Tabt
Tips & Spilforslag
Chelsea - Barcelona: Over 2,5
Spiltip af Ruddock
den
2 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 50-50%
- Betvalue
- 2106%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
Chelsea:
Efter Hiddink har overtaget roret for Chelsea skuden, så er deres sæson blevet vendt fra en potentiel katastrofe sæson til en sæson med noget lysere udsigter. Chelsea kan dog ikke gøre sig realistiske forhåbninger om det engelske mesterskab, men de er næsten helt sikre på at kvalificere sig direkte til næste års champions league gruppespil via enten 2. eller 3. pladsen i Premier League (Arsenal er hele 6 points efter på 4.pladsen og der resterer kun 3 spillerunder).
Derudover venter også en finale i FA Cuppen mod Everton. Sidst men ikke mindst har Chelsea jo også muligheden for den helt store triumf i Champions League, hvor første skridt på vejen er at komme forbi Barcelona. En vanskelig opgave, men slet ikke umuligt efter det ufortjente 0-0 resultat på Camp Nou, hvor Chelsea var meget heldige med ikke at indkassere et nederlag på 2-3 mål.
Chelsea praktiserede en voldsom defensiv taktik i det første opgør mod Barcelona. Det var tydeligt at se, at Chelsea frygtede Barcelona og ikke turde gøre andet end parkere bussen foran deres eget felt og så satse på kontraer og dødbolde. Taktikken lykkedes med lodder og trisser, men kønt var det ikke at se en storklub som Chelsea spille på denne facon. På Stamford Bridge er det ikke sikkert, at Chelsea vil spille meget anderledes. De vil sikkert koncentrere sig om at holde Barcelona fra at score, da en Barcelona scoring vil indebære, at Chelsea skal score mindst 2 gange for at gå videre.
Dog forventer jeg, at Chelsea vil forsøge sig mere offensivt og forsøge at sætte Barcelona mere under pres, hvilket de slet ikke formåede i det første opgør. Vejen til at score mod Barcelona er netop, at man skal sætte deres forsvar under pres, så deres midtbane og angreb ikke kommer til fadet så nemt. Barcelonas forsvar til denne kamp mod Chelsea ser også meget suspekt ud, da både Puyol (karantæne) og Marquez (skadet) er ude. De to er normalt førstevalg i midterforsvaret. Derfor ser jeg det som endnu mere oplagt, at Chelsea skal sætte pres på, da Barcelona forsvaret nemt kan komme til at vakle.
Chelsea har fortsat Joe Cole, Deco, Carvalho og Ferreira ude med skader. De var dog også ude i første opgør. Ashley Cole er igen tilbage efter udstået karantæne. Jeg er dog ikke helt sikker på om det vil være en fordel, da Bosingwa egentlig spillede en god kamp over for Messi i første kamp. I mine øjne er Cole mere risikobetonet i sit spil og knap så god i det defensive, hvilket kan komme til at koste, da hans direkte modstander bliver den velspillende Messi.
Chelsea har helt sikkert offensive profiler nok til at udfordre Barcelona. Især Drogba vil temmelig sikkert blive en kilde til evig uro i Barcelona forsvaret, da han er i topform og fuld af selvtillid for tiden.
Barcelona:
Barcelona satte i weekenden mesterskabet eftertrykkeligt på plads i det spanske, da de totalt udspillede og nedsablede Real Madrid med en 6-2 sejr og det skete endda på Santiago Bernabeú i Madrid. Sejren kunne endda være blevet tocifret, men en storspillende Casillas forhindrede en endnu større blamage.
Det er altså et Barcelona mandskab, der møder op til denne kamp med en fuld tank af selvtillid. Skuffelsen over kun at have fået 0-0 mod Chelsea i første kamp er vasket væk og de er nu klar til en ny kamp om pladsen i finalen. Jeg tror ikke, at der er den store tvivl om, hvordan barcelona vil gribe denne kamp an. De vil med meget høj sandsynlighed være tro mod deres spilkoncept og spille offensivt fra første fløjt.
Jeg tror da også Barcelonas bedste chance vil være at gribe kampen an som de gør normalt. Barcelona kunne måske nok have tænkt på at stille sig mere defensivt op. Men i og med at deres to bedste midterforsvarere er ude (Puyol og Marquez), så ser jeg det ikke som en mulighed, da Barca forsvaret uden de to er meget middelmådigt. For at sikre, at Barcelona forsvaret ikke kommer for meget under pres og bliver udstillet, så er Barca midtbanen og angrebet nødt til at ligge det høje pres, som de normalt gør og derved erobre bolden hurtigst muligt og gerne højt oppe på banen.
Barcelona er rejst til London med følgende trup:
Valdés, Jorquera, Pinto, Alves, Víctor Sánchez, Piqué, Cáceres, Abidal, Sylvinho, Touré, Keita, Busquets, Gudjohnsen, Xavi, Iniesta, Hleb, Bojan, Henry, Eto´o, Messi og Pedro.
Herfra skal der sorteres 3 spillere fra 1 time før kampstart. Den storspillende Henry er meget tvivlsom efter han fik et slag på knæet mod Real Madrid, men han er altså med og det bliver først afgjort definitivt på kampdagen om han er med eller ej. Hvis ikke Henry er med, så vil Iniesta formentlig blive skubbet op på hans plads. Det vil så åbne op for en plads til Keita eller måske Busquets på midtbanen. Her vil jeg dog klart foretrække Keita. I min bog vil Gudjohnsen også være en bedre mulighed end Busquets, da han har mere erfaring end den unge og nogle gange overtændte Busquets.
Det er lidt svært at gisne om hvordan Barca forsvaret vil komme til at se ud, men uanset hvad, så vil det være svækket. Mit bud vil nok være Alves - Pique - Abidal - Sylvinho. Caceres har ikke overbevist i de kampe han har spillet og jeg tror ikke han har en fremtid i Barca trøjen.
Barcelona offensiven har gennem hele sæsonen været frygtindgydende og jeg er ret sikker på, at det nok skal lykkes dem at nedbryde Chelsea defensiven i andet forsøg og få scoret mindst 1 mål. Men om det er nok til at gå videre skal jeg lade være usagt, da jeg også tror Chelsea vil få scoret mindst 1 gang.
Konklusion:
Begge hold kan egentlig spille afventende, da 0-0 vil sende dem ud i forlænget og evt.straffe. Men jeg tror næppe det vil være udgangspunktet for de to hold. Slet ikke for Barcelona. Jeg tror vi får en underholdende kamp med en del mål. Bliver der først scoret et enkelt mål, så vil det åbne kampen fuldstændig op, da det andet hold derfor vil være presset til at skulle frem og score uanset hvad. Begge hold har to stærke offensiver, mens begge hold har forsvar og målmænd, der er til at tale med. Alt i alt synes jeg der er fin værdi i et spil på over 2.5 mål.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar