Cluj - Bordeaux
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Odds (tirsdag kl. 13:15)
1: 2,4 188bet
X: 3,4 Eurobet
2: 3,35 Pinnacle
Chancevurdering: 41-30-29
Over/Under 2,5 mål
Over: 2,4 Canbet
Under: 1,7 Betsson
Chancevurdering: 42-58
CFR Cluj fra den transsylvanske by Cluj-Napoca (godt 300.000 indbyggere) er på få år blevet en magtfaktor i rumænsk - og nu også europæisk - fodbold. Klubben er fra 1907, men det er først i de senere år at den har løftet sig fra middelmådigheden. Efter en økonomisk krise i 90'erne rykkede Cluj på i den bedste række i 2004, og i de følgende sæsoner blev holdet nr 11, 6 og 3. For så i 2007/08 at vinde både liga og pokal.
I 2006/07-sæsonen begyndte klubben for alvor at importere udenlandske spillere, og i dag er der typisk kun et par rumænere i startopstillingen. Resten er sydamerikanere, afrikanere, portugisere...
De danner et slagkraftigt hold under ledelse af den italienske træner Trombetta (en ydmyg karriere som assistenttræner i Serie A og cheftræner i lavere rækker) der kom til d. 1. september efter en halvsvag sæsonstart.
Nederlaget i Bordeaux var Trombettas første med Cluj. Og det blev fulgt op af endnu ét: 1-2 ude til Timisoara (nr 3 i den rumænske liga).
Derefter blev det dog til 1-0 hjemme over Urziceni (nr 2).
Cluj indtager femtepladsen. På hjemmebane siger statistikken 4-3-0 (9-2).
I Champions League-gruppespillet lagde Cluj ud med sensationelt at vinde 2-1 i Rom, begge mål scoret af argentinske Juan Culio (hvorefter det rumænske fodboldforbund gik i gang med en naturaliseringsproces). Faktisk ikke en ufortjent sejr (men det skal med at Roma havde fået en skidt sæsonstart i Serie A; formen var dårlig). Og det er værd at bemærke at Cluj kom bagud - men altså formåede at vende kampen.
Ufortjent var 0-0 hjemme mod Chelsea heller ikke: Imponerende (selv om Chelsea ikke spillede som londonerne kan, en mand som Drogba havde således en offday (blev i øvrigt også skadet)).
Clujs primære force er de mange dygtige offensivfolk (bl.a. ivorianske Koné og førnævnte Culio) - men som 0-0 mod Chelsea antyder, er der også gods i defensiven.
Trupnyt for Cluj
Trica (midtbane; fast), Diego Ruiz (angreb; reserve), Didi (angreb; reserve)
Angriberne Ruiz og Didi er skadede, men de har alligevel kun været bænkevarmere i de første tre CL-kampe. Derudover har midtbanemand Trica karantæne efter sin udvisning sidst i kampen i Bordeaux: Han har startet inde i alle tre CL-opgør.
Bordeaux ligger på tredjepladsen i den franske liga (det blev til en andenplads i sidste sæsosn). Efter et par gode kampe (2-2 i Nice og 4-0 hjemme over Le Havre) var indsatsen temmelig middelmådig i Nancy i lørdags. Det var modstanderen dog også, og der skulle en stor fejl af højreback Placente til for at give hjemmeholdet 1-0-sejren.
Spørgsmålet er så om den lidt lade indsats skyldtes at Bordeaux bevidst/ubevidst kiggede frem mod Cluj-kampen? Svært at sige, men meldingerne fra Bordeaux-lejren tyder på at man tager CL meget alvorligt. Kvalifikation til CL-playoff bliver ikke nemt at nå, men man vil kæmpe for det - og i hvert fald gå efter at snuppe tredjepladsen og dermed en billet til UEFA Cup-playoff.
I den franske liga er Bordeaux 2-1-3 (6-7) på udebane.
Generelt har Bordeaux endnu ikke været på højde med sidste sæsons klasse (og stabilitet). Nøglespillere som Wendel og Cavenaghi (sidste sæsons topscorer) er dog begyndt at spille bedre. Og den offensive styrmand Gourcuff, hentet i Milan, har været fremragende.
I Champions League-gruppespillet fik Bordeaux en rædselsstart. 4-0 tabte holdet i London til Chelsea, og mens nederlaget var ventet, så var størrelsen overraskende. Bordeaux der altså godt kan spille fodbold, havde en elendig dag hvor intet lykkedes, og hvor spillerne lynhurtigt mistede selvtilliden og intet turde.
I den næste kamp, hjemme mod Roma, lagde holdet da også langt bedre ud og kom tidligt foran med 1-0. Men så blev forsvarer Henrique udvist, efter 36 minutter, og på den baggrund var 1-3-nederlaget logisk.
Trupnyt for Bordeaux
Mangler: En række reserver - og førstekeeper Ramé.
Fraværet af den rutinerede klassekeeper Ramé er en svækkelse selv om afløser Valverde typisk er kompetent.
Bordeaux skal helst vinde kampen - men vil nok stille ret forsigtigt op. 4-4-2, men med to defensive midtbanemand: Diarra og Fernando.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar