Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 30%
- Betvalue
- 3114%
- Spilbar ned til odds
- 3,33
- Rigtig/forkert
Formen er bedre end meget længe. Kvartfinalenederlagene i Paris og London har ikke slået ham ud, og i Toronto i sidste uge så han bestemt udmærket ud. Sejre over Berdych og Djokovic sendte ham i finalen, hvor en velspillende Murray snuppede sejren 75 75. Undervejs i kampen så vi masser af eksempler på Federers høje motivation og eminente slagrepertoire, men Murray var bedst i den turnering, og han havde lige det afgørende held og dygtighed på nogle ekstremt vigtige tidpunkter i afslutningen af begge sæt.
Cincinatti har været god ved Federer. Tre gange har han vundet turneringen (2005, 2007 og 2009), og selv om der muligvis er noget skæbnebestemt i, at det kun er hvert andet år, han løfter trofæet, så må jeg forsøge at se bort fra denne ”række” og forholde mig nøgternt til fakta: Tre turneringssejre de seneste fem sæsoner i Cincinatti er lig med en turnering, hvor Federer befinder sig godt.
Lodtrækningen har maget det perfekt for Federer. Han havde bye i første runde, i anden runde vandt han 5-2 ret. over Istomin, og i tredje rnde vandt han på w.o. over Kohlschreiber. Det må være en af de billigste kvartfinalepladser i en masters nogensinde, og hvor jeg før turneringsstart frygtede, han ville tanke turneringen pga. fatigue fra sidste uge og det forestående US Open, så er jeg ikke i tvivl nu: Han tanker ikke denne turnering med kun tre sejre til endnu et trofæ. I aften venter Davydenko, som ser bedre ud end længe, men han er stadig kun en skygge af sig selv ift. den spiller, der smadrede alt og alle i slutningen af 2009. Federer er oddsmæssigt kæmpe favorit, og det vil være en af årets sensationer, hvis han taber denne en masters kvartfinale til en relativt formsvag Davydenko. I semifinalen venter Nadal eller Baghdatis, og ingen af disse bør være favoritter mod Federer. Nadal har set træt ud, og generelt er disse nordamerikanske hard court-baner bare ikke hans kop te. Knæene holder ikke til det, og de topspundne slag har ikke samme effekt som mange andre steder. I finalen venter så Murray, Djokovic, Roddick eller Fish, og her synes jeg faktisk Fish har set bedst ud indtil videre. Jeg ser det som næsten umuligt, han kan slå Federer i en finale. Djokovic hader varmen og var tæt på at gå død mod Nalbandian. Murray ser vildt træt ud, og niveauet er noget helt andet end i sidste uge. Roddick spiller elendigt på alt andet end serven eksemplificeret ved, at han i går lavede beskedne fem (!!!) vindere fra baglinien mod Söderling i en kamp, der gik til 35 partier. Det antal vindere slår selv Wozniacki i en kamp på under 18 partier. Jeg kan ikke se ham stille noget op ved Federer i en finale pt. Ens for de nævnte er dog, at de generelt har et højere topniveau, end de har vist her i Cincinatti indtil videre, og finder de ny energi og rammer toppen, så vil både Djokovic og Murray være fyldt jævnbyrdige med Federer.
CV:
Federer 30%
Murray 20%
Nadal 20%
Djokovic 15%
Roddick 6%
Davydenko 3%
Baghdatis 2%
Fish 4%
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar