Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 53-47%
- Betvalue
- 2105,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,13
- Rigtig/forkert
Tourens 17. etape er klassementrytternes sidste chance for at angribe UK Postal, bedre kendt som Team Sky - løbets altdominerende hold. Det bliver Tour de France 2012s sidste bjergetape, og hvis vi skal se andet end den forventede britiske sejr, så skal Nibali og kompagni ud og angribe med alt hvad de har. Indtil videre har Team Sky dog ikke været til at skyde igennem, så det er tvivlsomt om det bliver succesfuldt. Derudover skal en rytter som Nibali tage minimum fire minutter, da der efter bjergetapen er endnu en afgørende test tilbage - en 53,5 kilometer enkeltstart. På Tourens første enkeltstart smadrede både Froome og Wiggins de andre konkurrenter, så det vil altså kræve et solidt hul for bare at holde en eventuel føring til britterne.
Ruten:
Efter små 17 kilometer rammer rytterne dagens første stigning Col de Menté, der er en kategori 1 stigning. Dernæst rammer rytterne en kategori 2 og 3 stigning, inden de efter 95 kilometer begynder opstigningen til Port de Balée (11,7 km, 7,7 %), der er uden for kategori. Efter 16,5 kilometers nedkørsel begynder de at klatre op imod Col de Peyragudes (15,4 km, 5,1 %, men med tre kilometers nedkørsel undervejs). Col de Peyragudes er en kategori 1 stigning, og når rytterne har nået toppen, skal de køre nedad i små tre kilometer inden de skal klarte de sidste 2,5 kilometer mod mål. Etapen er i øvrigt relativt kort med sine blot 143,5 kilometer.
Matchuppen:
Team Skys to britter ligger på henholdsvis første -og andenpladsen i løbet, og det kan der efterhånden ikke længere rykkes ved. Wiggins er på nuværende tidspunkt 2.05 foran Chris Froome i det samlede klassement. På de foreløbende bjergetaper har de to britter fulgtes pænt ad, og på 7. etape lod Wiggins pænt Froome spurte efter etapesejren, som han så også fik. Siden dengang har flere og flere snakket om, at Chris Froome i virkeligheden er den stærkeste rytter i årets Tour de France og, at det kun er på grund af Wiggins' og Sky ledelsens ordrer, at han ikke har kørt Wiggins agterud for længst. Derfor er Froome også favorit i spillet her, men jeg ser en fin chance for, at Wiggins ender over Froome på etapen til Peyragudes. Fordi det er Tourens sidste bjergetape kunne jeg dog godt forestille mig, at Bradley Wiggins selv ville gå efter en etapesejr for trods alt at have vist lidt i bjergene. Jeg håber han vil forsøge at modbevise de onde tunger, og måske endda tage en etape sejr på den sidste af årets store bjergetaper. Det ville ihvertfald være en fin gestus til den gule trøje og løbets historie. Chris Froome har desuden fået den etape sejr, man som superløjtnant kan regne med at få som tak. Derudover er der selvfølgelig muligheden for, at Nibali eller en af de andre favoritter for den sags skyld, laver et angreb a la Thomas De Gendts på Stelvio i årets Giro, hvor de simpelthen går all in, og tvinger Wiggins til at bruge sit hold op, ligesom vi så Ryder Hesjedal bruge Vandevelde op.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar