også kan sætte sig igennem på udebane.
I den henseende er Broadwood et taknemmeligt sted at besøge. Clyde har rækkens dårligste hjemmestatistik. På den anden side har Clyde tidligere udvist et vist talent for at hente point, når man mindst venter det af dem. Derfor en i virkeligheden ret forsigtig chancevurdering fra mig.
Der er i øvrigt en ret stor risiko for, at kampen bliver aflyst. Broadwood er notorisk vejr-ramt.
Clyde 4-4-7/16-22 [9] ligger hvor de plejer, dvs. tæt på bunden af rækken. Jeg er egentlig holdt op med at undre mig over, hvorfor Clyde glider ned mod bunden af rækken sæson efter sæson: trods en på papiret udmærket trup trækkes Cumbernauld-holdet med et af rækkens mindste tilskuertal og nærmest indbygget underhunde-moral.
Det lille tilskuertal skyldes, at Clyde stadigvæk trækkes med efterveerne af en traumatisk flytning fra, rigtigt gættet, Clyde, til den ucharmerende Glasgow-forstad Cumbernauld idet holdets oprindelige stadion blev solgt fra til hundevæddeløb (!)
Siden 1994 har Clyde haft hjemme på det kolde, vindblæste og stemningsforladte Broadwood Stadium. Bl. a. derfor har Clyde fremdeles 1. divisions ringeste hjemmestatistik med kun én sejr registreret indtil videre i sæsonen - nemlig imod et ungt Livingston-hold tilbage i oktober.
Den omtalte underhunde-moral skal forståes derhen, at Clyde som regel har det bedst i en decideret underhunde-rolle. Clydes point bliver ofte hentede netop imod alle odds, hvorfor jeg altid er ekstra forsigtig når jeg spiller imod dem.
Formen er faktisk ikke så dårlig endda: v-u-t-t-v. For tre lørdage siden blev det til en flot og overraskende 2-0 udesejr over Queen of the South, der lader til at være gået i stå. Ikke medregnet i formkurven er en 2-0 hjemmesejr over Montrose i FA Cup'ens 3. runde i slutningen af november, Clydes sidste turneringskamp indtil videre.
Også Dundee FC 5-5-5/11-15 [7] møder frem til dagens kamp med en ufrivillig kampudsættelse i bagagen. Den manglende kamp-form kan selvfølgelig påvirke begge hold, men det er min forventning, at kamp-pausen har passet Dundee bedre end den har passet Clyde, primært fordi, Dundees skadesliste potentielt er blevet lidt kortere.
Det afholder ikke manager Scott fra at bitche lidt til en lokal Dundee-avis:
'...If Saturday's off, I'll have gone from having a few who needed a game to a whole squad needing one — the boys are desperate to play...'
...men jeg synes også, at Scotts udtalelse vidner om, at der er en vis sult i hans trup. Hvilket er ganske betegnende for den gode stemning, der har omgivet Dundee siden Scott tog over efter den fyrede Alex Rae tilbage i slutningen af oktober. Scott, der har stået i spidsen for Dundee FC to gange før - sidste gang tilbage i 1980erne; han er en halvgammel fætter - er ikke netop eksponent for poleret shortpassing-fodbold, men han er god til at motivere sit hold.
Under Scotts ledelse har Dundee fightet for hver eneste bold og hvert eneste point, hvilket har givet bonus på resultatsiden også: Scott og Dundee er faktisk ubesejrede siden oktober. En medvirkende faktor har dog også været den stedse kortere skadesliste, men det bør ikke lægge Scott til last.
Formkurven er udmærket uden at være fantastisk: u-v-v-u-t. Sidste rundes opgør imod Livingston blev aflyst på grund af vejret. Forrige lørdag blev det til en godkendt 1-1 hjemme imod topholdet St. Johnstone i en kamp, hvor Dundee karakteristisk nok fik fightet sig tilbage fra 0-1.
Indbyrdes opgør: denne sæsons enlige kamp endte med en 1-0 hjemmesejr til Dundee. Længere tilbage i historien er det rimeligt lige idet det dog lige skal nævnes, at Clyde ikke har vundet i deres tre sidste hjemmekampe imod Dundee.
Skader og karantæner: der er ingen karantæner hos de to hold.
Hos Clyde er Stuart Kettlewell (M - fast) ude med en ribbens-fraktur, en stor svækkelse. Desuden forventes Neil McGregor (F - fast) fortsat ude med en skade for Clyde.
Hos Dundee forventes topscorer Mickael Antoine-Curier (A - fast, 6 liga-mål i sæsonen) tilbage fra landsholdstjeneste med de Hollandske Antiller.
Kyle Benedictus (M - fast) forventes fortsat ude med en langtidsskade for Dundee; til gengæld skulle både Paul McHale (M - fast) og Colin McMenamin (A - fast når han er klar) være tilbage efter skadespauser. Endelig er der en chance for, at Mark Gilhaney (A - fast/indskifter) er klar igen efter en månedlang skadespause.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar