Cherno More Varna - PSV Eindhoven: (AH: +0,5) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 47-0-53%
- Betvalue
- 2105,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,13
- Rigtig/forkert
Kig udover "navnene": Der skal vel være en lettere klar klasseforskel i dette møde, men alligevel er jeg ikke sikker på, at PSV Eindhoven får en let aften på kontoret. Et par omstændigheder peger nemlig i modsat retning af, hvad man umiddelbart ville gå ud fra, hvis man blot kigger på disse to klubbers "navne" samt deres indsatser i de seneste mange års Europa Cup-turneringer.
Retfærdigt udfald af 1. kamp: PSV vandt for en uge siden i Eindhoven den første kamp 1-0, og det var en fortjent sejr efter spil og chancer. PSV havde forudsigeligt bolden klart mest, men kreerede trods to stolpeskud ikke alverden med chancer, og 1-0-sejren kom først i hus på et mål af Dirk Marcelis i tredje minuts overtid. Det er imidlertid begrænset, hvor megen lære man kan drage af det første møde, hvor Tjerno More Varna stillede sig meget defensiv, og det var op til PSV at kreere kampen.
Hjemmeholdet: Jeg vil starte med at kigge på hjemmeholdet Tjerno More Varna, der for de fleste nok er den "ubekendte" faktor i dette møde.
Holdet fra Sortehavs-rivieraen er vant til at lege fjerde-femte-sjette-violin i Bulgarien efter de store hovedstadsklubber fra Sofia, men lige p.t. er det faktisk ikke utænkeligt, at Tjerno More Varna er Bulgariens stærkeste mandskab. Tjerno More havde en stærk sidste sæsonhalvdel i foråret, som bragte holdet op på tredjepladsen i A PFG-ligaens slutstilling efter nationens to storklubber Levski Sofia og CSKA Sofia. Mange bulgarske fodbold-eksperter hævdede hårdnakket, at Tjerno More Varna var det bedst spillende mandskab i foråret, og klubben forekommer lige nu at være mindst på højde med Levski Sofia (det skal man ikke forveksle med, at Tjerno More Varna nødvendigvis vil byde alvorligt ind på mesterskabet i den kommende sæson i Bulgarien, jeg taler kun om situationen lige nu). Nu skal Levski Sofia og CSKA Sofia også rangeres et niveau under PSV Eindhoven, men det hiver dog Tjerno More Varna tættere på i en sammenlignigs-vurdering.
Tjerno More Varna var med i Europa Leagues 2. kvalifikationsrunde, hvor de vandt 1-0 hjemme over Iskral-Stal Ribnita og i returen i Moldova tog en klar sejr 3-0. PSV Eindhoven er trådt ind i Europa League-kvalifikationen først nu i 3. kval.runde.
Stuttgart var heldige: Det er ikke fordi, man decideret falder på halen af Tjerno More Varnas resultater de seneste år i Europa, men helt ringe har holdet ikke været. Sidste år var ganske interessant. I UEFA Cup'en eliminerede Tjerno More i 1. kval.runde med samlet 9-0 Sant Julia fra Andorra, og i 2. kval.runde spillede bulgarerne uafgjort 1-1 i Israel med Maccabi Netanya og vandt efterfølgende 2-0 hjemme. I 3. kval.runde blev det så til to højspændte kampe mod tyske VfB Stuttgart, og her var Tjerno More Varna faktisk uheldig med at trække det korteste strå. Jeg så begge kampe, og jeg mener helt seriøst, at Stuttgart var mildt heldige med at vinde 1-2 i Bulgarien samt især i den efterfølgende hjemmekamp at få uafgjort 2-2 (Tjerno More var foran 2-1 indtil kort før tid).
Og der er næppe tvivl om, at Tjerno More Varna i dag er et stærkere hold, end de var for et år siden...
Det er ikke sikkert, at det rækker alligevel mod PSV Eindhoven, men det hollandske Phillips-mandskab er langt fra en så frygtindgydende modstander som tidligere.
Gæsterne: PSV Eindhoven har i mange sæsoner gjort det godt i Champions League, men de seneste år har præstationerne været for nedadgående. Sidste år blev det således kun til en sejr og fem nederlag i gruppespillet (sejr 2-0 hjemme over Marseille, men nederlag i resten af kampene - udover PSV og Marseille bestod gruppen af Liverpool og Atletico Madrid).
Den nedadgående tendens, som skyldes, at PSV over en længere årrække har været nødt til at sige farvel til sine bedste spillere, ses også i den hollandske Æresdivision. Her sluttede PSV sidste sæson blot på fjerdepladsen i grundspillet efter AZ Alkmaar, Twente og Ajax Amsterdam og må derfor nu tage til takke med at spille Europa League-kvalifikation.
3-3 hjemme mod Venlo... og heldigt...!: Sæsonstarten i den hollandske Æresdivision løb af stablen i den forgangne weekend, og indsatsen der lovede heller ikke godt. PSV var dårligste mandskab på banen i 3-3-hjemmekampen mod oprykker Venlo, der er spået en vanskelig sæson i kamp for overlevelse i den bedste række.
Den bulgarske A PFG-liga sæsonstarter i den kommende weekend.
Trypnyt & banen: Der er to negativer ved dette væddemål og især teamnews-delen er irriterende for bettet, og jeg har da også været nødt til at procent-justere (jeg havde oprindeligt større værdi på Tjerno More). Hjemmeholdet har nemlig to relativt tunge afbud i centerforsvareren Tanko Djakov og den offensive midtbanespiller Alex, der ikke er med i aften. Ifølge meldingerne fra Bulgarien skulle det dog være til at dække ind, og uanset så er den 35-årige brasilianer Alex over sin bedste fodbold-alder.
Det andet negativ er, at kampen pga. UEFA's stadion-krav ikke spilles på Tjerno Mores vanlige hjemmebane i Varna, men 100 km sydpå i den anden store Sortehavs-kystby Burgas. Det skal dog siges, at Tjerno Mora Varna er vant til det stadion, og har spillet der masser af gange før. Underlaget i Burgas er kunstgræs, hvilket må vurderes til en spinkel fordel for Tjerno More, der har brugt den seneste uge til at træne på banen.
Konklusion: Når man sammenholder tingene i ovennævnte, så finder jeg ikke, at der skal være så stor forskel på disse to hold, som odds-markedet indikerer. Givet er det, at PSV Eindhoven er det bedste mandskab af de to, det vil jeg slet ikke gå i rette med, men hvor meget bedre? Selvom kampen spilles i Burgas, vil der være tale om en ikke ubetydelig hjemmebane-fordel (der forventes omkring 10.000 tilskuere, deraf ca. 7.000 tilrejsende fra Varna).
PSV Eindhoven er efter resultatet i det første møde klar favorit til at tage den samlede sejr, men det er heller ikke det, mit væddemål går på. Jeg mener at spotte en undervurdering af Tjerno More Varna og samtidig god værdi i Asian Handicap-oddsene. Jeg vil endda ikke udelukke, at de bliver bedre, hvis man væbner sig med tålmodighed en times tid eller to, men det er svært at sige. Jeg kaster for egen rulle to af fem mulige units efter Tjerno More Varna på Asian Handicap +0,5.
Bedste 1-tals-odds: 5,20 (bwin) - min vurdering: 20 %
Bedste X-odds: 3,80 (Danbook) - min vurdering: 27 %
Bedste 2-tals-odds: 1,80 Expekt, Ladbrokes) - min vurdering: 53 %
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar