Midtbanestrategernes store London-duel
Kommentarer (2)Chelsea er solide favoritter, og betales bedst hos NordicBet med odds 1,81. Bwin er bedst på krydset, til odds 4,00, mens både Unibet og NordicBet er i 4,65 på Arsenal-sejr.
Det taler for Chelsea
- Chelsea har leveret fint i de kampe, hvor de ikke altid selv har skullet skabe kampen.
- For blot tre uger siden slog Chelsea Arsenal, der først er ved at finde fødderne under Mikel Arteta
- Arsenal er uden Pierre-Emerick Aubameyang, et enormt tab.
Det taler for Arsenal
- Arsenal har efterhånden fået styr på defensiven, med blot to mål lukket ind i fire kampe
- Arsenal har, trods fraværet af Aubameyang, stadig en potent offensiv, som kan true Chelseas skrøbelige defensiv.
Rundt om holdene
Det er ikke mange år siden Frank Lampard og Mikel Arteta kæmpede mod hinanden på banen, for henholdsvis Chelsea og Arsenal/Everton. Nu sidder de to tidligere midtbanespillere begge på bænken, som manager for henholdsvis Chelsea og Arsenal.
De er begge forholdsvis nye i jobbet. Lampard har haft sin tjans siden i sommer, mens Arteta først midt i december blev hyret af Arsenal, efter tre år som assistent i Manchester City.
Chelsea har under Lampard, delvist tvunget af en transferkarantæne, kørt en stribe unge spillere ind. Navne som Reece James, Fikayo Tomori, Mason Mount, Tammy Abraham og Callum Hudson-Odoi har alle fået større og mindre gennembrud i klubben, der lige nu er nummer fire i Premier League.
Den placering var ved sæsonstart nok målet, og Chelsea har fem points margin ned til femtepladsen. De unge spillere har gjort det godt, ikke mindst topscorer Tammy Abraham, mens andre af de mere rutinerede spillere ikke i lige så høj grad har levet op til forventningerne.
En af de spillere, der har haft svært ved at finde sig til rette i sæsonen er N’Golo Kante. Under Maurizio Sarri blev der ofte talt om, at Kante blev benyttet forkert, men heller ikke Lampard ser ud til at have fundet den rette rolle til den arbejdsomme franskmand, der ikke er et stensikkert kort i startopstillingen længere.
Hos Arsenal har Mikel Arteta gang i en større omvæltning siden tiden med Unai Emery. Der revolutioneres ikke på en måned midt i en sæson, men det er tydeligt at Arteta gerne vil lokke modstanderne frem, når Arsenal har bolden, og så udnytte de rum, der opstår, når det sker.
Defensivt er der tilført en god portion kynisme, og i de seneste fire kampe er blot to mål lukket ind. Det er dog i de seneste to kampe blevet til lidt skuffende 1-1 ude mod Crystal Palace og hjemme mod Sheffield United, så top fire-placeringen er efterhånden langt væk for The Gunners.
Læg dertil, at Pierre-Emerick Aubemeyang, efter sin udvisning mod Palace, igen er ude her. Det er 14 mål der trækkes ud af holdet, og herudover er det en hulens masse fart, modstanderne slipper for. Det er de givetvis glade for i Chelsea.
Indbyrdes opgør
Det er blot tre uger siden holdene mødtes på Emirates Stadium. Her havde Frank Lampard slet ikke læst Arsenal rigtigt, så efter bare 34 minutters spil måtte han skifte ud og skift system. Jorginho kom dengang ind for at skabe balance på midtbanen, efter at Chelsea var blevet presset langt tilbage, og det træk vandt Chelsea på.
En Bernd Leno-fejl og et glimrende mål af Tammy Abraham var hvad der skulle til i de sidste ti minutter, så var sejren Chelseas. 2-1.
Trupnyt
Der er hos Chelsea tvivl om Reece James, der har lidt knæproblemer. Han testes tirsdag. Spiller han ikke, rykker Cesar Azpilicueta over på højre back, mens Emerson og tilbagevendte Marcos Alonso kan kæmpe om venstre back.
Ruben Loftus-Cheek og Christian Pulisic er begge fortsat ude.
Arsenal er uden karantæneramte Pierre-Emerick Aubameyang, mens Calum Chambers, Kieran Tierney, Reiss Nelson og Seat Kolasinac alle er ude med skader. Der er tvivl om en småsyg Sokratis Papastathopoulos.
chelseafc.com, arsenal.com, skysports.com, football.london, premierleague.com
Seneste 10 kampe
EPL
Chelsea |
0 : 0 |
27/01-2021 Wolverhampton Wanderers |
EFC
Chelsea |
3 : 1 |
24/01-2021 Luton Town |
EPL
Leicester City |
2 : 0 |
19/01-2021 Chelsea |
EPL
Fulham 1 |
0 : 1 |
16/01-2021 Chelsea |
EFC
Chelsea |
4 : 0 |
10/01-2021 Morecambe |
EPL
Chelsea |
1 : 3 |
03/01-2021 Manchester City |
EPL
Chelsea |
1 : 1 |
28/12-2020 Aston Villa |
EPL
Arsenal |
3 : 1 |
26/12-2020 Chelsea |
EPL
Chelsea |
3 : 0 |
21/12-2020 West Ham United |
EPL
Wolverhampton Wanderers |
2 : 1 |
15/12-2020 Chelsea |
EPL
Southampton |
1 : 3 |
26/01-2021 Arsenal |
EFC
Southampton |
1 : 0 |
23/01-2021 Arsenal |
EPL
Arsenal |
3 : 0 |
18/01-2021 Newcastle United |
EPL
Arsenal |
0 : 0 |
14/01-2021 Crystal Palace |
EFC
Arsenal |
2 : 0 EFS |
09/01-2021 Newcastle United |
EPL
West Bromwich Albion |
0 : 4 |
02/01-2021 Arsenal |
EPL
Brighton & Hove Albion |
0 : 1 |
29/12-2020 Arsenal |
EPL
Arsenal |
3 : 1 |
26/12-2020 Chelsea |
ELC
Arsenal |
1 : 4 |
22/12-2020 Manchester City |
EPL
Everton |
2 : 1 |
19/12-2020 Arsenal |