Vundet
Tips & Spilforslag
Chelsea - Liverpool: Over 2,5
Spiltip af Nicolaj Stage
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 48-52%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,08
- Rigtig/forkert
Betting tip
1 – 2,45 (Danbook) 2,44 (Pinnacle)
X – 3,40 (188bet)
2 – 3,25 (Betsson, Centrebt, Expekt)
Over/Under 2,5 mål
Over – 2,20 (Canbet)
Under – 1,75 (10bet)
Det første og tidligere opgør
Chelsea kunne højst overraskende tage fra Anfield med en imponerende 3-1-sejr, selvom Liverpool startede som lyn og torden og kom foran 1-0. Men på to skarpe dødbolde kunne back-reserven Branislav Ivanovic pande to kasser ind til en 2-1-føring, mens formstærke Didier Drogba slog det sidste søm i The Reds' kiste til slutresultatet 3-1.
Liverpool er generelt holdet, der har revanche til gode ikke blot efter at Chelsea vandt i sidste uge på Anfield, men også efter sidste sæson, hvor The Blues sendte The Reds ud af turneringen i ekstra spilletid efter to 1-1-kampe. Året forinden var opgøret mindst lige så tæt, da Liverpool gik videre efter straffesparkskonkurrence, da begge kampe endte med en 1-0-sejr til hjemmeholdet.
Chelsea
Med det fantastiske resultat Chelsea hentede på Anfield i det første opgør, vil Chelsea formentlig sørge for at stå godt på banen med en stærk midtbane, som kan give Liverpool lidt plads fremad banen, men samtidig forventer jeg også, at The Blues vil forsøge at lukke kampen endeligt med en kontrascoring eller to, hvor Malouda, Kaloug og Drogba får nøgleroller. I weekenden viste Chelsea igen stor effektivitet foran mål men også en vis sårbarhed i de bagerste rækker, da Bolton blev besejret med 4-3 på Stamford Bridge.
Chelseas vej til denne 1/8-finale var forholdsvis overkommelig, selvom The Blues blev snydt for førstepladsen af italienske Roma. Hjemme på Stamford Bridge gjorde Chelsea rent bord med lutter sejre, men på udebane formåede The Blues slet ikke at sætte sig igennem på samme måde og således lykkedes det kun at hente sølle to point i tre udekampe.
I 1/8-finalen stødte Chelsea så ind i formstærke Juventus og efter en ventet 1-0-sejr hjemme på Stamford Bridge havde Chelsea et fantastisk udgangspunkt forud for returen i Torino. Her kom hjemmeholdet ellers bedst fra start, men på trods af den truende fiasko viste Chelsea stor moral og kom igen to gange og fik både udlignet Juves 1-0 og 2-0-føring så kampen endte 2-2.
Trupnyt
Anfører og forsvarskrumtap John Terry har karantæne, hvilket naturligvis svækker The Blues' defensiv, men heldigvis for Hiddink og co. så forventes Ricardo Carvalho at blive klar til at overtage Terrys plads ved siden af Alex i det centrale forsvar.
Forventet startopstilling (4-3-3):
Malouda – Drogba – Kalou
Essien – Lampard – Ballack
A. Cole – Alex – Carvalho – Ivanovic
Cech
Liverpool
De færreste havde vel forventet, at Liverpool i den grad gik ned mod Chelsea ovenpå en række fantastiske resultater, hvor Fernando Torres og co. virkelig viste, at de kan producere chancer og ikke mindst mål. Derfor må man også forvente at se et hævntørstigt og aggressivt Liverpool-mandskab komme stormende fra start og forsøge, at gentage et utroligt comeback, som The Reds så mange gange tidligere har præsteret i Champions League. I weekenden fik Daniel Agger og co. tiltrængt oprejsning med en sikker 4-0-sejr hjemme over Blackburn, hvor Torres igen viste storform og beviste at han for alvor bør regnes for en af de absolut bedste angribere med to flotte mål.
Med 14 point og en målscore på 11-5 gik Liverpool ubesejret gennem Champions League-gruppespillet, hvor det kun lykkedes Atlético Madrid at tage point fra englænderne i begge opgør. Marseille blev besejret med samlet 3-1 mens PSV ikke fik et ben til jorden mod The Reds, som vandt to gange 3-1 over hollænderne.
I 1/8-finalen stod genrejste Real Madrid på menuen; en ret som umiddelbart vil give de fleste hold sved på panden, men på trods af den forventede tætte match up, var Liverpool spanierne klart overlegne i begge kampe. I det første opgør på Bernabeu forsvarede Liverpool sig effektivt med alle mand bag bolden og sikrede en 1-0-sejr på en dødbold sidst kampen, men da Los Blancos besøgte Anfield 14 dage senere, kom Gerrard og co. som skudt ud af en kanon og kørte direkte henover et tamt Madrid-mandskab, som blev sendt hjem med en sæk på 0-4.
Trupnyt
Steven Gerrard har været småskadet de seneste par dage, men anføreren blev sparet i weekenden og han spiller med stor sandsynlighed denne kamp. Samtidig kan Benitez glæde sig over, at sin stærke defensive midtbanespiller Javier Mascherano igen er til rådighed, efter han missede det første opgør pga. karantæne. Samtidig kan Benitez måske foretrække danske Daniel Agger i midterforsvaret pga. hans offensive kvaliteter, som han allerede i weekenden viste prøver på med et fantastisk langskudsmål.
Forventet startopstilling (4-2-3-1):
Torres
Rieira/Benayoun – Gerrard – Kuyt
Maschernao – Alonso
Aurelio – Skrtel – Carragher/Agger – Arbeloa/Carragher
Reina
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar