Vundet
Tips & Spilforslag
Chelsea - Bayern München: 1
Spiltip af Jacob Severin
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 60-25-15%
- Betvalue
- 2108%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
Betting tip
Chelsea vil højst sandsynligt stille med følgende:
Cech
Carvalho, Johnson, Terry, Gallas
Cole, Lampard, Makelele, Duff
Drogba, Gudjohnson
Chelsea må til kampen undvære:
Wayne Bridge (Forsvar) Skadet
Paulo Ferreira (Forsvar) Skadet
Arjen Robben (Midtbane) Skadet
Mateja Kerman (Angriber) Karantæne
Mourinho (træner) Karantæne
Det er selvfølgelig et afsavn at undvære 4 landsholdsspillere, hvor Robben med hans driblinger og hurtighed er den spiller der er mest savnet, men i hans fravær har Cole gået ind og gjort det fantastisk med flere mål. Det der gør Chelsea så stærke er, at de kan sætte en spiller ind på den plads der måtte få en skade eller karantæne uden at holdet mister kvalitet. Der er selvfølgelig spillere der er sværere at undvære end andre, men Mourinho har fået dem der ikke spiller til at affinde sig med den rolle og holde sig klar til den chance der altid vil opstå, når man spiller så mange kampe som Chelsea gør i denne sæson.
Bayern er uden tvivl det bedste tyske hold når samtalen falder på europæisk fodbold. De mange gange tyske mestre er altid en svær opgave for et hvilket som helst hold, men med de problemer Bayern har i angrebet, så er det svært at se hvordan de kan bryde den betonmur ned som Chelsea stiller op, og nu hvor Pizarro helt sikkert er ude og Makaay er tvivlsom, så har Bayern ingen angribere der har gjort sig på internationalt plan, og det er et stort minus, når man møder et så godt organiserede hold som Chelsea.
Bayern vil nok starte med følgende:
Kahn
Sagnol, Lucio, Kovac, Lizarazu
Salihamidzic, Frings, Schweinsteiger, Ballack
Makaay, Guerrero
Bayern må undvære:
Pizarro - Skadet
Makaay - Skadet (Tvivlsom)
Martin Demichelis - Karantæne
Hvordan ser jeg kampens forløb
Chelsea vil nok prøve at sætte sig på midtbanen, hvor især Makelele for en hovedrolle i at bryde Bayerns opspil. Duff vil sikkert få rigeligt at arbejde med, i og med han er lynende hurtig og slår nogle giftige indlæg som Drogba og Gudjohnson skal prøve at udnytte. Begge er yderst stærke i luftspillet og Bayerns eneste force i luftspillet i forsvaret er Lucio og han kan ikke dække 2 spillere, så her ser jeg store muligheder for at Chelsea kan slå til. Hvis Duff eller en anden Chelsea-spiller skulle fremtvinge et hjørne kommer Chelseas farligste luftvåben med frem. John Terrys veltimede løb mod bolden gør ham utrolig farlig på dødbolde, og han har også scoret en del mål i denne sæson på netop denne måde.
Chelsea har også skudtrusler fra distancen hvor både Cole og især Lampard er glade for at fyre kanonen af når chancen byder sig og det tvinger Bayerns forsvar den meter længere frem der kan blive fatal, især når Duff og Cole udfolder sig.
Chelseas træner Mourinho er måske den mest grundige træner i verden, han gennemanalyserer modstanderen, hvor bla. modstanderens højde indgår i oplægget til kampene. Mourinho har sikket opdaget flere svagheder i Bayerns hold, hvor et af dem er, at midtbanen har en del udskiftninger pga. diverse problemer. Magath har brugt en del spillere på netop midtbanen og han vælger højst sandsynlig den gamle rutinerede ræv Frings og det nye tyske stortalent Schweinsteiger til onsdagens opgør mod Chelsea, et valg jeg personligt ikke ville tage (men der er måske nok en grund til, at Magath og ikke Jacob er træner for Bayern : - ) ), jeg tror personligt ikke på at Schweinsteiger har nok erfaring på dette niveau, men han skal selvfølgelig have kampe som denne for at få det niveau som kræves. Frings er mere placeringsstærk end hurtig, og han kommer i problemer når Chelsea veksler fra forsvar til angreb som de er så gode til.
Mourinho har igen, igen skabt overskrifter ved sin udtalelse om at han ikke vil være på stadion i morgen pga. hans karantæne, men mon ikke det er endnu et af hans numre for at trække opmærksomheden fra sine spillere.
Bayern skal gøre alt for at få Makaay klar, for hvis han ikke bliver klar, bliver det for nemt for Chelsea at dække op for tyskernes offensive spil. Makaays evne til at være på det rigtig sted på det rigtige tidspunkt, kan meget vel være nøglen til en tysk succes i det engelske.
Jeg tror, at Chelsea bliver en for stor en mundfuld for Bayern, der nok må erkende at dette års CL-eventyr slutter her.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar