Chicago Blackhawks - Columbus Blue Jackets: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 52-22-26%
- Betvalue
- 2109,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
Chicago Blackhawks:
Blackhawks fik en rigtig flot åbning på sæsonen med 8-6 sejren på udebane over stærke Nashville Predators. Bulletinerne går på, at det var et hårdtkæmpende Blackhawks mandskab, der nægtede at overgive sig, på trods af tidligt at være kommet bagud med et par mål. Samtidig havde Nashville defensiven og goalie T. Vokoun ikke en af sine mest mindeværdige dage på isen. Men uanset hvordan man vender og drejer den, er det et utroligt stærkt resultat.
Selvom vi selvfølgelig stadig er tidlig på sæsonen, så virker det så sandelig ikke til at Blackhawks i år, har tænkt at stille sig tilfreds med en status som ”prügelknape” (groft sag, da det udtryk gange NHL sjældent giver plus på den anden side af lighedstegnet ;) ) og en placering som NHLs 3. dårligste mandskab.
Tilgangen af Martin Havlat, Bryan Smolinski og Michal Handzus har i den grad løftet offensiven og med en kvalitetsgoalie af N. Khabibulin kaliber til at vogte buret, ja så ser sæsonen lovende ud for the Blackhawks.
Skader/karantæner:
Ingen.
Columbus Blue Jackets:
Blue Jackets tabte natten til i dag sæsonpremieren hjemme mod Vancouver 2-3 efter OT. 1. periode var man godt med, og det lykkedes at komme foran på et powerplaymål af M. Hartigan. 2. periode blev man i store perioder presset helt i bund, men det lykkedes alligevel at få endnu en powerplayscoring ved D. Vyborny og stillingen 2-0 efter 2. periode må betegnes som en anelse ufortjent. I 3. periode faldt korthuset da også sammen, og Canucks fik udlignet og ligeledes snuppet sejren allerede 31 sekunder inde i overtiden. Skudstatistikken 44-20, i Canucks favør, giver et meget godt billede på Canucks dominans.
Blue Jackets har et talentfuldt mandskab og med tilgangen af F. Modin, har man fået samlet en giftig offensiv, der bl.a. tæller navne som Rick Nash, Sergei Fedorov, N. Zherdev og A. Carter. Man er dog stadig relativt sårbar overfor skader til de etablerede navne på især centerpositionen. P.t. er man så uheldig at have stjernecenter Sergei Fedorov ude med en skulderskade, hvilket må betegnes som en væsentlig svækkelse. Ligeledes trives man også bedst på hjemmebanen, hvilket sidste sæsons statistik også tydeligt indikere:
Hjemme: 23-18-0 (Sejre – Nederlag – OT)
Ude: 12-25-4
Udover tilgangen af F. Modin, er det så som så med forstærkninger til Blue Jackets mandskabet. Derimod har man mistet goalie M. Denis til Tampa og i stedet er det den relativt uprøvede P. Leclaire, som har fået tjansen i denne sæson. Han stod godt mod Canucks, og har en god statistik i ryggen fra de kampe han opnåede i sidste sæson, men stabiliteten over en hel sæson er stadig et spørgsmålstegn.
Skader/karantæner:
Som sagt – Sergei Fedorov er ude med en skulderskade, og det må betegnes som en væsentlig svækkelse af Blue Jackets offensiv. Desuden er defensiven svækket ved karantæneramte Rostislav Klesla.
Konklusion:
Blackhawks viste stor vilje og gejst i premieren mod Predators, og den nye trio til offensiven ser ud til allerede at fungere godt sammen med resten af holdet. 8-6 sejr på udebane mod et hold med Predators kvaliteter, må have givet et gevaldigt selvtillidsboost og tro på at man kan være en udfordrer til slutspilspladserne. Blue Jackets fik en skidt start med hjemmenederlag til Canucks og kun godt målmandsspil og god effektivitet i PP, var medvirkende til at man fik uafgjort i ordinær tid. Når man tænker på at hjemmebanen normalt er Blue Jackets force, så er det bestemt ikke en optimal start. Herudover er man alvorligt svækket på centerpositionen med Sergei Fedorovs fravær. Jeg synes der er god værdi i odds 2.10 @ Betsafe, for at Blackhawks nye offensiv fortsætter de gode takter i deres hjemmebanedebut.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar